Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - banlieue - Bann - Bann, Flod i Irland - Banner - Banner, gl dansk Adelsslægt - Banner, Erik Eriksen, til Asdal og og Kokkedal m. m. (c. 1484-1554) - Banner, Johan, d. s. s. Baner - Bannockburn, lille By i det skotske Shire Stirling ved Bannock - Bannu, Distrikt i den indobritiske Nordvestgrænseprovins - Baños (sp.: Bade), Navn paa forskellige Badesteder i Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
banlieue [bã↱iø] (fr.), en Bys nærmeste
Omraade, Bydistrikt.
Bann, et gammeltysk Ord, der ligesom Acht
(s. d.) egl. bet. Lov, Bud, men som i videre Bet.
brugtes om den hele kgl. Myndighed, der efter
middelalderlig Anskuelse skiltes i de to
Hovedklasser, »Heerbann« og »Gerichtsbann«, svarende
til Forskellen mellem militær og civil
Myndighed. B. betegner dernæst ogsaa den Bøde, hvori
man faldt ved ikke at efterkomme det kgl. Bud;
i Frankerriget var den kgl. Bannus regelmæssig
60 Skilling (solidi). Fremdeles ogsaa den Straf,
der ramte den, som til Trods for gentagen
Stævning ikke mødte for Kongens Domstol, oftest
Udelukkelse fra Samfundet ell. Fredløshed,
ligesom ved Kirkens Domstole Udelukkelse fra
Kirkesamfundet (se Band). Endelig betegner
B. ogsaa det Distrikt, Omraade, hvor Bannretten
gjaldt; man talte saaledes om Burgbann,
Bannwald, Bannrettigheder.
Kr. E.
Bann [bän], Flod i Irland, udspringer paa
Mourne-Bjergene i Grevskabet Down, Ø. f.
Newry, gennemstrømmer Lough Neagh, bliver
ved Coleraine sejlbar paa en Strækning af 7
km og udmunder efter et 137 km langt Løb paa
Nordkysten i Oceanet. B. har værdifulde
Laksefiskerier.
G. Ht.
Banner, omtr. ensbetydende med Fane,
Felttegn; i ældre Dansk bannere, overtaget fra fr.
bannièro, der atter stammer fra et
middelalderligt lat. bandum. Sædvanlig betegnes dog herved
en Fane, hvis Dug er ophængt paa en foroven
paa Fanestangen anbragt Tværstang. Af denne
Art var forsk. af Oldtidens Felttegn (der ogsaa
kunde være af Metal), bl. a. det ved Konstantin
den Store bekendte rom. Labarum. Medens fra
senere Middelalder Fanen fæstet til selve
Fanespydet blev det alm. Hærtegn, er B.-Formen,
hvorved Symboler og Indskrifter bedre vises,
blevet bevaret ved Festoptog af borgerlig og
kirkelig Art. — Bannerherre er i
Middelalderens Feudaltid den Lensherre, om hvis B.
et Antal af Vasaller, ikke under 10, med deres
Svende samler sig. B. bliver derefter ogsaa
anvendt om den Styrke, der saaledes samles
under hans Ledelse, sædvanlig c. 100 Mand. Smlg.
Fane.
H. A. K.
Banner, gl dansk Adelsslægt, der som
Skjoldmærke førte et af rødt og Sølv skraadelt Felt og
som Hjelmtegn en Række Bannere, udledte
ligesom den sv. Æt Banér sin Herkomst fra Timme
Sjællandsfarer, der under Knud den Store’s
Kampe i England efter Sagnet i et kritisk
Øjeblik, da Bannerføreren var falden, skal have
standset Uordenen i Hæren ved at fæste en
Bøgegren til Odden af sit Spyd som Banner.
Navnet optoges dog først af Slægten paa
Reformationstiden; den første Mand af Slægten, der
kan paavises, er Erik Nielsen, Lensmand
paa Aalborghus og Marsk, d. 1345. En Gren af
dennes Efterkommere optog senere Navnet
Høg, medens Hr. Niels Eriksen til
Vinstrup og Asdal, 1438 Rigsraad, 1447 Lensmand
paa Aalborg, blev Stamfader for den egl.
