Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barblan, Otto, schweizisk Musiker, (1860- ) - Barbosa du Bocage, Manoel Maria, portug. Digter (1765-1805) - Barbour, John, Skotternes ældste Nationaldigter, (e. 1316-c. 1395) - Barbu, Herred - Barbuda, en britisk Ø af de smaa Antiller - barbuget, Fisk uden Bugfinner; - Barbula, Slægt af de topfrugtede Bladmosser. - Barbund, se ferske Vande. - Barbus, se Karpefisk. - Barby, By i preuss. Prov. Sachsen - Barby, Andreas v., tysk Kansler hos Christian III, (1508-1559) - Barca,se Barka. - Barcarole, d. s. s. Barkarole. - Barcellona, By paa Sicilien - Barcellos (Mariua), tidligere Hovedstad i denbrasilianske Prov. Amazonas - Barcelona, 1) den midterste Prov. i det sp. Landskab Katalonien - Barcelona, 2) Prov.'s og hele Kataloniens Hovedstad B., Spaniens næststørste By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barblan [↱bar-?], Otto, schweizisk Musiker,
f. 22. Marts 1860 i Engadin, nyder betydeligt Ry
som Orgelspiller og Komponist for Orgel; han
har ogsaa skrevet større Korværker.
W. B.
Barbosa du Bocage [dy-b↱’ka.з], Manoel
Maria, portug. Digter (1765—1805). Som ung
var han Militær og levede senere i Lissabon
som Litterat. I Rhythmas (1791) viste han
først sine digteriske Egenskaber: Sans for
Sprogets Velklang, betydelig versifikatorisk
Evne og et Anstrøg af noget nationalt og
oprindeligt, som har bevaret hans Digtning et vist
Præg af Friskhed. Da han udtalte Tilslutning
til den fr. Revolutions Ideer (Digtet Verdades
duras), blev han sat i Fængsel (1797); men
Aaret derpaa fik han sin Frihed samt et Slags
Embede, hvorunder hørte at oversætte gode
Værker fra fremmede Sprog. B.’s Obras
poeticas udk. i 6 Bd (1806—14); seneste Udg. 1876 i 7
Bd ved Braga, med Biografi.
(E. G.). Chr. H.
Barbour [↱ba.əbə], John, Skotternes ældste
Nationaldigter, f. efter 1316, maaske først 1330,
d. omkr. 1395, var Ærkediakon i Aberdeen.
Hans Digt The Bruce (en Del af det skrevet
omkr. 1375; bl. a. udg. af Skeat, for The Early
English Text Society) behandler Nationalhelten
Kong Robert I Bruce’s Historie. Ved Siden af
sit sproglige Værd som en af de ældste
Frembringelser i den skotske Dialekt er dette friske
og tiltalende Digt paa henved 13500 parvis
rimede Ottestavelses-Vers af Bet. som hist.
Kilde. B.’s Forbillede er Statius, af hvis
Thebais han indskyder korte Episoder. Endvidere
skal B. have forfattet en Skotlands Kronik The
Brut der imidlertid ikke er bevaret.
I. O.
Barbu, Herred, fra 1. Jan. 1902 henlagt
til Købstaden Arendal.
Barbuda [eng. baə↱bu.da], en britisk Ø af de smaa
Antiller, 45 km N. f. Antigua (hvortil den i
retslig Henseende hører), er 189 km2, lav og omgiven
af Koralbanker. Den har en frugtbar Jordbund,
prægtige Skove og et mildt, sundt Klima. (1911)
775 Indb., mest farvede. Kvægavl er den
vigtigste Næringsvej. Øen, der 1628 toges i
Besiddelse af Englænderne, blev 1680 givet som
Kronlen til Familien Codrington, som ejede
den i over 200 Aar.
G. Ht.
barbuget, Fisk uden Bugfinner.
Barbula, Slægt af de topfrugtede Bladmosser.
Barbund, se ferske Vande.
Barbus, se Karpefisk.
Barby, By i preuss. Prov. Sachsen,
Regeringsdistrikt Magdeburg, tidligere Hovedstad i
et Grevskab af samme Navn, ligger ved den
venstre Elbbred, ikke langt fra dens Forening
med Saale, ved Statsbanelinien
Berlin—Blankenheim, har (1910) 5292 Indb., der driver
Roesukkerfabrikation, Ølbryggeri og
Teglbrænderi. I B.’s middelalderlige Borg er nu
indrettet et Skolelærerseminarium. 1749—1809
fandtes i B. en Herrnhutkoloni. B. blev stormet af
de Svenske under Banér 1635.
