- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
674

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barmakider (Barmekider), pers. Slægt, - Barmbeck, tidligere Forstad til Hamburg - Barmekider, se Barmakider. - Barmen, By i Preussen - Barmenit - Barmhjertige Brødre (Fratres misericordiæ Beati Johannis de Deo) - Barmhjertige Søstre (Filles, sæurs de la charité ell. de la miséricorde, efter deres Klædedragt ogsaa kaldte sæurs grises - Barmstedt, meget gl Flække i Holsten - Barn (fysiol.), se Alder. - Barn (jur.), se Børn. - Barnabas, Josef, af Apostlene kaldet B. *c: Profet - Barnabitter, Munkeorden - Barnaby, Sir Nathaniel, eng. Skibsbygningsingeniør, (1829- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremtrædende, Rigets egl. Styrere, medens en 4.
Søn, Djafar, der i »1001 Nat« betegnes som
Storvezir, kom til at høre til Kalifens daglige
Omgang. 803 styrtedes B.’s Slægt pludselig, efter
Sagnet, fordi Djafar havde krænket Kalifen;
han blev henrettet, og Jahja og Fadl sattes i
Fængsel.
J. Ø.

Barmbeck, tidligere Forstad til Hamburg,
1894 indlemmet i denne Stad.
G. Ht.

Barmekider, se Barmakider.

Barmen, By i Preussen, Prov. Rheinland,
Regeringsdistrikt Düsseldorf, ligger 160 m o. H.
i Wuppers Dal, med en Udstrækning af 6 km,
fra Elberfeld til Langerfeld. Den bestaar af 3
Dele, Unter-, Mittel- og Oberbarmen, der
tidligere var selvstændige Byer. Sporvogn,
Jernbane og overjordisk Bane gaar gennem den
langstrakte By og forbinder den med Elberfeld.
B. har et ganske moderne Udseende. Der er 9
protestantiske og to kat. Kirker, et gammelt og
et nyt Raadhus (begge fra 19. Aarh.), et Teater,
en »Ruhmeshalle« med Statuer af Kejser
Vilhelm I og Frederik III, en Malerisamling, et
etnografisk Museum og en Børs. B. har (1910)
169214 Indb. og er en af Tysklands vigtigste
Industribyer; den har Europas største
Baandvæverier og desuden store Klædevæverier og
Fabrikation af Traad, Possementvarer,
Knapper, Papir, Farver, Kemikalier, Dampkedler,
Maskiner, Støbegods,, Læder, Sæbe m. m.
Handelen er meget betydelig med
Industriprodukterne samt Garn og Farvestoffer. B. har 6
Banegaarde og er Knudepunktet for 3
Statsbanelinier. B. er Sæde for et Handelskammer
og fl. Banker. — Skønt B. allerede omtales i 11.
Aarh., fik den dog først Stadrettigheder 1808, af
Storhertugen af Berg. Siden har den udviklet
sig meget hurtigt.
G. Ht.

Barmenit er et Kødkonserveringsmiddel, som
ifølge Polenske indeholder omtr. lige Dele
Kogsalt og Borsyre.
E. K.

Barmhjertige Brødre (Fratres misericordiæ
Beati Johannis de Deo
, i Frankrig Frères de la
charité
, i Italien Benfratelli, i Spanien
Hospitalitter) kaldes Medlemmerne af en Munkeorden
for Sygepleje, som Johannes de Deo (d.
1550) lagde Grunden til ved 1540 at indrette et
Hospital i Granada. Dette Hospital blev Moder
til mange andre, og 1572 gav Pave Pius V B.
den hellige Augustin’s Regel med Ret til at
vælge deres egen Forstander (Major) og til at
vælge en Præst af deres egen Midte. 1586 holdt
de i Rom deres første Generalkapitel, hvor de
gjorde Udkast til Ordenens Konstitutioner, som
Pave Poul V stadfæstede 1617. Ordenen har
siden 1592 to Generaler, een for Spanien og
Vestindien, som bor i Granada, og een for
Frankrig, Tyskland, Polen og Italien, som bor
i Rom. Til de alm. Munkeløfter føjer de det
fjerde om Sygepleje. Ordensdragten er sort med
et Skapuler af samme Farve og en lille, rund
Kabudse. Brødrene bruger deres Fritid til
medicinske Studier. B.’s Arbejde i
Næstekærlighedens Tjeneste er overordentlig stort.
L. M.

