Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bantu (ell. Abantu, egl. »Menneskene«) den Folkeæt i det sydlige Afrika - Bantusprog, se Bantu - Banus, d. s. s. Ban - Bans Bank (Bánkbán, egl. Benedikt Bor) - Banville, Théodore de, fr. Digter, (1823-1891) - Bánya (magyar.), Bjergværk - Banyan, se Ficus - Banyuls sur Mer, Havnestad og Søbadested i det fr. Dept Pyrénées Orientales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Østkysten omtr. ved Ækvator, til de med
dem ganske ubeslægtede Hottentotters og
Buskmænds Distrikt mod S. Alle de Folkestammer,
der findes paa dette store, over 1/3 af hele
Verdensdelen omfattende Landomraade, taler Sprog,
der indbyrdes er meget nær beslægtede, saa at
de største Forskelligheder næppe er større end
de mellem Engelsk og Tysk; det er sandsynligt,
at fl. af de egl. Negre talte Sprog længere mod
N. staar i et fjernere Slægtskabsforhold til dem,
ligesom der findes Blandingssprog mellem B. og
Sudansprogene. Medens man tidligere inddelte
disse Sprog efter en udelukkende geografisk
Gruppering i en østlig, en central og en vestlig
Afdeling, har man nu forsøgt at inddele dem
efter Sprogenes større og mindre Lighed; de
falder derefter i tre Grupper: 1) Kua-Gruppen,
der mod Ø. omfatter Tshwana, Nyambane,
Sprogene ved Mozambique og Tshagga, mod V.
Mpongwe, Dualla og Fan N. f. Kongo. 2)
Fernando Po-Sprogene. 3) Hovedgruppen,
der igen deles i en østlig Halvdel, omfattende
bl. a. Kafir (Xosa og Zulu) Karanga, Tonga,
Sagara, Nyamwesi, Ganda, Swahili, Nika og
Shambala, og en vestlig Halvdel, hvortil
bl. a. hører Herero, Mbunda, Rotse, Angola,
Lunda, Rua og Nywema.
Et Særpræg faar alle disse Sprog ved de
ejendommelige Kongruensforhold; ethvert
Substantiv hører til en af 18 (efter Meinhof indtil 21)
Klasser, hver med sit ejendommelige Præfiks;
saaledes hedder Landet N. f. Victoria Nyanza
Uganda, en Mand derfra Muganda, Folket
Baganda ell. Waganda, Sproget Luganda. Ethvert
Ord (Adjektiv, Pronomen, Verbum e. l.), der
paa en ell. anden Maade staar i Forbindelse med
et Substantiv, antager som »Minder« om det
dets Klassepræfiks, ofte i en svækket Form, som
det vil ses af flg. Sætninger fra Tongasproget,
hvor Præfikserne er kursiverede: Muana uako
uafua; ndamuzika, »dit Barn er dødt; jeg har
begravet det«; baana baako baafua; ndabazika,
»dine Børn er døde; jeg har begravet dem«;
misamo iako iafua; ndaitema, »dine Træer er
døde; jeg har hugget dem om«; eci cintu ciako
ncibi, ucisambe, »denne din Ting er snavset,
vask den«. Det vil ses, at Sproget herved faar
noget slæbende, kluntet over sig, om end paa
den anden Side Systemet kan tjene til at undgaa
megen Utydelighed. Om egl. Litteratur paa
disse Sprog er der naturligvis ikke Tale; som de
Indfødte selv udtrykker det: »Gud sagde til
mankua (de Hvide), at de skulde lære at skrive,
men til Tongaerne, at de skulde lære at tale«.
Hvad der er optegnet paa Bantusprogene,
indskrænker sig derfor væsentlig til
Missionærernes Bibeloversættelser o. desl.; i den senere Tid
er dog ogsaa en Del Indfødtes Fabler og
Eventyr blevne nedskrevne, især ved det 1879 i
Kapstaden stiftede South-African Folk-lore Society.
En stor Virksomhed udfoldes nu af det tyske
Kolonialinstitut. (Litt.: Bleek, Comparative
Grammar of South-African Languages [I—II,
1862—69. afbrudt ved Forfatterens Død];
Torrend, Comparative Grammar of the
South-African Bantu Languages [London 1891]; G.