G. Ht.
Barby, Andreas v., tysk Kansler hos
Christian III, f. 24. Juli 1508, d. 3. Aug. 1559, var
af brandenborgsk Adelsslægt og kom 1542 i dansk
Tjeneste, hvor han fik stor Indflydelse paa den
udenlandske Diplomatik, men skaffede sig mange
Fjender, vel ikke mindst ved de store Embeder
og Gunstbevisninger, han forstod at skaffe sig:
Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af
Univ.’s Konservatorer, Domprovstiet i Viborg
og Skt Clare Kloster i Roskilde, Godserne
Favrholm og Selsø, Stillingerne som Rigsraad og
Biskop i Lübeck m. m. Han antages at have haft
ikke ringe Del i den kloge Forsigtighed og
Tilbageholdenhed, som præger den danske Politik
i dette Tidsrum. (Litt.: Rørdam, »Kbhvn’s
Univ.’s Historie« I, 420 ff.; II, 753 f.).
A. H-e.
Barca, se Barka.
Barcarole, d. s. s. Barkarole.
Barcellona [bart∫e↱l.ona], By paa Sicilien, Prov.
Messina, ligger 45 km V. f. Messina og er
opstaaet ved Foreningen af de to tidligere
selvstændige Byer B. og Pozzo di Gotto, der
ligger paa hver sin Side af Floden Longano.
(1911) 25440 Indb. B. har Svovlkilder og driver
Silkeavl, Væveri og Fiskeri.
H. P. S.
Barcellos [bər↱sæl.u∫] (Mariua), den
tidligere, nu øde henliggende, Hovedstad i den
brasilianske Prov. Amazonas, ved Rio Negro,
med 600 Indb.
Barcelona [warþæ↱låna], 1) den midterste Prov,
i det sp. Landskab Katalonien, grænser mod
SØ. til Middelhavet, mod NØ. til Prov. Gerona,
mod V. til Prov. Lerida og Tarragona. Arealet
er 7691 km2 med (1910) 1141733 Indb. ell. 148
pr km2 og er saaledes næst Biscaya den bedst
befolkede Prov. i Spanien. B. er for største
Delen opfyldt af Bjerge; mod N. ligger Sierra
de Cadi (2535 m), en Del af Østpyrenæerne, mod
SØ. de kataloniske Bjerge, der i Monseny naar
en Højde af 1699 m, medens Montserrat, der
er bekendt for sine fantastiske Former, kun er
1238 m. De betydeligste Vandløb er Llobregat
med Bifloderne Cordones og Noya (til
Middelhavet). Der findes talrige mineralske Kilder.
I den nordlige Del er eocene Dannelser
fremherskende, i den sydøstlige findes et forholdsvis
bredt, af arkæiske, palæozoiske og mesozoiske
Dannelser bestaaende Bælte, der dog deles i
to mindre af en fra SV.—NØ. gaaende tertiær
og kvartær Zone. Saavel de nordlige som
sydlige Bjerge er Foldebjerge fra Miocen. Klimaet
er mediterrant. Den aarlige Regnmængde er
60 cm. Vegetationen er rig. Befolkningen er
Katalonier (se Katalonien). Landet er godt
dyrket, selv i Bjergene; de vigtigste Produkter
er Hvede, Vin, Olie, Haveurter, Silke og Hamp
samt Sydfrugter (Mandler, Figen, Oranger);
Kvægavlen drives især i Bjergene. Skovene er
rige paa Korkeg, Kastanie- og Valnøddetræer.
Salt, Metaller og Kul er de vigtigste af
Bjergværksdriftens Frembringelser. Højest bl. B.’s
Næringsveje staar dog Industrien (Bomuld, Uld,
Silke, Jern, Kork, Glas m. m.) og Handelen.
Samfærdselsmidlerne er ret gode. Prov. deles
i 14 Distrikter.
2) Prov.’s og hele Kataloniens Hovedstad
B., Spaniens næststørste By, ligger paa 41° 22′
n. Br. og 2° 10′ ø. L. ved en Bugt af
Middelhavet lidt N. f. Llobregats Udløb. (1910) 587411
Indb. Den har en overordentlig smuk
Beliggenhed ved Foden af en fremspringende Klippe,
der krones af det stærke Fort Montjuich (mons
jovis), fra hvilket man har en henrivende
Udsigt o. H. mod Ø. og de kataloniske Bjerge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>