- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
658

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bardenfleth, Frederik Løvenørn, dansk Officer, (1781-1852) - Bardenfleth, Vilhelm, dansk Embedsmand, (1850- ) - Bardenfleths Grund, Lille Bælt - Barder, Navn paa Digtere og Sangere hos den keltiske Folkestamme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

velskreven Biografi af den kække Partigænger F. v.
Schill). I Felttoget i Mecklenburg og Holsten 1813
deltog B., der 1812 var bleven Major, med megen
Udmærkelse; han var dernæst 1815—18 med det
danske Auxiliærkorps i Frankrig, blev efter sin
Hjemkomst Guvernør hos Prins Frederik (senere
Frederik VII), udnævntes 1823 til Oberstløjtnant
og blev 1826 Adjutant hos Kong Frederik VI.
1834—42 var B. Chef for Hestgarden og beklædte
fra 1839 til sin Død Stillingen som Chef for den
militære Højskole og for Landkadetkorpset. Ved
sin Død var B., der 1814 udnævntes til
Generalmajor og 1849 til Generalløjtnant, tillige
kommanderende General i Holsten. — En ældre
Broder, Jens Carl B., f. 26. Febr 1780, d. 24.
Septbr 1855, indtraadte sammen med Broderen i
Hæren, avancerede samtidig med denne til de
højere militære Grader lige til Generalmajor og
deltog med stor Tapperhed i
Krigsforetagenderne 1806 og 1813. Som Kommandant i
Rendsburg 1841—45 bekæmpede han af al Magt
Slesvigholsteinismen, men fjernedes 1845 fra Posten
og meddeltes Afsked som Generalløjtnant.
Chr. Bl.

Bardenfleth, Vilhelm, dansk
Embedsmand, Søn af ovenn. C. E. B., f. 18. Juli 1850 i
Kbhvn, blev Student 1868, cand. jur. 1874, 1878
Volontær, 1879 Assistent, 1889 Fuldmægtig i
Indenrigsministeriet. 1. Aug. 1894 udnævntes B. til
Stiftamtmand over Aarhus Stift, 7. Aug. s. A. til
Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet i
Reedtz-Thott’s Kabinet. Medens der i øvrigt
ikke var synderlig Grøde i de
kultusministerielle Lovarbejder under B.’s kortvarige
Styrelse, har han indlagt sig varig Fortjeneste af
Folkeskolevæsenet ved at gøre de væsentligste
Forarbejder til Lov om forskellige Forhold
vedrørende Folkeskolen, som først under 24.
Marts 1899 paraferedes af hans Efterfølger
Biskop Sthyr. 23. Maj 1897 blev B.
Indenrigsminister i Hørring’s Kabinet, i hvilken
Stilling det lykkedes ham at gennemføre forsk.
vigtige Love, f. Eks. L. af 7. Jan. 1898 om
Arbejderes Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde i
visse Virksomheder, L. af 19. Marts s. A. om
Erhvervelse og Fortabelse af Indfødsret samt L.
af 26. Marts s. A. om Erstatningsansvar for
Skade ved Jernbanedrift (Gentofte-Ulykken). Da
B.’s Jernbaneforslag o. l., f. Eks. om
Dampfærgeforbindelsen mellem Gedser-Warnemünde,
derimod for største Delen strandede, fik han efter
Ansøgning 28. Aug. 1899 Afsked som Minister,
hvorefter han 14. Septbr s. A. blev udnævnt til
Amtmand over Vejle Amt. 1902 Formand i
Bestyrelsen for Den Keller’ske Aandssvageanstalt i
Brejning, Formand for de henh. under 11. Decbr
1909 og 5. Aug. 1911 af Kultusministeriet
nedsatte Kommissioner ang. Folkeskolens Tilsyn
m. v. og ang. Kbhvn’s Skolevæsens Tilsyn m. v.
Fz. D.

Bardenfleths Grund, Lille Bælt, paa Aarø
Landgrunds nordlige Tunge, har kun 2,2 m Vand
og Tangbund. S. om Grunden er der et Løb med
4 m Vand. Grænsen mellem dansk og tysk
Søterritorium gaar tæt Ø. om Grunden.
G. F. H.

