- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barbier, Paul Jules, fr. Dramatiker (1825-1901) - Barbier de Meynard, Casimir, fr. Orientalist, (1826-1908) - Barbier, Francisco Asenjo, sp. Komponist og lærd Forf.,(1823-1894) - Barbieri, G. F., se Guercino. - Barbieri, Ulisse, ital. Digter og Publicist (1842-99) - Barbisonskolen - Barbitonsor, se Amtsbarber. - Barbitos (Barbiton), et gammelgr. Strengeinstrument - Barbitursyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1901. B. debuterede 1847 med det versificerede
Drama Un poète og forfattede en lang Række
Lystspil, Dramaer og Vaudeviller, især i
Fællesskab med Michel Carré. Af Stykker,
han forfattede alerte, kan nævnes: Amour et
bergerie
(1848), André Chénier (1849) og Bon
gré mal gré
(1849); af Medarbejderskabet
fremgik Graziella (1849), Jenny l’ouvrière (1850),
Voyage autour d’une jolie femme (1852),
Princesse et favorite (1865), Cora ou l’esclavage
(1866), La loterie du mariage (1868) o. fl.
Dramaet Jeanne d’Arc med Musik af Gounod gjorde
1873 betydelig Lykke og genoptoges 1890 med
endnu større Held af Sarah Bernhard paa
Porte Saint-Martin-Teatret. 1896 opførtes
Lucile Desmoulins. Sammen med Carré har B.
desuden været en duelig Librettist ved Opéra
comique
. For Massé skrev han Galathée
(1852) og Les noces de Jeannette (1853), for
Meyerbeer Le pardon de Ploërmel (1859),
for Thomas Teksterne til Psyché, Hamlet
og Mignon, for Gounod Philémon et Baucis,
Faust, Roméo et Juliette, La reine de Saba, La
colombe
og Polyeucte, for Offenbach Les
contes d’Hoffmann
(1880), for Rubinstein
Néron (1884). Efter den fr.-tyske Krig udgav
B. en Samling patriotiske Digte: Le
franctireur, chants de guerre
(1871). Hans Théâtre
en vers
udkom 1879 i 2 Bd. 1887 overtog han
en Tid Ledelsen af Opéra comique.
S. Ms.

Barbier de Meynard [bar↱bie-d-mæ↱na.r],
Casimir, fr. Orientalist, f. paa et fra
Konstantinopel hjemvendende Skib nær Marseille 6.
Febr 1826, d. i Paris 30. Marts 1908, lagde sig
tidligt i Paris efter østerlandske Sprog, i hvilke
fl. Medlemmer af hans Slægt som Følge af
Forbindelser med Østerlandene var vel
bevandrede. B. blev Dragoman under det fr.
Udenrigsministerium, 1850 i Jerusalem og 1854—56 i
Teheran. Efter fortsatte Studier i Paris udgav
B. 1861: Dictionnaire géografique, hist. et litt.
de la Perse
(paa Grundlag af Jaqut), blev 1863
Prof. i Tyrkisk ved Læreanstalten i Paris for
østerlandske levende Sprog, hvorfra han 1875
forflyttedes til Colège de France som Prof. i
Persisk, hvilket Fag han 1885 ombyttede med
Arabisk; 1898 blev B. Forstander for den
nævnte Læreanstalt for østerlandske levende
Sprog. 1877 var han blevet Medlem af det fr.
Institut. Efter Renan blev B. 1892 Præsident
for Société Asiatique. Af hans talrige
Oversættelser fra østerlandske Sprog og Afh. er hans
Oversættelse af Maçoudi’s Prairies d’Or, som
han begyndte sammen med Pavet de Courteille,
men fortsatte alene, en af vore Hovedkilder til
Kendskab om og Forstaaelse af Østerlandene
(1864—77). Man skylder ham ogsaa bl. a.:
Supplement aux dictionnaires turcs (1881);
Notice sur l’Arabie méridionale (efter et tyrk.
Skr); Oversættelse af Les colliers d’Or og Les
pensées de Zamaschari
(en arab. Moralist) o.
s. v. (Litt.: P. Girard, Notice sur B. i
Comptes Rendus de l’Académie des Inscriptions
[Paris 1909]).
V. S.

