Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barbara, den Hellige, led Martyrdøden, efter Baronius under Maximinus (235-238) - Barbarea, se Vinterkarse - Barbarelli G., se Giorgione - Barbarésk-Staterne, se Berberiet - Barbari, se Jacopo de Barbari - Barbarisme - Barbaro, Franeesco, italiensk Humanist (1398-1454) - Barbarossa (ital.), Rødskæg, Tilnavn for bl. a. den tyske Kejser Frederik I - Barbarossa, Horuk og Chaireddin, Sørøvere i 16. Aarh. og Grundlæggere af det osmanniske Herredømme i Nordafrika - Barbastro, By i det nordøstlige Spanien - Barbatelli, se Poccelli - Barbatimaobark - Barbauld, Anna Letitia, f. Aikin, eng. Digterinde og Forfatterinde (1743-1825) - Barbe (Barbus), se Karpefisk - Barbe - Barbe, Klippeø i Saone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Monstrans; det berømteste Billede af hende
er Jacopo Palma vecchio’s paa Altertavlen i S.
Maria formosa i Venedig.
L. M.
B. er Artilleriets Skytsgudinde, hvorfor
Krudtmagasinerne i de franske Orlogsskibe
til hendes Ære kaldes Sainte-Barbe.
Barbarea, se Vinterkarse.
Barbarelli [-↱ræl.i] G., se Giorgione.
Barbaresk-Staterne, se Berberiet.
Barbari, se Jacopo de Barbari.
Barbarisme kaldes et lat. Udtryk, der strider
mod den lat. Sprogbrug, naar det er
fremkommet ved Paavirkning fra den skrivendes (ell.
talendes) eget fremmede (»barbariske«) Sprog.
B. findes allerede i Oldtiden, efter at Latinen
havde bredt sig over Omraader, hvor den opr.
ikke hørte hjemme, og blev i Middelalderen
overordentlig alm.
A. B. D.
Barbaro, Francesco, italiensk Humanist
(1398—1454), af fornem venetiansk Slægt,
Statholder i Brescia, som han 1438 forsvarede
tappert mod Milaneserne, siden Procuratore di San
Marco i Venedig. Han var en af dem, der ivrigst
lagde sig efter Græsk i Beg. af 15. Aarh., og
Grækeren Chrysoloras var hans Lærer. I Litt.
skaffede han sig et Navn ved De re uxoria (paa
Latin først udgivet i Amsterdam 1639) og nogle
mindre Skr. En Samling lat. Breve fra og til
ham udgaves i Brescia (1741—43, 2 Bd) og et
Supplement til denne i Salerno 1884, ved
Sabbadini. — Endnu mere bekendt er hans Sønnesøn
Ermolao (Hermolaus) (1453—93). Han
beklædte efterhaanden forsk. Embeder under den
venetianske Regering og udsendtes flere Gange
som Republikkens Gesandt; medens han opholdt
sig ved Pavehoffet 1491 i denne Egenskab,
udnævnte Paven ham til Kardinalbiskop af
Venedig; men da han tog imod denne Udnævnelse
uden i Forvejen at adspørge sin Regering,
paadrog han sig dennes Unaade, saa at han maatte
nedlægge sin Værdighed og ikke turde komme
hjem mere. B.’s Studier gik i filologisk,
naturvidenskabelig, juridisk og filosofisk Retning;
særlig gav han sig meget af med Aristoteles.
Hans Castigationes Plinianae udkom i Rom
(1492—93).
(E. G.) E. M-r.
Barbarossa (ital.), Rødskæg, Tilnavn for
bl. a. den tyske Kejser Frederik I.
Barbarossa, Horuk og Chaireddin,
Brødre, navnkundige Sørøvere i 16. Aarh. og
Grundlæggere af det osmanniske Herredømme i
Nordafrika. Deres Fader, en Pottemager i
Mytilene paa Lesbos, var gaaet over til Islam; selv
traadte Brødrene i Tjeneste hos Emiren
Muhammed af Tunis, og den ældre Broder Horuk blev
her snart stillet i Spidsen for en stor Flaade.