Barmhjertige Søstre (Filles, sœurs de la
charité
ell. de la miséricorde, efter deres
Klædedragt ogsaa kaldte sœurs grises [de graa Søstre]),
en Nonneorden for Syge- og Fattigpleje, stiftet
af Vincens de Paulo (s. d.) med
Understøttelse af Enken Louise le Gras, f. Marillac,
som en privat Sygeplejeforening; men 1633
stadfæstede Ærkebiskoppen af Paris den som et
selvstændigt Selskab, og Vincens udarbejdede
en Regel, som 1668 stadfæstedes af Pave
Clemens IX. Reglen giver stor Frihed i
Enkeltheder, Løftet aflægges ikke paa Livstid, men
fornys aarlig. De skal pleje de Syge, endog dem,
der lider af de ækleste Sygdomme, som var det
Kristus selv; de skal staa op Kl. 4 hver Morgen,
holde Bøn to Gange daglig og vise ubetinget
Lydighed.
L. M.

Barmstedt [-∫tæt], meget gl Flække i Holsten,
preussisk Prov. Schleswig-Holstein, ved Elbens
Biflod Krückau, har (1910) 4788 Indb., der
driver Farverier, Garverier og Fabrikation af
Skotøj. Det nærliggende Slot, Rantzau, paa en
Ø i Krückau, som tidligere var Residens for
Rigsgreverne af Rantzau, er nu Sæde for en
Amtsdomstol.
G. Ht.

Barn (fysiol.), se Alder.

Barn (jur.), se Børn.

Barnabas, Josef, af Apostlene kaldet B. ɔ:
Profet (Ap. Gern. 4, 36, jfr 13, 1), var en cyprisk
Levit, der allerede kort efter den kristne
Menigheds Oprettelse tilhørte den. Under Pauli
første Ophold i Jerusalem efter sin Omvendelse
indførtes han af B. hos Peter og Jakob (Ap.
Gern. 9, 26 ff., jfr Gal. 1, 18 ff.). Nogle Aar efter
sendtes B. af Apostlene til den nys grundlagte
Hedningemenighed i Antiochia, hvor han, efter
at have hentet Paulus dertil, virkede sammen
med denne et Aar (Ap. Gern. 11, 22 ff.). Deltog
med Paulus i dennes første Missionsrejse og var
sammen med ham de Hedningekristnes
Repræsentant paa Apostelkonventet. Foretog derefter
med sin Fætter (Col. 4, 10) Markus en
Missionsrejse til Cypern (Ap. Gern. 15, 37—39). Om hans
videre Skæbne kun usikre Sagn. Flere nyere
Teologer anser ham (efter en Meddelelse hos
Tertullian) for at være Forf. til Hebræerbrevet.
Det saakaldte Barnabasbrev er ikke af
ham, men i øvrigt omstridt m. H. t.
Affattelsestid, sættes mellem Aar 71 og c. 140.
J. C. J.

Barnabitter, den hellige Paulus’ regulerede
Klerikers Kongregation (Paulanere), en
Munkeorden, stiftet af tre Præster, Zaccaria, Ferrari
og Morigia, i Milano og stadfæstet af Pave
Clemens VII (1533). Navnet B. har de faaet efter
deres Kirke, S. Barnabas i Milano. Deres
Formaal er Sjælesorg, Ungdommens Undervisning,
Mission bl. Kættere; de aflægger det særlige
Løfte ikke at stræbe efter kirkelige
Værdigheder uden for Ordenen og ikke at modtage et
tilbudt Embede uden Pavens Tilladelse. De
findes endnu i Italien og Østerrig.
L. M.

Barnaby [↱ba.ənəbi], Sir Nathaniel, eng.
Skibsbygningsingeniør, f. 1829 i Chatham, kom i
Skibsbygningslære i Sheerness 1843 og
uddannedes senere ved Skibsbygningsskolen i
Portsmouth. 1855—85 var han ansat i det eng.
Admiralitet og ledede der Konstruktionen og
Bygningen af de fleste af de Skibe, som byggedes til
den eng. Marine i dette Tidsrum. 1870 blev han
udnævnt til Direktør for Skibsbygning i den eng.
Marine og indlagde sig i denne Stilling store
Fortjenester ved Udviklingen af eng.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free