Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baños (sp.: Bade), Navn paa forskellige Badesteder i Spanien - Banque de France - banquier, se Bankier - Bantam, det vestligste Residensskab paa den nederlandsk-indiske Ø Java - Bantams (Dværghøns), se Høns - Banteng, se Okser - Bantia, By ved Foden af Bjerget Voltur i Lukanien i Syditalien - Bantingkur, en Afmagringskur - bantinske Tavle, se Bantia - Bantis' Sygdom - Bantock, Granville, eng. Musiker (1868- ) - Bantry , lille Havneby paa Irland - Bantu (ell. Abantu, egl. »Menneskene«) den Folkeæt i det sydlige Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken der fører en Vej og Jernbane fra
Salamanca til Caceres. Byen ligger overordentlig
smukt i Ambros-Dalen ved Indgangen til en
snæver, skovrig Kløft og har alkaliske
Svovlkilder af 44°. En vild Bjergbæk skummer midt
igennem Byen; Husene, som ligger paa
Terrasser over hverandre, minder ved deres
fremspringende Tage og Galerier med Søjler foran
Indgangen om Baskernes Bygningsmaade.
E. F.
Banque de France [↱bã.k-dö-↱frã.s], Frankrigs
eneste Seddelbank, oprettet 1800. Om dens
Organisation, se Bank. Den styres af en
Guvernør og 2 Sousguvernører, der udnævnes af
Regeringen, og af 2 Bestyrelsesraad, nemlig
Conseil général, bestaaende af 15 régents og 3
censeurs, der vælges af Generalforsamlingen, og
Conseil d’escompte, bestaaende af 12 Aktionærer,
der er Handlende i Paris, og som vælges af les
censeurs efter Forslag af les régents. Conseil
général deler sig i en Række Komiteer til
Varetagelse af de forsk. Forretninger. B. modtager
Penge paa Folio (uden Rente) og Depot af
Værdipapirer. For Folio- og Depotkunderne
besørger den forsk. Forretninger. I øvrigt
diskonterer den Veksler (i Alm. med 3,
undtagelsesvis med 2 Navne) og giver mod Pant i visse
statutmæssig fastsatte Sikkerheder Laan saavel
paa bestemt Tid som i løbende Regning. Ved
Hjælp af sine Filialer og Hjælpebureauer
diskonterer den Veksler i alle større fr. Byer.
Dens Sedler er lovligt Betalingsmiddel. I Form
af Skatter og Stempelafgifter betaler B. aarlig
et betydeligt Beløb til Statskassen. Den er
desuden forpligtet til at yde Statskassen et
permanent Laan paa 140 Mill. frc., ligesom den til
forsk. Tider (f. Eks. under Krigen 1870—71)
har ydet større midlertidige Laan saavel til
Staten som til Staden Paris.
(E. M.). C. Th.
banquier [bã↱kie] (fr.), se Bankier.
Bantam, det vestligste Residensskab paa den
nederlandsk-indiske Ø Java, 7326 km2 med (1905)
891541 Indb., overvejende af sundanesisk
Nationalitet. Nordkysten er sumpet, medens
Vestkysten ved Sunda-Strædet overvejende er stejl
og klippefuld. Landet er bjergfuldt; den udslukte
Vulkan Karang naar en Højde af 1778 m. Jorden
er frugtbar, og der avles Ris, Kaffe, Sukker og
Indigo. Fiskeri er af Bet. ved Kysten. Hovedstad
er Serang. I 15. Aarh. opstod et Rige, B., med
Hovedstad i Anjer, hvis Sultaner dog snart blev
holl. Vasaller. 1813 blev Landet umiddelbar
holl. Besiddelse.
M. V.
Bantams (Dværghøns), se Høns.
Banteng, se Okser.
Bantia, lat., = oskisk Bansa, nu Abbazia
di Banzi, en lille By ved Foden af Bjerget
Voltur i Lukanien i Syditalien, kendt som
Findestedet for tabula Bantina, en fragm.
Bronzetavle fra c. 120 f. Kr. med lat. Indskrift paa
den ene, oskisk (B.’s Bylov) paa den anden Side.
Den bantinske Tavle er det vigtigste oskiske
Sprogmindesmærke; den er ufuldstændig, blev
fundet 1790 og bevares nu i Neapel.
