- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
635

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bankhæftelse - Bankier - Banking school ell. Bankskolen - Banking-Teorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forlange, at Banken i St. f. at kvittere Obligationen
cederede (transporterede) den til ham, saaledes
at den bevarede de reelle Rettigheder, der før
Cessionen tilkom den (derunder ifølge Plakat
4. Aug. 1835 ogsaa Udpantningsret, hvis Ejeren
ønskede denne bibeholdt). Den Fordel, han
herved opnaaede, bestod i, at han atter til enhver
Tid kunde transportere den til en anden, der
p. Gr. a. de til B. knyttede Rettigheder vilde
være villig til at modtage den til en lavere
Rente end de 6 1/2 %. Renten af de endnu
eksisterende, cederede B. er nu kun 4 %.

Ved Rigsbankens Overgang til
Nationalbanken (Oktroi 4. Juli 1818) blev til Bankens
Grundfond henlagt den fulde Behæftelse i
Kongerigets Købstadbygninger, og de Bygninger
paa Landet, der var sat i Klasse med dem,
og 1/6 af Hæftelserne i Jorder og Tiender.
Tillige skulde den aarlig have Renten af de
resterende 5/6 Hæftelser i Jorder og Tiender, »indtil
alle nu courserende Rigsbanksedler derved
kunde blive inddragne«. Da denne Rente blev
afkortet i Landskatten, var det faktisk
Statskassen, der ad en Omvej betalte den til
Banken. For Hertugdømmernes Vedk. bestemtes
ved Patent af 4. Juli 1818, at de Hæftelsespligtige
kunde vælge mellem at beholde samme Stilling
til Banken som de Hæftelsespligtige i
Kongeriget ell. at udløse sig af al Forbindelse med
Banken. Dette kunde ske paa forsk. Maader,
af hvilke den, der valgtes af den aldeles
overvejende Del, bestod i aarlig at betale 6 % rede
Sølv af deres B., »saa længe indtil paa denne
Maade den paa dem faldne Deel af Bankens
Seddel- og Obligationsgjeld er fuldt udbetalt«. Til
Hæftelsespligten knyttedes der ved
Nationalbankoktroien Aktieret i Nationalbanken. Naar
der kunde gives Udbytte, skulde dette fuldt
udbetales til dem, der havde indfriet deres B.,
hvorimod det over for dem, der ikke havde
indfriet den, skulde likvideres mod Renten,
saaledes at Banken modtog Differensen, naar
Udbyttet var under 6 1/2 %, og udbetalte den, naar
det var over 6 1/2 %. — De enkelte Ejere af
Jorder og Tiender, der før Nationalbankens
Oprettelse havde indbetalt det fulde
Hæftelsesbeløb, fik, saa længe de andre Ejere skulde
vedblive at betale Rente af de 5/6, den samme
Godtgørelse i Skatterne som disse. Naar det
Tidspunkt kom, da Bankens Ret til at hæve de
5/6 Rente, og altsaa ogsaa Skattegodtgørelsen,
hørte op, skulde de have Valget imellem enten
at faa de 5/6 kontant udbetalte af Banken ell. at
faa en 6 1/2 % rentebærende Obligation af
Banken for Beløbet ell. endelig at faa Bankaktier
derfor.

