- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
659

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barder, Navn paa Digtere og Sangere hos den keltiske Folkestamme - Barder (zool.), se Bardehvaler. - Bardera, se Berdera. - Bardesanes, syr. Gnostiker, ( -c. 223) - Bardi, Giovanni, Greve af Vernio, bekendt firenzisk Kunstmæcen fra den anden Halvdel af - 16. Aarh. - bardiglio - Bardis, Berdis, By i Nedreægypten - Bardo (itl.), se Bard. - Bardo, se Tunis. - Bardon, se d'André Bardon. - Bardoner, se Barduner. - Bardonnechia, fr. Bardonnéche, By i Norditalien - Bardoux, Agénor, fr. Statsmand, (1829-1897)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men ingensteds nød de saadan Anseelse som i
Wales. Hos det sangkære Folk var B.
Enearving til de tre lærde Stænders Indflydelse.
Hver Konge havde sin »Slotsbarde«, hvis
Rettigheder var nøje bestemte. Han skal have sin
Jord fri for Skat, og en Hest til sin Raadighed,
Dronningen skal klæde ham med Linned,
Kongen med Uld ved Aarets tre store Fester; ved
Højtider sidder han ved Siden af Marskallen, og
denne rækker ham Harpen til Sang; af
Krigsbytte tager han sin Lod næst efter Kongen; om
Dronningen ønsker Sang, skal han synge, saa
længe hun vil det, men sagte, saa at han ikke
forstyrrer Samtalen i Hallen. Langt mere anset end
Slotsbarden er dog »Stolbarden«; hvor de begge
er til Stede, og der ønskes Sang, skal Stolbarden
først synge tre Kvad: for Gud, for Kongen og
for en anden Konge; efter ham skal Slotsbarden
synge tre Kvad. Rigest udfoldede denne
Digtning sig i 12. Aarh.; en Del af Bardelyrikken er
bevaret til vore Dage i Haandskrifter fra 12—15.
Aarh. Men desuden opblomstrede ved de smaa
walisiske Fyrsters Hoffer en Fortælling af
Heltesagn i Prosa, de saakaldte Mabinogi (i Ft.
Mabinogion; en Samling fra 14. Aarh. er bevaret),
hvis Beretninger om Kong Artur og hans
Kæmper har været en Guldgrube af Emner for
Middelalderens fr. Heltedigtere. Efter at Wales var
lagt under England (1277), var dog
Bardedigtningens Time slaaet; den døde bort af sig selv.
Sagnet om Kong Edvard I’s Forfølgelse af B. er
uhistorisk; men det er et Vidnesbyrd om, hvad
man saa i B.’s Digtning: den stærkeste Bærer af
Briternes nationale Liv, og dette var den — den
eneste fuldt udsprungne Blomst af den visnende
britiske Kultur, en Digtning, helt betagen af
Vildhed og Skønhedslængsel, og hensynsløst som
ingen anden givende sig sin Fantasi i Vold.

I nyere Tid levede Bardenavnet op. Klopstock
troede i B. at se de gl. Tyskes Heltedigtere; han
prøvede paa selv at blive Tysklands B., digtede
sine Oder og sine Tragedier, »Bardieter«, om sit
Folks Fortid. Med mere Ret knyttedes
Bardenavnet til de af Macpherson bearbejdede
Ossianske Digte fra Højskotland. (Litt.:
»Verdenskulturen«, 3. Bd, Art. af A. Bugge og A.
Olrik
; Jubainville, Littérature Celtique
[1883]).
A. O.

Barder (zool.), se Bardehvaler.

Bardera, se Berdera.

