Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barbès, Armand, fr. Politiker (1810-70) - Barbet de Jouy, Henri, fr. Kunsthistoriker (1812-1896) - Barbette - Barbetteskib, se Panserskib - Barbettetaarn, se Pansertaarn - Barbey, Edouard, fr. Marineminister (1831-1905) - Barbey d'Aurevilly, Jules, fr. Forf. (1808,-1889) - Barbi, Alice, ital. Koncertsangerinde (1861- ) - Barbier, Antoine Alexandre, fr. Bibliograf (1765-1825) - Barbier, Henri Auguste, fr. Digter (1805-1882) - Barbier, Paul Jules, fr. Dramatiker (1825-1901)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barbès [bar↱bæs], Armand, fr. Politiker,
(1810—70) var f. paa Guadeloupe og opdroges i
Syd-Frankrig i religiøs og royalistisk Retning,
men blev selv yderlig Republikaner, da han
1830 efter Faderens Død som rig Arving kom til
Paris. Han blev Medlem af hemmelige
Selskaber og deltog i gentagne Opstande og
Sammensværgelser. 1839 blev han dømt til Døden, men
benaadet med livsvarigt Fængsel. Befriet ved
Februarrevolutionen 1848 blev han Oberst i
Nationalgarden og Medlem af
Nationalforsamlingen; men utilfreds med Flertallets
Maadehold stillede han sig med Blanqui, Raspail o. a.
i Spidsen for Opstanden 15. Maj. Han blev
fængslet og atter dømt til livsvarigt Fængsel.
Da han 1854 i et Brev havde udtalt sin Glæde
over Krigen mod Rusland, blev han løsladt og
drog derefter til Udlandet. Han var en saare
eksalteret Frihedsmand, men personlig helt
uegennyttig.
E. E.
Barbet de Jouy [bar↱bæ-d-↱зwi], Henri,
fr. Kunsthistoriker, f. 17. Juli 1812 i Canteleu
ved Rouen, d. 1896, har som Konservator ved
Louvres Samlinger af Middelalder- og
Renaissancekunst skrevet en Del Arbejder om disse,
saaledes Pragtværket Les gemmes et joyaux de
la couronne, tegnet og stukket af Jacquemart
(Paris 1865 ff.) og Description des sculptures
modernes; har endvidere forfattet Les Della
Robbia, sculpteurs en terre émaillée (1855), Les
mosaïques chrétiennes des basiliques et des
églises de Rome (1857) m. v. Det skyldes for en
væsentlig Del hans Holdning, at Louvre Mus.
frelstes under Kommunen.
A. Hk.
Barbette ffr. bar↱bæt], fransk, men i øvrigt
ogsaa alm. anvendt Udtryk for Kanonplads uden
Skydehuller.
H. H.
Barbetteskib [fr. bar↱bæt], se Panserskib.
Barbettetaarn [fr. bar↱bæt], se
Pansertaarn.
Barbey [bar↱bæ], Edouard, fr.
Marineminister (1831—1905), blev 1854 Søofficer og
gjorde Tjeneste paa fl. Togter, bl. a. under
Krimkrigen og i Kina, men tog Afsked 1862 og
blev Uldfabrikant i Mayamet. Under Paris’
Forsvar 1870 udmærkede B. sig som Artilleriofficer,
vendte derefter tilbage til Mayamet, hvor han,
med en kort Afbrydelse, var Maire indtil 1887 og
Medlem af Departementsraadet (Formand 1891).
Som republikansk Kandidat søgte B. 1876—81
tre Gange forgæves Valg til Deputeretkamret,
men valgtes siden 1882 til Senatet. Han søgte
1883 at formilde Lovforslaget om Prinsernes
Udelukkelse fra Valg og Embeder og vilde
ligeledes tillade Regeringen at beholde de
kongregationistiske Lærere, naar Kommunalraadene bad
derom. B. blev Marineminister Maj—Novbr 1887
under Rouvier, og Novbr 1889—Febr. 1892
under Tirard og Freycinet.
E. E.
Barbey d’Aurevilly [bar↱bæ-d-årvi↱ji],
Jules, fr. Forf., f. 2. Novbr 1808, d. 23. Apr.
