Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baratynskij, Jevgènij Abràmovitsch, russ. Digter (1800-1844) - Barava, se Brava - barba (lat.), Skæg - Barbacena, By i Brasilien - Barbacoas, Stad i den columbiske Stat Cauca - Barbadillo, se Salas Barbadillo - Barbados, eng.-vestindisk Ø - Barbados Ben, se Elefantiasis - Barbar - Barbara, Kvindenavn - Barbara, Memorialord - Barbara, den Hellige, led Martyrdøden, efter Baronius under Maximinus (235-238)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udenlandsrejse tilbragte han Vinteren 1843—44
i Paris og tog om Foraaret af Helbredshensyn
til Italien, hvor han pludselig døde, kun 44 Aar
gl. Hans samlede Værker er udkomne i 4 Udg.
(1884).
(K. V.) H. C-e.
Barava, se Brava.
barba (lat.), Skæg.
Barbacena [bərbə↱senə], By i Brasilien, Stat
Minas Geraes, ligger 148 km NNV. f. Petropolis
1137 m o. H. paa 21° 13′ s. Br. (1900) 5000 Indb.
B. er Jernbanecentrum og driver betydelig
Handel med Kvæg og Ost.
M. V.
Barbacoas [warwa↱kåas], Stad i den
columbiske Stat Cauca i en guldrig Egn med c. 5000
Indb.; grundet 1600.
Barbadillo [warwa↱ðiljå], se Salas
Barbadillo.
Barbados [eng. baə↱beidouz], eng.-vestindisk
Ø, østligste af de smaa Antiller, under 13° 4′
n. Br., 59° 37′ v. L., er 430 km2 med (1911)
171982 Indb. B. bestaar af Koralkalk, Mergel og
Sandsten, er omgivet af Kyst-Koralrev og
hæver sig terrasseformig fra den flade, sandede
Forstrand imod S. og V. til en
Kulminationshøjde af 336 m (Mt Hillaby) i NØ. Kun i de
nordøstlige Landskaber (det saakaldte
»Skotland«) optræder Terrainet med mere kuperede
Former. Øens frugtbare Jordbund er væsentlig
dannet ved Koralkalkens Forvitring.
Permanente Vandløb mangler næsten fuldstændig.
Regnvandet, der siver igennem den porøse
Kalksten, søger sig underjordiske Baner og
træder paa fl. St. frem som Kilder i Havet, nær
Øens Kyst, og da stillestaaende Vande er
sparsomme, sker Vandforsyningen væsentlig ved
Brønde. B.’s Klima er et typisk tropisk
Øklima med smaa daglige og aarlige
Temperaturdifferenser. Middeltemp. Jan. 26,0°, Juni 27,7°.
Den aarlige Regnmængde er 1470 mm, mod NØ.
dog 1600 mm. De tørreste Maaneder er
Febr—Apr., de regnrigeste Aug.—Novbr. Største Delen
af Aaret hersker Passaten, i Regnmaanederne
hyppigt afbrudt af Vindstille og skiftende
Vindretninger med trykkende, lummer Luft.
Orkaner indtræffer undertiden i
Sommermaanederne (Juli—Oktbr). Klimaet maa i det hele
kaldes sundt, dog optræder de alm. epidemiske,
amer. Tropesygdomme, især den gule Feber.
Omtr. 40000 ha er under Dyrkning, deraf
12000 beplantet med Sukkerrør; af den opr.
tropiske Skovvækst er kun en ubetydelig Rest
tilbage. Foruden Sukker dyrkes Bomuld, Tobak,
Kaffe og Arrowroot. Der er et stort Antal
Sukkerfabrikker og Romdestillerier. Ogsaa
Fiskeriet har Bet. 1911 beløb Indførslen til B. sig til
1345194 £ (Tekstiler, Mel, Ris), Udførslen til
1088830 £ (Sukker, Melasse, Rom). B. har 42 1/2
km Jernbane, fra Bridgetown ind i Øen.