Bardesanes (Bar-Daisan ɔ: Daisans Søn,
Daisan kaldtes en Flod, som løb gennem
Edessa), syr. Gnostiker, d. omtr. 223. B. var
en ætstor Mand og opdragen sammen med en
edessensk Prins. Efter at have forladt
Hedenskabet og modtaget Daaben prædikede han i
Edessa, og da der 216 udbrød en
Kristenforfølgelse, bekendte han modig sin Tro. Nogen
Tid efter drog han til Armenien for at
forkynde Kristendommen; men da han ingen
Fremgang havde, trak han sig tilbage til en
Fæstning ved Kars, hvor han paa Grundlag af
Tempelarkiverne skrev en Krønike paa Syrisk.
Før sin Død skal han være kommen i
Forbindelse med Inderne. B. var en poetisk Natur,
og Gnosticismens æstetiske Rationalisme greb
ham. Det var til den valentinianske Gnosis,
han nærmest sluttede sig, men han har næppe
haft et fast uddannet System, og han søgte at
udtale sig saa nær ved Kirken som muligt.
Hans Bet. ligger i, at han har givet
Gnostikernes Lære en poetisk Bearbejdelse i 150 Salmer
(et Par af dem findes sandsynligvis i den
apokryfe Apostelhistorie, de saakaldte
Thomasakter), ved hvilke Gnosticismen blev sunget
ind i mange. Selv i Kina traf man
»Daisanitter«, og i Edessa holdt de sig til ind i 10.
Aarh. (se Gnosticisme). (Litt.:
Hilgenfeld, »B., der letzte Gnostiker« [Leipzig
1864]; A. Harnack, »Geschichte der
altchristliche Literatur« I, S. 184 ff.).
L. M.

Bardi, Giovanni, Greve af Vernio, bekendt
firenzisk Kunstmæcen fra den anden Halvdel af
16. Aarh. Det var efter Initiativ af det i hans
Hus forsamlede Akademi af fornemme
Musikdilettanter, Digtere og Musikere, at de første
Forsøg blev gjorte paa at genføde det antikke
gr. Drama som en Enhed af Digtning og Musik,
Forsøg, der førte til Operaens Grundlæggelse.
B. har selv skrevet nogle for Komposition af
scenisk Musik beregnede Digtninge, fremdeles
forsk. mus. Afh. og mindre Kompositioner. Han
blev senere kaldet til Rom som Maëstro di
camera
hos Clemens VIII.
A. H.

bardiglio [-↱diljo], en meget haard, hvid ell.
rødlig Marmor fra Egnen om Firenze.
Undertiden kaldes ogsaa en blaa Marmor med hvide
Aarer fra Carrara for B.
K. M.

Bardis, Berdis, By i Nedreægypten,
Distriktshovedstad i Prov. Girgeh, ligger ved
venstre Bred af Nilen og er bekendt ved
Franskmændenes Sejr her 6. Apr. 1799 over
Ægypterne.
C. A.

Bardo (ital.), se Bard.

Bardo, se Tunis.

Bardon [bar↱dǡ], se d’André Bardon.

Bardoner, se Barduner.

Bardonnechia [-↱nekia], fr. Bardonnéche,
By i Norditalien, Prov. Torino, ligger i B.-Dalen
i Vestalperne, 1318 m o. H. ved den sydlige
Udgang af Mont Cenis-Tunnelen. (1911) 2150
Indb.
H. P. S.

Bardoux [bar↱du], Agénor, fr. Statsmand,
f. 15. Jan. 1829, d. 23. Novbr 1897, blev 1856
Advokat i Clermont Ferrand og 1870 Byens
Maire samt valgtes 1871 til
Nationalforsamlingen. B. tog som maadeholden Republikaner
vigtig Del i dens Forhandlinger, bl. a. om
Valgretten og Senatets Sammensætning, var
Marts—Novbr 1875 Understatssekretær i
Justitsministeriet, blev derefter Formand for venstre
Centrum og valgtes 1876 til Deputeretkamret
imod Rouher. 1877 var han en af Lederne for
Kampen imod den truende Reaktion og blev i
Decbr Kirke- og Undervisningsminister indtil
Mac Mahon’s Afgang Jan. 1879. Han forberedte
Indførelse af Skoletvang, men vilde ikke
udelukke de kongregationistiske Lærere imod
Kommunalraadenes Villie; ogsaa bekæmpede han
Adskillelsen af Stat og Kirke, samt arbejdede
for fuld Frihed for religiøse Forsamlinger.
Vraget ved Omvalgene 1881 blev B. Decbr 1882
valgt til livsvarig Senator og har stadig hævdet
maadeholdne, men sandt frisindede Anskuelser;
han talte saaledes 1886 indtrængende imod
Prinsernes Udvisning. Som hist. Forf. blev han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free