Barbieri [war↱wjæri], Francisco Asenjo,
sp. Komponist og lærd Forf., f. i Madrid 1823,
d. smst. 1894. Han drev grundige Studier, ikke
blot i teoretisk og praktisk Musik, og gav sig
en Tid af med at være Musikanmelder. 1850
begyndte han at virke som talentfuld dram.
Komponist, og hans mange Zarzuelas
(Syngestykker med national Farve) har gjort ham
meget populær i Spanien, især El barberillo de
Lavapiés
. 1868 blev B. Lærer ved
Konservatoriet i Madrid, 1873 Medlem af de skønne
Kunsters Akademi, og han grundlagde en klassisk
Koncertforening i Hovedstaden. Desuden var
han Bogven og ejede et stort Bibliotek. I Litt.
er han optraadt som Forf. til nogle mindre,
musikhist. og litt.-hist. Afh., navnlig den
interessante Ultimos amores de Lope de Vega (1876)
under Pseudonymen José Ibero Ribas y Canfranc,
og som Udgiver af en værdifuld Cancionero
musical de los siglos XV y XVI
(1890), hvis Original
findes i det kgl. Slotsbibliotek i Madrid.
E. G.

Barbieri [-↱biæri], G. F., se Guercino.

Barbieri [-↱biæri], Ulisse, ital. Digter og
Publicist (1842—99). Som ivrig Frihedsmand
sad han i sin Ungdom i Fængsel for Deltagelse
i de revolutionære Bevægelser mod Østerrigerne
i Norditalien; siden virkede han som
socialistisk Redaktør i Genua og som Forf. af en
stor Mængde dramatiske Arbejder og Romaner,
hvori Blod og anden Gyselighed spiller en
Hovedrolle.
(E. G.) E. M-r.

Barbisonskolen [fr. barbi↱sǡ-], en hyppig
anvendt Betegnelse (opkaldt efter Barbison, en
lille By i Nærheden af Fontainebleau-Skoven,
der med Millet og Rousseau som de førende
blev en berømt Malerkoloni) for den berømte
fr. Landskabsmalerskole og da særlig for
dennes Gennembrudsmænd, Kunstnere som Corot,
Millet, Rousseau etc., der ved Studier i
Fontainebleau-Skoven, ved Seines og Marnes Bredder,
hævede Friluftsmaleriet til en hidtil ukendt
Højde og med en ofte kultuslignende Indleven
i Naturen søgte at gribe dennes sarteste
Stemninger og fastholde den i dens almengyldige,
elementære Træk.
A. Hk.

Barbitonsor, se Amtsbarber.

Barbitos (Bárbiton), et gammelgr.
Strengeinstrument, om hvis Oprindelse og Indretning
de gamle Forf. er meget uenige. Ifølge en
Oplysning hos Pindar havde Lesbieren
Terpander ved Lydiernes Gæstebud lært et
Instrument at kende, der var stemt en Oktav dybere
end den lyre-agtige Pektis, og han indførte
det nu til Grækenland, hvor det blev benyttet
af Alkæos og Sappho til Ledsagelse af deres
Sange. Men det var dog først gennem den
ioniske Sanger Anakreon, at Instrumentet fandt
videre Udbredelse bl. Grækerne; de kaldte ham
derfor φιλοβάρβιτος, ja, der var endog dem,
der betragtede ham som Opfinderen af B. Om
B.’s Konstruktion ved man ikke andet, end at
det havde et større Antal Strenge end
Grækernes Kitara og Lyra.
S. L.

Barbitursyre, Malonylurinstof
NH(-CO.NH.CO.CH2CO-), er et Ureïd af Malonsyren og
kan faas syntetisk ved Kondensation af Urinstof
og Malonsyre med Fosforoxyklorid som
Afvandingsmiddel; den fremstilles af Alloxantin og
koncentreret Svovlsyre og danner store,
rombiske Prismer med 2 Molekyler H2O. De to
Brintatomer i Gruppen CH2 kan erstattes af Brom,
Amid, NO2 o. fl. Radikaler.
(O. C.) R. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free