Meinhof, »Grundzüge einer vergleich.
Grammatik der Bantu-sprachen« [Berlin 1906];
Samme, »Lautlehre der Bantu-sprachen« [2. Opl.,
Berlin 1910]; F. N. Finck, »Die
Verwandtschaftsverhältnisse der Bantu-sprachen«
[Göttingen 1908]). — Angaaende de etnografiske
Forhold se Afrika, Side 258.
O. Jsp.
Bantusprog, se Bantu.
Banus, d. s. s. Ban.
Banus Bank (Bánkbán, egl. Benedikt
Bor), kendt af sit Attentat paa Gertrud, Kong
Andreas II af Ungarns Dronning. Denne, en
Hertugdatter fra Meran, siges at have skaffet en af
sine Brødre Lejlighed til at forføre B.’s smukke
Hustru, hvorefter den krænkede Ægtemand
stillede sig i Spidsen for de misfornøjede i Landet;
medens Kongen var fraværende brød han ind i
Slottet og dræbte saavel Dronningen som hendes
Broder, Berthold, Ærkebisp af Kalocsa (1213);
siden maatte han bøde derfor med Livet.
Fortællingen er sagnagtig udsmykket, og det er
usikkert, hvor meget sandt der er deri; men
Emnet har tiltrukket adskillige ung. Digtere,
ligesom Grillparzer har brugt det i Sørgespillet
»Ein treuer Diener seines Herrn«.
Kr. E.
Banville [dö-bã↱vil], Théodore de, fr.
Digter, f. i Moulins 14. Marts 1823, d. i Paris
13. Marts 1891. B. debuterede meget ung som
Lyriker og Elev af Th. Gautier og vedblev
gennem sin hele Produktion at høre til den
»fantastiske« Digtergruppe, der satte Formen højt,
skrev glansfulde, symmetriske Digte og søgte at
modarbejde Naturalismen. Straks hans første
Vers gjorde Lykke: Les cariatides (1842)
efterfulgtes af en lang Rk. Samlinger: Les stalactites
(1846), Les odelettes (1856), Odes
funambulesques, Parodier, udgivne under Pseudonymet
Bracquemond (1857 og 1869, ny Udg. 1880), Les
exilés (1866), Idylles prussiennes (1871),
Trentesix ballades joyeuses (1873), Occidentales, rimes
dorées, rondels (1875), Nous tous (1884). Trods
deres formelle Skønhed mangler hans Digte
dybere Følelsesindhold. Det samme gælder om
hans talrige Romaner og Fortællinger: Les
pauvres saltimbanques (1853), La vie d’une
comédienne (1859), Les Parisiennes de Paris (1866),
Camées parisiens (3 Bd 1866—73), Contes pour
les femmes (1881), Contes féeriques (1882),
Contes héroiques (1884), Contes bourgeois (1885),
Scènes de la vie (1888), Les belles poupées (1888),
L’âme de Paris (1890), Sonnailles et clochettes
(1890), Marcelle Rabe (1891). Uden synderligt
Held forsøgte han sig i Lystspillet, hvorimod
det lille Drama Gringoire (1866) gjorde Lykke
(paa Dansk overs. af Chr. K. F. Molbech, 1871,
af Ed. Marcussen, 1875); desuden kan nævnes
Socrate et sa femme (paa Dansk ved Ad.
Langsted, 1886). — B. var ved forsk. Blade en flittig
dramatisk Feuilletonist og Kritiker. Af Bet. er
hans Petit traité de versification française (1872,
ny Udg. 1881). Hans Poésies complètes udkom
1878 ff. i 4 Bd, hans samlede Comédies 1879.
Endelig udgav han 1882 Mes souvenirs, petites
études.
S. Ms.
Bánya [↱ba.njå] (magyar.), Bjergværk;
Ordet forekommer ofte i Stednavne.
Banyan [-↱nja.n], se Ficus.
Banyuls sur Mer [ba↱niyl-syr-↱mæ.r],
Havnestad og Søbadested i det fr. Dept
Pyrénées-Orientales, Arrondissement Cèret, ved en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