Tonnagen af ind- og udgaaende Skibe var (1912)
3653784. Af Befolkningen er 90 % Negre. De
fleste hører til den anglikanske Kirke; der
findes dog ogsaa nogle Wesleyanere, Herrnhutere
og Katolikker. Af Undervisningsanstalter findes
Codrington College og et stort Antal
Folkeskoler. Hovedstaden Bridgetown (1911: 16648
Indb.), ved Carlisle Bai paa Sydvestkysten, er
Regeringens, Administrationens og Garnisonens
Sæde og en af de livligste Handelspladser i
Vestindien, har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Europa og Amerika og er
Udgangspunktet for interkoloniale Dampskibslinier. B.’s
geogr. Beliggenhed er merkantil gunstig. —
Administrationen udøves af en Guvernør, støttet
af en eksekutiv Komité, et Lovgivnings-Raad
paa 9 udnævnte Medlemmer og en folkevalgt
Forsamling paa 24 Medlemmer. Koloniens
Indtægter var (1912—13) 234126 £, Udgifterne 230340
£, Statsgælden 436900 £. B. er Hovedkvarter
for de eng. Tropper i Vestindien.
B. omtales første Gang 1518. Den eng.
Kolonisation begyndte 1625; de første Kolonister kendte
intet til Sukkerdyrkningen, men drev
Tobaks- og Bomuldsavl. Først ved Midten af 17. Aarh.
blev Sukkerrørsdyrkningen alm., og B. er den
første af de engelsk-vestindiske Kolonier, hvor
Kulturen af denne Plante blev indført. 1663
toges Øen i Besiddelse af den eng. Krone. B. led
meget under Kolonial-Krigen mellem Frankrig
og England i 18. Aarh. Slaveriet afskaffedes
1834. Orkaner har fl. Gange foraarsaget store
Ødelæggelser paa Øen, sidst 1898. (Litt.:
Stark, B. and the Caribbee Islands [London
1898]).
G. Ht.
Barbados Ben, se Elefantiasis.
Barbar (gr. βάρβαρος), et onomatopoietisk
dannet Ord, der betegner det for en Græker
uforstaaelige, meningsløse. Især fra Perserkrigenes
Tid betegnes som B. med nedsættende Mening
alle ikke-græsk talende Folk; snart indkommer
ogsaa Bet. af ufri, udannet, fejg. Platon
betegner af Jordens to Dele den mindste som
Hellenernes, den største som Barbarernes, men de
mere kosmopolitiske Stoikere afsvækkede
Modsætningen. Romerne var fra først af selv B.,
men sammenfattede senere under denne
Betegnelse alle dem, der ikke havde Del i gr.-rom.
Dannelse. I rom. Kejsertid forstaas oftest herved
Germanerne. I senere Sprogbrug: udannet,
raat Menneske; barbarisk: om Sprog, Kunst,
Musik, Optræden: uden for de alm.
Dannelsesregler; raa, grusom.
H. A. K.
Barbara, Kvindenavn, Opkaldelse efter
Helgenen; i Norsk og Svensk sædvanlig
Barbra.
Barbara er et vilkaarligt dannet Memorialord,
der i den middelalderlige Logik betegner den
første Modus i første Slutningsfigur, som af to
alment bekræftende Præmisser sluttes til en
alment bekræftende Konklusion. Se nærmere
Logik.
W. N.
Barbara [gr. bar↱bara], den Hellige, led
Martyrdøden, efter Baronius under Maximinus
(235—238) i Nikomedia, efter Josef Assemani under
Galerius (306) i Heliopolis i Ægypten. Legenden
fortæller, at hun udmærkede sig saavel ved
Skønhed som ved Fromhed; men Faderen, der
vrededes over, at hun var Kristen, og over, at
hun ikke vilde gifte sig, indespærrede hende i
et Taarn med to Vinduer; her lavede hun et
tredie Vindue (Treenigheden) og paa Gulvet et
Kors; endydermere opbragt herover anklagede
han hende for Øvrigheden, og til sidst
halshuggede han hende. B. anraabes af dem, der trues
af en uventet Død, og beskytter mod Ild og
Uvejr. Hendes Fest fejres 4. Decbr. Hun
fremstilles i Reglen med et Taarn, en Palmegren ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