1515 kaldtes han af Emiren Eutemi til Algier
til Hjælp imod Spanierne; disse slog han ogsaa,
men dræbte derefter Emiren og opkastede sig
selv til Hersker i Algier. Efter mange Sejre
blev han overvunden ved Oran af den spanske
Statholder Marchese de Gomarez og dræbt paa
Flugten 1518. Den yngre Broder anerkendte
Aaret efter Sultanen som Overherre over Algier
og blev udnævnt til Pasha; han fordrev nu
Spanierne fra Algier, og 1533 vandt han ogsaa
Tunis ved herfra at forjage Usurpatoren Mulei
Hassan. For at standse B.’s utaalelige
Sørøverier landede Kejser Karl V 18. Juli 1535 i Tunis
med 500 Skibe og 30000 Mand; Goletta blev
stormet, den fjendtlige Flaade erobret tillige med
umaadelige Forraad. Derefter gik Hæren mod
selve Tunis; 20. Juli blev Chaireddin slaaet, og
da han flygtede tilbage til Byen, fandt han
Citadellet besat af 8000 kristne Slaver, der havde
befriet sig selv. Medens Kejseren indsatte Mulei
Hassan i Tunis som sp. Vasal, flygtede B. til
Algier, hvor han fortsatte sin Sørøverfærd.
Efter at han 1536 af Sultanen var bleven
udnævnt til »Havets Beglerbeg«, strakte hans
Foretagender sig over hele Middelhavet; han slog
den kejserlige Admiral Doria i Artabugten,
erobrede 1539 efter en lang Belejring Castelnuovo
paa Dalmatiens Kyst, ødelagde Aaret efter en
kristen Flaade ved Kandia og plyndrede 1543 i
Forbund med Frankrig Nizza. Da han havde
ført 7000 Fanger til Konstantinopel, døde han
her 4. Juli 1546.
Kr. E.
Barbastro [war↱wastrå], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Huesca, ligger 50 km ØSØ. f.
Huesca ved Vero i en veldyrket Egn. (1900)
7030 Indb. B., der er Bispesæde, har en smuk
gl. Domkirke. Ved B. forefaldt 1837 et blodigt
Sammenstød mellem Karlisterne og
Regeringstropperne.
H. P. S.
Barbatelli [-↱tæl.i], se Poccetti.
Barbatimaobark [port. bərbətimẵū-],
Handelsbetegnelse for forsk. garvestofholdige
Barksorter fra Brasilien, der bruges til Garvning og
Sortfarvning, især paa Udførselsstedet, og som
adstringerende Middel. Oftest fremkommer
under dette Navn flade, mørkviolette Baststykker,
til Dels bedækkede med Gummi af Pithecolobium
Avaremotemo.
K. M.
Barbauld [↱ba.əbå.£d], Anna Letitia, f.
Aikin, eng. Digterinde og Forfatterinde
(1743—1825). Paa sin yngre Broder James’ Opfordring
udgav hun (1773) sin første Bog, Poems, et Bd
Digte, der i et Aar opnaaede fire Opl. Endnu
s. A. udgav Broderen og hun i Forening
Miscellaneous Pieces in Prose, der ligeledes gjorde
megen Lykke. Hendes populæreste Bog er Hymns
in Prose for Children, der er oversat til fl.
Sprog, og det pædagogiske Arbejde Early
Lessons. 1810 begyndte hun at udgive en
Samling af de bedste eng. Romaner med Indledning
og Biografi af Forfatterne. Hendes Værker,
forsynede med en Biografi, er udgivne af hendes
Niece, Lucy Aikin. (Litt.: Le Breton,
Memoir of Mrs. B. [1874]; Ellis, Life and Letters
of A. L. B. [1874]).
(Ad. H.) I. O.
Barbe (Barbus), se Karpefisk.
Barbe [fransk barb], den ujævne Rand, der
opstaar i Kobberpladen ved Arbejdet med
Gravstik og Naal, og som borttages med
Skrabejernet.
Barbe [barb] (af lat. Barbara), Klippeø i
Saône, i det fr. Dept Rhône, 3 km N. f. Lyon
og Udflugtssted for denne Bys Beboere, er 500
m lang og 125 m bred, og bærer mellem vilde
Klippemasser Ruiner af en Borg med et
gammelt Taarn, som Karl den Store lod bygge. Her
anlagde han det senere som Librairie de
Charlemagne berømte Bibliotek. Paa Øen fandtes
endvidere et Abbedi, der tillige med Biblioteket
1562 blev opbrændt af Kalvinisterne.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
