- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
668

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bark (bot.) - Bark (Barkskib) - Barka, Oldtidsby i det nuv. Landskab B., det gl. Kyrenaika - Barka (Barca), Landskab i Nordafrika - Barka, Baraka, periodisk Flod i det nordlige Abessiniens Højland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og til Natten sætter Halvskærme tagformet over
de Lad, man har B. liggende paa. Tidligere
rensede og huggede man B., efter at den
var tørret, idet den skulde males til Brug i
Garverierne. Nu er den dertil svarende
langvarige Garvemaade omtr. helt gaaet af Brug.
Derfor uddrager man nu ved Kogning de
nyttige Stoffer af B. og inddamper Vædsken
indtil den er blevet en saa stærk Opløsning, at
den kan bruges til Hurtiggarvning.

Ved B.-Analyser bestemmer man Vægten af
»Garvestof« i B., idet denne udtrækkes med
kogende Vand, hvorefter man kommer pulveriseret
Hud i Udtrækket; Hudpulverets Vægtforøgelse
er den søgte Størrelse, der i Reglen udtrykkes
som Procent af B.’s Vægt under Forudsætning af
en bestemt Tørhedsgrad (14 % Vand). Om B.’s
tekniske Bet., se Garvemidler.
C. V. P.

Bark (Barkskib), den alm. Form for et
3-mastet Sejlskib i Handelsmarinen. B. fører
Ræer paa Fokke- og Stormasten, paa den
agterste Mast (Barkmasten) derimod kun Gaffelsejl,
hvorved den adskiller sig fra Fuldskibet, der
har Ræer paa, alle tre Master, og fra
Tremasterskonnerten, der kun har Ræer paa
Fokkemasten.

Sejlskibe med 4 Master, af hvilke kun de 3
forreste har Ræer, benævnes 4-mastede B., og
paa tilsvarende Maade benævnes de 5-mastede
Sejlskibe, som er byggede i de senere Aar,
5-mastede B., for saa vidt de kun har Ræer paa
de 4 forreste Master. Nærmere, se
Takkelage.
H. P. C.

illustration placeholder
Bark (Barkskib).


illustration placeholder
Femmastet Bark.


Barka, Oldtidsby i det nuv. Landskab B., det
gl. Kyrenaika mellem Kyrene (nu Grennah) og
Berenike (nu Bengasi), 22 km fra Middelhavet,
koloniseredes omtr. 540 f. Kr. af Grækere fra Kyrene
under Ledelse af Kong Arkesilaos II’s Brødre,
der var blevne uenige med denne. B. blomstrede
hurtigt op, blev rig og mægtig og fratog Kyrene
Herredømmet over den vestlige Del af
Kyrenaika. Da Ægypten 525 indtoges af Kambyses,
underkastede B. sig Perserkongen. Senere, da
Kong Arkesilaos III under et Besøg hos sin
Svigerfader, Kongen af B., var blevet myrdet,
angreb og indtog Perserne B. og bortførte en
Del af Indbyggerne til Baktrien. Siden kom B.
under Ptolemæerne, der begunstigede
Havnestaden Ptolemais, hvorfor den gr. Befolkning
forlod B. og tog Bolig i Havnestaden. B. blev
nu en Nomadestad, som den havde været opr.,
da den beboedes af Nomadestammen
Barkæerne. Under Araberne havde B. atter Bet. ved
sin Vindskibelighed; nu er der af B. kun Ruiner,
der kaldes »Medinet-el-Merdsjek«, tilbage. B. er
nu Navn paa hele Landskabet. Om Ruinerne,
se Pacho, Voyage dans la Marmarique (Paris
1827—29); om B. i Oldtiden, se Thrige, Res
Cyrenensium
(Kbhvn 1828). Mønterne fra B.
er tolkede af Ludv. Müller, Num. Afrique
(Kbhvn 1861).
V. S.

Barka (Barca), Landskab i Nordafrika
mellem den store Syrte og Ægypten, beskyllet
mod V., N. og Ø. af Middelhavet og mod S. skilt
fra den libyske Ørken ved en oaserig
Depression, der endog enkelte Steder ligger lavere end
Havets Overflade. B. er et Plateau, bestaaende
af miocæne Kalksten og med en
Gennemsnitshøjde af 500 m og Toppe paa 900 m.
Skraaningerne mod Middelhavet vandes af talrige
Kystfloder og er udmærket frugtbare; her laa i
Oldtiden det blomstrende Landskab Kyrenaika.
Længere inde i Landet finder man derimod træløse
Stepper mellem nøgne Klipper, indtil det mod
S. gaar over i den libyske Ørkens Sandsletter.
Klima og Flora ligner Grækenlands og
Syd-Italiens, Cypresser og stedsegrønne Buske,
hvortil kommer Daddelpalmer og i det Indre
Alfagræs, der endvidere bedækker hele Afrikas
Nordkyst mellem B. og Nilen. Om den tidligere
Kultur i det gamle Kyrenaika vidner endnu
talrige, delvis storartede Ruiner af Stæder (f. Eks.
Kyrene), af Vandledninger, Klippegrave,
Mindesmærker og Bygninger af enhver Art, hyppig
dækkede med Indskrifter fra den gr., rom. og
alexandrinske Tid. Men nu er B. et delvis forfaldent
Land og meget sparsomt bebygget, væsentligst
af nomadiserende Beduinstammer. Den paa
Kysten liggende By, Bengasi, driver dog en
levende Karavanhandel med Kufra og Vadaï,
hvorved ogsaa Oaserne Djalo og Audjila
paa Randen af Ørkenen lives lidt op. B., der
tidligere var et tyrkisk Vilajet, hvor imidlertid
den fanatiske muhammedanske Senussisekt
havde den største politiske Magt, blev 1911
afstaaet til Italienerne, der dog endnu kun har
Herredømmet i de nærmest Havet liggende
Egne.
C. A.

Barka, Baraka, en 450—520 km lang,
periodisk Flod, der udspringer i det nordlige
Abessiniens Højland, løber mod N. gennem
Landskabet B. og Beni Amers Land og udmunder
i forsk. Arme i det Røde Hav S. f. Suakin. Dens
Hovedtilløb er den gennem Mensa og Bogos
strømmende Anseba.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free