Barder, Navn paa Digtere og Sangere hos den
keltiske Folkestamme. Præst, Seer og Sanger —
Druide, Vátis og B. — var de tre Klasser af
Ordets og Aandens Mænd hos de keltiske Folk, alle
højt ansete og udmærkede ved særlige
Rettigheder. Da Romerne i 2. Aarh. f. Kr. blev kendte
med Gallerne, saa de, hvorledes der ved Siden
af Kongens Vogn løb en B. og sang Ærekvad om
ham, Kongen kastede en Pung med Guld til ham,
og han kvad videre om denne Drot, i hvis Spor
der groede Guld og Gaver til hans tro Mænd.
»Hos Gallerne«, siger Historieskriveren
Diodoros, »er der lyriske Digtere, som kaldes B., de
synger til Ledsagelse af lyralignende
Instrumenter, baade Ærekvad og Spottedigte«. Ogsaa
andre Forf. fortæller om de Ærekvad, Gallernes
Sangere digtede om deres Konger og Stormænd.
Selv efter at Cæsar havde undertvunget Gallien,
bestod Bardestanden endnu; i Rom blev det
endogsaa Mode at gaa med B.’s lange Kappe
(cucullus). Dog manglede de Smaakongehoffer, der
havde holdt Bardedigtningen oppe; og Standen
forsvinder i alt Fald med Gallernes Tilegnelse
af latinsk Sprog.

Paa de britiske Øer levede Bardestanden
længst ned i Tiden. Hos Irerne genfinder vi
de samme tre lærde Samfundsklasser som hos
Gallerne; B., Druider og Seere (Filed). Men her
sank B. ned til at være kunstløse, omstrejfende
Sangere. »B.«, hedder det i en irsk Lov, »behøve
ikke at kende Ogamskrift eller Versekunst«; og
den skoledannede Filed tænker sig det som
Verdens sidste Tid: naar Konger falder i Nød,
Ædlinger foragtes og »Filed synker ned til B.«. Kun
i Ordet bairtne, et Bardekvad, et Æredigt, staar
et Minde tilbage om disse Skjaldes fordums
Gerning; men »Bardekvadet« forfattes ikke længer
af B., men af Seerne, Filed. Filederne indtog en
mægtig Stilling i det gl. irske Samfund, og ved
Kristendommens Indførelse knuste de deres gl.
Rivaler, Druiderne. Gudeofringerne afskaffedes,
men Filedernes Spaadomme og Tryllekunster
bevaredes, til Dels under en svag, kristen
Forklædning; thi Bisper og Præster havde ofte
gennemgaaet Filedskolerne. Medens Druideskolerne
paa Cæsar’s Tid spillede stor Rolle i Gallien og
Britannien og overleverede de religiøse
Lærdomme i Form af Digte, er i Irland
Filedskolerne Bærere af hele den overleverede
Aandskultur. Her studeredes Lovkyndighed,
Tryllekunst og Digterlære; i kristen Tid forenedes
hermed Latinskoler. I disse Skoler
overleveredes Reglerne for Verse- og Rimekunst, og i de
ældste irske Kvad (til Dels af navngivne
Forfattere fra 6. Aarh. ned i Tiden) har vi den reneste
Overlevering af den keltiske Versekunst, med
dens Bogstavrim og kunstig slyngede Indrim,
med Ordspil og Hentydninger til mytologisk
Lærdom. Af Filederne udvikledes ved Siden af
den lyriske Poesi en rig Heltedigtning i en
Blanding af Prosa og Vers, foruden en poetiserende
Fremstilling af Samtidshistorien. Digterne bar
forsk. Titler efter, hvor mange Snese ell.
Hundreder af ældre Historier de havde lært. De mest
ansete Fortællere drog Landet rundt, ledsagede
af Flokke af beundrende Smaafortællere,
overalt vel modtagne af Kongerne, der nødig vilde
have saa ordsnilde Mænd til Fjender.

Hos Levningerne af Britanniens gl.
Befolkning møder vi B., saaledes baade hos
Briterne i Cornwall og de udvandrede i Bretagne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free