Print (PDF) - On this page / på denna sida - Barnekow, vendisk uradelig Slægt - Barnekow, Christian, dansk Adelsmand, (1556-1612) - Barnekow, Christian, dansk Komponist, (1837-1913) - Barnemad - Barnemord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark og blev karakteriseret Oberstløjtnant. Hans Sønnesøn, Kammerherre, Ritmester Fr. Wilh. Chr. B. (1802-79), fik 26. Septbr 1877 Anerkendelse som dansk Adel tillige med sine tre Brodersønner, af hvilke den ene, Komponisten Christian B. (s. d.), var Søn af Overauditør, Kammerjunker Adolph Gothard Joachim B. (1805-39), der var Forf. af et af »Videnskabernes Selskab« prisbelønnet Arbejde om Slægten B. Medlemmer af Slægten har i Danmark ejet Birkholm, Tølløse, Hjelmsø, Gl. Kjøgegaard, Ødemark, Jomfruens Egede og Nielstrup. P. B. G.</chapter> <chapter name="Barnekow"> Barnekow, Christian, dansk Adelsmand, f. 24. Jan. 1556, d, 21. Febr 1612, var en Søn af Hans B. til Birkholm (det nuv. Løvenborg) og Mette Oxe, en Søster til Rigshofmester Peder Oxe. Fra sit 18.-35. Aar rejste han i Udlandet, besøgte de vigtigste Lande i Europa og kom endogsaa til det hellige Land og Ægypten. Han studerede meget i denne Tid, opholdt sig 6 Aar ved Univ. i Jena og Ingolstadt og 2 Aar i Padua, hvor der skal have været Tale om at vælge ham til Univ.'s Rektor. Da B. desuden var en rig Mand (han ejede foruden Birkholm tillige Tølløse paa Sjælland og Vidsköfle i Skaane samt en Gaard i Kbhvn i Christenbernikov-Stræde, der har Navn efter ham), var han efter sin Hjemkomst selvskrevet til vigtige Hverv i Statens Tjeneste. Han brugtes i fl. diplomatiske Sendelser til Skotland, England, Polen og Brandenburg og fik vigtige Len, som Malmøhus og Landskrone. Han mistede Livet i den ulykkelige Træfning paa Skjellinge Hede 21. Febr 1612, hvor Kong Christian IV paa sit Tilbagetog fra Vestergötland til Varberg blev overrumplet af en overlegen sv. Styrke. Efter et hallandsk Sagn skal han her have ofret sit Liv for at frelse Kongen, der havde mistet sin Hest og vilde være blevet dræbt ell. fanget, hvis ikke B. havde overladt ham sin Hest. B. selv blev derefter hugget ned af Svenskerne, og Bønderne i Halland viser endnu Pletterne af hans Blod paa en Sten ved Frægnared, hvorpaa »Hallands Fornminnesförening« 1866 har ladet indhugge en Indskrift til Minde om ham. Sagnet, der først optræder i Litt. i Slutn. af 18. Aarh., er i den nyeste Tid blevet stærkt bestridt og maa vistnok opgives. (Litt.: »Nykjøbing Katedralskoles Program«! [1870]; »Hist. Tidsskr.« [4. Rk., III, l ff.]). L. L.</chapter> <chapter name="Barnekow"> Barnekow, Christian, dansk Komponist, f. 28. Juli 1837 i St Sauveur i Pyrenæerne, d. 20. Marts 1913 i Kbhvn. B. viste tidlig Talent for Musik, fik N. Ravnkilde og Ed. Helsted til Lærere, tog Studentereksamen 1856. Hans Debut som Komponist fandt Sted 1861 med en Piano-Trio i Fismoll, og den unge Komponist nød den Ære tidlig at blive introduceret med sine Arbejder i Musikforeningen under Gade's Ægide. Fra disse hans første Aar stammer endvidere en j Pianosekstet i A-moll, Sangkredsen »Den Ensomme« (Op. 4) og Digte af Chr. Richardt (Op. 7). Allerede disse Arbejder indeholder de for B.'s Musik bestemmende Træk, hvor hans Sans for mildt virkende, harmonisk Skønhed og en fin Forstaaelse af Opgavens Natur