- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
663

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barfod, Niels Larsen, dansk Søofficer, (1650-1730) - Barfod, Povl Frederik, hist. Forf. og Politiker, (1811-1896) - Barfodmunke, se Barfødder. - Barfoed, Christen Thomsen, dansk Kemiker, (1815-1889) - Barfred, gl. Fordanskning af Bergfrit, Beffroi, Fæstningstaarn - Barfrusch, se Barfurush. - Barfrø, se Barfred. - Barfurush (Barferush, Barfrush, Balfrosh), By i den pers. Prov. Masenderan - Barfødder - Barga, By i Mellemitalien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paafølgende Aar (1712) var han atter en kort Tid
Højstkommanderende over Flaaden, senere
Næstkommanderende under Gyldenløve og
deltog i dennes 3 Dages Kamp mod Svenskerne (28.
Septbr—1. Oktbr). Slaget forblev uafgjort; men
B. anklagedes senere for at have vist Mangel paa
Konduite og blev atter stillet for en Krigsret. En
kgl. Befaling ophævede vel Retten, men B. fik
herefter ingen Kommando paa Søen; han
forfremmedes s. A. til Admiral og ansattes som
Deputeret i Admiralitetet og for Søetatens
Generalkrigskommissariat, i hvilke Stillinger han
forblev til sin Død.
C. W.-S.

Barfod, Povl Frederik, hist. Forf. og
Politiker, f. i Lyngby ved Grenaa 7. Apr. 1811,
d. i Kbhvn 19. Maj 1896, blev Student 1828 og
levede som Litterat i Kbhvn. Stærkt greben af
Tidens
nationale og
liberale
Strømninger sluttede
han sig som
Politiker i
lang Tid til
Bondevennerne
og redigerede bl. a.
1844—47 Partiets Organ
»Almuevennen«; han
tog ivrig Del i den
grundlovgivende Rigsdags
Forhandlinger og var
siden Folketingsmand lige
til 1869. Skandinavismen havde i ham sin
mest ubetingede Tilhænger, medens han
fyldtes af Harme imod al Tyskhed;
overhovedet var han en idealistisk Natur med
dybe og naive Følelser, og hans glødende
Fædrelandskærlighed kom til Udtryk i alle hans
Arbejder, ofte til liden Baade for deres hist.
Objektivitet. Digterisk begavet og en livlig, af
Grundtvig paavirket Fortæller, viser han sig fra sin
bedste Side i »Fortællinger af Fædrelandets
Historie« (1853, 4. Udg. 1872—74), hvori særlig de
biografiske Skildringer ofte staar meget højt;
stærkere træder hans Mangler frem i den
sammenhængende Skildring af Danmarks Historie,
som han i en høj Alder paabegyndte i de to
Skr: »Danmarks Historie fra 1319 til 1536«
(1885—86, 2 Bd) og »Danmarks Historie fra 1536 til
1670« (1891—93, 3 Bd). Af hans andre Arbejder
kan nævnes »Danmarks Gejstlighed, en
personalhistorisk-statistisk Aarbog« (1848—49) og hans
Udgave af Ambrosius Stub’s Digte (1848—52),
hvorved denne Digter droges frem af
Forglemmelsen. (Litt.: R. Petersen, »F. B., et
Levnedsløb« [Kbhvn 1897]).
Kr. E.

illustration placeholder
P. F. Barfod.


Barfodmunke, se Barfødder.

Barfoed, Christen Thomsen, dansk
Kemiker, f. 16. Aug. 1815 i Stege, d. 30. Apr. 1889
i Kbhvn, blev Student 1832, underkastede sig
1835 farmaceutisk Eksamen og 1839 polyteknisk
Eksamen i anvendt Naturvidenskab. Efter at
have studeret i Udlandet i nogle Aar blev han
1845 Docent i Kemi ved Veterinærskolen og fra
1850 konstitueret som Lektor ved samme Skole.
1850—59 var B. Lærer i Kemi ved den militære
Højskole og 1858—87 Lektor i Kemi og Farmaci
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 1856
fik B. Titel af Prof., 1865 blev han Medlem af
Videnskabernes Selskab, 1877 Dr. med. honor.
ved Upsala-Univ., 1879 Dr. phil. honor. ved
Kbhvn’s Univ., 1885 Æresmedlem af Danmarks
Apotekerforening. Foruden andre Værker udgav
B. en »Lærebog i den analytiske Kemi,
Prøvemidlerne og den uorganiske kvalitative Analyse«,
et Arbejde, der helt igennem bærer Vidnesbyrd
om den Samvittighedsfuldhed i Arbejdet og
Grundighed i Undersøgelsen, som var
karakteristisk for B. Senere udgav B. »De organiske
Stoffers kvalitative Analyse«, der ogsaa udkom i
tysk Oversættelse 1881 og overalt fandt megen
Anerkendelse, saa meget mere, som dette Værk
er enestaaende i sin Slags. Endvidere har B.
offentliggjort fl. betydelige og grundige
videnskabelige Arbejder, der findes optagne i
»Tidsskrift for Fysik og Kemi« samt i »Videnskabernes
Selskabs Oversigter«. B. var en fortrinlig Lærer,
der i højeste Grad forstod at vinde sine Elevers
Tillid og Hengivenhed, og fik Bet. ved, som god
Ven af J. C. Jacobsen, at øve en ikke ringe
Indflydelse ved Oprettelsen i 1876 af
Carlsbergfondet og Carlsberg Laboratoriet, af hvis første
Bestyrelse han var et virksomt Medlem lige til
sin Død; i Fondets Direktion valgtes han til
Formand efter J. N. Madvig’s Død, i
Laboratoriebestyrelsen fungerede han hele Tiden som
Formand.
(O. C.) R. K.

Barfred, gl. Fordanskning af Bergfrit,
Beffroi, Fæstningstaarn, særlig brugt som
Betegnelse for smaa Loftshuse, hvori Kongerne kunde
tage ind paa deres Gæsterirejse, og som f. Eks.
fandtes paa vendsysselske Præstegaarde. I Norge
findes paa gl. østerdalske Bøndergaarde
taarnagtige Udbygninger foran Indgangsdøren, som
kaldes Barfrø. Jfr Beffroi.
C. A. J.

Barfrusch, se Barfurush.

Barfrø, se Barfred.

Barfurush (Barferush, Barfrush,
Balfrosh), By i den pers. Prov. Masenderan,
13 km fra det kaspiske Hav, ligger paa en sumpet
Slette og angives at have 15000 Indb. Handelen
foregaar over Havnen Meshhed-i-ser, 20 km
fra B. ved Mundingen af Floden Babul. Der
udføres Bomuld og tørret Frugt. Ved B. ligger
Ruinerne af Lystslottet Bahr-el-Arem fra
Shah-Abbas’ Tid.
M. V.

Barfødder kaldes de Munke og Nonner, som
gaar uden Sko (discalceati), d. v. s. enten helt
barfodede ell. med Sandaler. Det at gaa med
bare Ben ansaas for et Tegn paa særlig
Bodfærdighed og Ydmyghed (jfr. Matth. 10, 10), og da
Franciskanerne især søgte at indskærpe disse
Dyder, optog de denne Skik; men snart optoges
den ogsaa af andre Munkeordener, saaledes af
Augustinerne, og 1560 foreskrev den hellige
Therese den for Karmelitterinderne. Kun
Benediktinerne har ingen Barfodmunke.
L. M.

Barga, By i Mellemitalien, Prov. Lucca, ligger
25 km N. f. Lucca paa Sydsiden af de Liguriske
Alper. (1911) 8420 Indb. B. er en gl By med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free