1889. Allerede 1825 udgav han et Skr.: Aux
héros de Thermopyles, fra 1851 levede han i
Paris, virksom ved forsk. Blade som Pays,
Constitutionnel og Gil Blas. B., der hele sit Liv
igennem var en ivrig konservativ Katolik, vakte
megen Opsigt ved sin stærkt ejendommelige,
polemiske og ofte paradoksale Litterærkritik,
hvortil hører Les prophètes du passé (1851; 3.
Udg. 1880), Goethe et Diderot (1880) og især Le
XIX’e siècle; les œuvres et les hommes
(1861—90, 8 Dele); han slog til Lyd for mange unge
idealistiske og aparte Talenter og sattes højt
af det unge nyromantiske Frankrig, der kaldte
ham den fr. Litt.’s Connetable. Han førte sig
som en Blanding af Kraftgeni og Dandy og
skrev ogsaa 1845 Du Dandysme et G. Brummell.
Af hans højt værdifulde Romaner kan nævnes
L’ensorcelée (1854), den fine og stilfulde
Royalisthistorie fra Revolutionstiden Le chevalier des
Touches (1864), Les diaboliques (1870), Une
histoire sans nom (1882) og Ce qui ne meurt
pas (1884). Efter hans Død udkom Novellen
Amaïdée (1890). Hans Œuvres udkom 1888 ff.
(Litt.: Buet, J. B., impressions et souvenirs
[1891]; Grelé, J. B., sa vie et son œuvre
[1902]).
S. Ms.
Barbi, Alice, ital. Koncertsangerinde, f. 1861
i Modena, foretog omfattende Koncertrejser
(1889 i Skandinavien).
S. L.
Barbier [bar↱bie], Antoine Alexandre,
fr. Bibliograf (1765—1825). Opr. Præst blev B.
1794 Medlem af Kommissionen, der skulde samle
Litt.- og Kunstmindesmærker fra de ophævede
Klostre. Han var meget virksom ved Oprettelsen af
ny Biblioteker, bl. a. i Fontainebleau og Louvre,
blev 1807 Napoleon’s Bibliotekar og forestod
Kronbiblioteket under Ludvig XVIII. Hans
betydeligste Værk Dictionnaire des ouvrages
anonymes et pseudonymes (1806, 4 Bd) er endnu
brugbart (3. Opl. 1872—79) for sin paalidelige
Grundigheds Skyld. Sammen med Desessarts
udgav han 1808—10 Nouvelle bibliothèque d’un
homme de goût i 5 Bd.
S. Ms.
Barbier [bar↱bie], Henri Auguste, fr.
Digter, f. i Paris 28. Apr. 1805, d. i Nizza 14.
Febr. 1882. Julirevolutionen opflammede ham
til satirisk harmfulde Digte. I La curée
hudflettede han Bedsteborgerne, der havde holdt
sig inde, saa længe Kampen stod paa, og først
efter Sejren kom til som graadige Gribbe for at
tilrane sig Byttet. I L’idole satiriseredes over
Napoleon-Afguderiet. Den hele Samling
Satirer udkom 1831 under Titlen Jambes og
opnaaede en kolossal Succes (31. Opl. 1882). B.’s
Satire er djærv og drøj, men bevinges af
poetisk Sving og flammer af ædel Vrede. Mindre
kraftige er de flg. Samlinger: Il pianto (1833),
der klager over Italiens Nedværdigelse, og
Lazare (1837), der skildrer det engelske og
navnlig det irske Folks kummerfulde Lod. Hans
senere Digtsamlinger, som Chants civils et
religieux (1841), Rimes héroiques (1843), Silves
(1864), Satires (1865) o. fl. savner ganske hans
første Satirers brusende Kraft og er næsten
værdiløse ligesom hans Noveller Trois passions
(1867). 1869 blev han — den gamle
Napoleonhader — Medlem af Akademiet, foretrukket for
Théophile Gautier. Efter hans Død udkom Chez
les poètes, études, traductions et imitations en
vers (1882), Souvenirs personnels et silhouettes
contemporaines (1883), Promenades au Louvre
(1884) og Poèsies posthumes (1884).
S. Ms.
Barbier [bar↱bie], Paul Jules, fr.
Dramatiker, f. i Paris 8. Marts 1825, d. smst. 16. Jan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