gør sig gældende. I sine senere Værker dyrkede han navnlig Vokalmusikken i mange forsk. Former, dels som Romancer for een Stemme med Piano, dels i større ell. mindre Korværker, for blandet Kor, for Damekor ell. for Mandsstemmer alene ell. med større ell. mindre instrumentalt Apparat, Piano, forsk. Instrumenter ell. Orkester. Sine Tekster har han ofte søgt vidt omkr., fra Finland, Frankrig og Rusland, foruden danske. Som Hovedværker maa nævnes, ved Siden af fl. Romanceværker, Kantaterne til Holberg-Festen i Sorø (1884) og til Kunstakademiets aarlige Stiftelsesfest, fremdeles fra de senere Aar Piano-Kvartet (Op. 12) og Stryge-Kvintet (Op. 20). Desuden har han komponeret Melodier til folkeligt og religiøst Brug (Tekster af N. F. S. Grundtvig o. a.), derimellem adskillige Salmemelodier. Som Medlem af Roskilde Præstekonvents Udvalg for Tilvejebringelsen af Melodier til Salmebogstillæggene har han redigeret to Saadanne Samlinger (1878 og 1892). Han var Formand for Musikforeningen fra 1900 indtil sin Død. Som Formand for Samfundet til Udgivelse af dansk Musik har han arrangeret Klaverudtog af ældre sceniske Værker af Kunzen, Johan Hartmann o. a. A. H.</chapter> <chapter name="Barnemad,"> Barnemad, den til det kunstig ernærede spæde Barn bestemte Føde. I Reglen forstaas ved B. dog kun en særlig Art af denne, nemlig Tvebakker kogte i tyndt Øl med Tilsætning af lidt Sukker - en, navnlig for meget spæde Børn, grumme lidet hensigtsmæssig Føde. Lp.M.</chapter> <chapter name="Barnemord"> Barnemord straffes efter dansk Ret normalt som andet Mord. Imidlertid hjemler den nugælderide Straffelov (i Modsætning til den ældre Lovgivning, der netop gik i modsat Retning) en ikke saa lidt mildere Straf end den alm. for det Tilfælde, at en Kvinde under ell. straks efter Fødslen dræber sit uægtefødte Barn. Straffen er i saa Tilfælde Strafarbejde fra 2-12 Aar ell., saafremt Drabet er begaaet i Henhold til en før Fødslen fattet Beslutning, Strafarbejde fra 4 Aar indtil paa Livstid. Den mildere Straffebestemmelse er naturligvis navnlig dikteret af den Betragtning, at en Kvinde, der føder et uden for Ægteskab avlet Barn, maa antages at være saa knuget af den Ulykke og Skam, som hendes Forhold efter den fremherskende sociale Opfattelse vil bringe over hende, at det vilde være urimeligt haardt at bedømme hendes Gerning efter den Maalestok, der ellers anlægges for et Drab. Mærkes maa det imidlertid, at den mildere Straffebestemmelse kommer til Anvendelse, selv om de nævnte Motiver i det enkelte Tilfælde ikke har gjort sig gældende hos Kvinden. Paa den anden Side er det kun Moderen selv, som kommer til at nyde godt af Undtagelsesbestemmelsen. Hvis saaledes andre har anstiftet hende til at dræbe Barnet ell. har ydet hende Bistand ved Drabet, vil disse være hjemfaldne til Straf efter de alm. Regler. Som det fremgaar af, hvad ovf. er anført, har den nævnte Undtagelsesbestemmelse kun forsætligt Drab for Øje. I Tilfælde af, at en Kvinde uagtsomt foraarsager sit uægtefødte Barns Død, bliver hun straffet efter de alm. Regler for uagtsomt Manddrab. - I den norske Strfl. er Straffen for forsætligt B. Fængsel i 1-8 Aar, i Gentagelsestilfælde ell. under skærpende Omstændigheder indtil 12 Aar. A. Gl.</chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