B.-Linie. Dennes Søn, Anders Nielsen til
Vinstrup, Asdal, Kokkedal m. m. (d. c. 1486),
indtog som Rigsraad en betydelig Stilling; men
den bekendteste Mand af Slægten var dog dennes
Sønnesøn, Erik Eriksen B. (se ndf.). —
Endnu paa Frederik III’s Tid indtog de to Brødre,
Gehejmeraaderne Erik B. til Oregaard m. m.
(d. 1687) og Niels B. til Hagenskov
(»Frederiksgave«), Frederik III.’s Yndling (d. 1670), en
anset Stilling som højtstaaende Embedsmænd i
Enevoldskongens Tjeneste. Med sidstnævntes
Sønnesøn, Kaptajn i Søetaten, Niels B., uddøde
Slægten (1713). (Litt.: »Dansk Adelsaarbog«
[1885]).
A. H-e.
Banner, Erik Eriksen, til Asdal og
og Kokkedal m. m., f. c. 1484, d. 28. Marts 1554,
fra 1517 til sin Død Lensmand paa Kalø, 1523
Rigsraad, 1541 Rigsmarsk. Han indtog en meget
fremragende Stilling under Kongerne Christian
II, Frederik I og Christian III. 1518—19 havde
han paa Kalø Opsyn med sin Slægtning (?),
Gustaf Eriksen Vasa, Sigrid Banér’s Søn; men
da denne — mod givet Æresord, som B.
paastod — ved Flugt undslap fra Kalø, maatte B.
til Christian II erlægge en Bøde paa c. 8000
Tdr Rugs Værdi; han holdt dog med Christian
II saa længe som muligt og gik først over til
Frederik I, da Christian II selv havde opgivet
Jylland. Bekendtest er B. dog blevet som en af
Hovedførerne for det luth. Adelsparti paa
Reformationstiden, der allerede i Frederik I’s Tid
paa forsk. Maade søgte at fremme
Reformationen, beskytte de luth. Prædikanter o. l. Efter
Kongens Død søgte han tillige med
Rigshofmesteren, Mogens Gjøe, at modsætte sig
Katolikkernes Overgreb mod Protestanterne og
forlod misfornøjet Herredagen (1533), da Mogens
Gjøe og han ikke kunde sætte Christian III’s
Valg igennem. I Grevefejden deltog han med
Iver paa Christian III’s Side og var en af
Hovedførerne i det for Adelen uheldige Slag ved
Svenstrup. Efter Reformationens Indførelse
indtog han en høj Stilling hos Christian III og
betroedes en Mængde Hverv baade i og uden for
Danmark; saaledes anførte han som Rigsmarsk
(1542) den Troppestyrke, der under Dackefejden
sendtes Gustaf Vasa til Hjælp. (Litt.: A.
Heise, »Familien Rosenkrantz’ Historie« II).
A. H-e.
Banner, Johan, d. s. s. Banér.
Bannockburn [bänək↱bə.n ell. ↱bänəkbən], lille
By i det skotske Shire Stirling ved Bannock, 3 1/2
km SØ. f. Stirling, har (1901) 2444 Indb. og en
blomstrende Uld- og Læderindustri. Her
besejrede 24. Juni 1314 Robert Bruce med 40000
Mand den eng. Kong Edvard II med 60000 Mand.
SØ. f. B. ved Sauchie Burn blev 11. Juni 1488
den skotske Konge Jakob III slaaet af den
oprørske Adel og siden dræbt.
G. Ht.
Bannu [bä↱nu.], Distrikt i den indobritiske
Nordvestgrænseprovins, 4336 km2 stort med
(1911) 250086 Indb. Det til Dels sandede Distrikt
gennemstrømmes af Indus, hvis talrige
Vandingskanaler frugtbargør Landet; man avler
fornemmelig Hvede. Stensalt og Alun indvindes.
Distriktets Hovedstad er Edwardesabad.
M. V.
Banos [↱bänjås] (sp.: Bade), Navn paa
forskellige Badesteder i Spanien saavel som i de
sp. Kolonier. Til de berømteste hører B. de
Bejar med (1900) 1807 Indb. i den sp. Prov.
Caceres, ved Passet Puerto de B., over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