I øvrigt opstod der 1837 en Strid mellem
Banken og Statskassen om, hvornaar dette
Tidspunkt indtraadte (Tolvmillionsagen). Fra
Bankdirektionens Side gjordes gældende, at
Rentebetalingen skulde vedblive, indtil hele
Rigsbankens Seddelgæld (31 Mill. Rbdlr) derved var
betalt, medens Generalprokurøren (Ørsted) paa
Finansernes Vegne hævdede, at heri skulde
fragaa den Del af Seddelgælden (c. 12 Mill. Rbdlr),
der faldt paa Hertugdømmerne, og som blev
dækket ved Afbetalingerne paa B. i disse.
Bankdirektionen støttede sig navnlig paa Oktroiens
bestemte Ordlyd og paa det ubillige i, at
Bankens Formue under den modsatte Forudsætning
efter 20 Aars Virksomhed kun vilde være c.
1 1/2 Mill. Rbdlr. Generalprokurøren lagde
navnlig Vægt paa det urimelige i, at Banken skulde
have de 12 Mill. godtgjort 2 Gange. Sagen
afgjordes 1838 ved et Forlig, der mest var i
Favør af Bankdirektionens Opfattelse, idet
Banken af Finanserne modtog 2 Mill. Rbdlr i
Prioritetsobligationer og en kgl. 3 %’s Obligation
paa 7300000 Rbdlr, der i 38 1/2 Aar (altsaa til
1876) skulde forrentes og amortiseres ved 2/6 af
Bankhæftelsesrenten i Jorder og Tiender,
medens Betalingen af de 3/6 Renter straks
bortfaldt. De 2/6 skulde vedblivende (ɔ: til 1876)
godtgøres i Landskatterne. For dem, der havde
indbetalt den fulde B., indtraadte Retten til det
ovf. omtalte Valg straks for de 3/6’s Vedk.,
medens den for de resterende 2/6’s Vedk. først
indtraadte 1876. Ifølge forsk. Proklamata, af hvilke
det sidste er dateret 22. Juli 1878, er al endnu
ubenyttet Aktieret efter Hæftelser bortfalden,
ligesom Banken har frafaldet enhver Fordring
ifølge endnu uindfriede Hæftelser. (Litt.: M. L.
Nathanson
, »Danmarks National- og
Statshusholdning« [2. Udg., Kbhvn 1844];
Falbe-Hansen og Scharling, »Danmarks
Statistik« [3. Bd, Kbhvn 1878]).
(E. M.). C. Th.

Bankier [baŋki↱e], en Forretningsmand, der
driver den under Bankvæsen henhørende
Virksomhed, saasom Vekseldiskontering, Udlaan,
Køb og Salg af Veksler paa Udlandet,
Inkassationer, Handel med Værdipapirer, fremmed
Mønt, Papirspenge og Kupons, Negociering af
Laan, Stiftelse af Aktieselskaber o. s. v. I
Danmark gives ikke Borgerskab som B.; men de,
der driver de herhenhørende Virksomheder,
har i Reglen Borgerskab enten som Grosserere
ell. Veksellerere. De sidstnævnte adskiller sig
fra de førstnævnte ved, at de i Alm. holder
aaben Butik for Omveksling af fremmed Mønt
o. l., og derved, at de sammen med
Vekselmæglerne deltager i Notering af Børskurs for
Obligationer og Aktier. Den B., der ikke har
Veksellererborgerskab, maa derfor, naar han
ønsker at købe ell. sælge ved Noteringen,
benytte en Veksellerers ell. Vekselmæglers
Mellemkomst. Ved Diskontering af Veksler spiller
B. ofte en Mellemmands Rolle mellem Bankerne
og det kreditsøgende Publikum. Da Bankerne
ofte er bundne til bestemte Regler — saasom
Fordringen om mindst to Navne paa Vekslerne
— og ikke kan have nøjagtigt Kendskab til
alle Forretningsdrivende, er det ikke sjælden
Tilfældet, at Vedk. faar sin Veksel diskonteret
af en B., der kender ham personlig, og som
derefter endosserer Vekslen og atter faar den
diskonteret i en Bank. For Ulejligheden og
Risikoen beregner han sig en Provision.
(E. M.). C. Th.

Banking school [↱bäŋkiŋ-sku.£] ell.
Bankskolen kaldes Tilhængerne af Banking-Teorien.

Banking-Teorien [↱bäŋkiŋ-]. I Tiden fra
1797, da Bankrestriktionen i England indtraadte,
og indtil Vedtagelsen af Bankakten af 1844
førtes der saavel i Litt. og Presse som for de
nedsatte Undersøgelseskommissioner livlige
Forhandlinger om Principperne for Seddelvæsenets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free