H. A. K.
Bantingkur [↱bäntiŋ-], en Afmagringskur,
som Englænderen Banting anvendte paa sig selv.
Han var meget korpulent og havde forgæves søgt
Raad hos forsk. Læger, indtil W. Harvey
raadede ham til at holde en Diæt, hvorved han
skulde undgaa alle Spiser, der indeholdt Fedt,
Sukker ell. Stivelse i større Mængde. Han fulgte
derfor dennes Forskrifter, hvorefter han holdt
daglig 4 Maaltider: til Frokost 120—150 gr
magert Kød, 30 gr Tvebak ell. ristet Brød og en
stor Kop Te uden Fløde og Sukker; til Middag
150—180 gr Fisk (med Undtagelse af Laks),
magert Kød, Grønsager (ikke Kartofler), Vildt,
Kompot og 30 gr ristet Brød, 2—3 Glas Vin
(Rødvin, Sherry, Madeira; ikke Champagne,
Portvin ell. Øl); om Eftermiddagen 60—90 gr
Frugt, 1—2 store Tvebakker og en Kop Te uden
Fløde og Sukker; til Aften 90—100 gr Kød ell.
Fisk og 1—2 Glas Rødvin og som Sovemiddel,
hvis det var nødvendigt, en Grog. Banting gjorde
desuden den Erfaring, at Sild og Aal burde
udelukkes af Kosten, ligesaa Pastinak, Roer og
Gulerødder; derimod fandt han Ost uskadelig.
Han overholdt denne Diæt nøje og tabte derved
i Løbet af et Aar 23 kg i Vægt og formindskede
sit Omfang med 31 cm. Hans legemlige
Befindende blev bedre, og Kuren viste sig at have
blivende Virkning. Metoden opnaaede i kort Tid
stor Berømmelse. Den herved gjorte Erfaring
stemmede overens med de allerede af Liebig
fremsatte Teorier om Stofskiftet og bekræftedes
ved nyere Undersøgelser af Vogel, Voit, Ebstein
o. a. Imidlertid viste Erfaringen snart, at en
saadan streng Køddiæt dels indvirkede uheldigt
paa Fordøjelsen, ikke altid taaltes lige godt og
endog kunde have meget ubehagelige Følger,
dels ikke var nødvendig, og Metoden er derfor
senere blevet modificeret af Vogel, ligesom
ogsaa Ebstein har angivet en Fremgangsmaade,
hvorved Fedt tillades i større Mængde. Smlg.
Fedtsyge.
(A. F.). H. I. B.
bantinske Tavle, se Bantia.
Bantis’ Sygdom. Blandt de mange forsk.
Lidelser med Miltsvulst har B. udskilt en Gruppe,
som skyldes en primær Lidelse af Milten.
Hovedsymptomet, Miltsvulst (Splenomegali),
udvikler sig lidt efter lidt hos de paagældende
Patienter. Der optræder sandsynligvis fremkaldt af
de giftige Stoffer, som dannes i Milten, Anæmi,
Leverlidelse, Ventrikeltilfælde, Gulsot og Ascites.
Sygdommen ender sædvanlig med Døden.
Lidelsen kan dog helbredes ved Operation, hvorved
Milten fjernes.
H. I. B.
Bantock [↱bäntək], Granville, eng. Musiker,
f. 7. Aug. 1868 i London, blev efter et
omflakkende Liv Dir. for Midland Music School i
Birmingham. B., en fremragende Repræsentant for
moderne eng. Musik, har skrevet Kantater,
Operaer (til egen Tekst), symfoniske Digtninge (bl. a.
den stort anlagte »Kehama’s Flugt« med Sang)
foruden andre Orkesterstykker, Korværker og
Sange.
W. B.
Bantry [↱bäntri], lille Havneby paa Irland,
Cork County, ligger 71 km VSV. f. Cork ved B.
Bay, der er 32 km lang og 5—8 km bred, (1911)
3159 Indb. B. har Udførsel af
Agerbrugsprodukter. Ved B. Bay gjorde en fr. Flaade 1796
forgæves Forsøg paa Landgang.
G. Ht.
Bantu (ell. Abantu, egl. »Menneskene«) er
Navnet paa den store Folkeæt, der bebor største
Delen af det sydlige Afrika, fra en Linie, der
begynder ved Vestkysten ved 5° n. Br. og ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
