- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
679

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barnet, By i det eng. Grevskab Hertford - Barnett, John, eng. Komponist (1802-90) - Barnett, Samuel Augustus, eng. Præst og Filantrop (1844- ) - Barneveld, Landsby i Landskabet Veluwe i den nederlandske Prov. Geldern - Barneveld , se Oldenbarneveld. - Barnhardtit, en Slags forandret Kobberkis. - Barni, Jules Romain, fr. Filosof (1818-78) - Barnim, gammelt Navn paa et Landskab i Mark Brandenburg - Barnim, se Elszler, Th. - Barnsley, By i det eng. Grevskab York - Barnsnød. At være i B. d. s. s. at føde. - Barnstable, By i U. S. A. - Barnstaple, By i det eng. Shire Devon - Barnum , Phineas Taylor, amer. Reklamemager (1810-91) - Barnus, se Bora. - Barnæser, se Flagermus. - Baro- - Barocci (Baroccio), Federigo, ital. Maler (1528-1612)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

14. Apr. 1471, i hvilket Edvard IV besejrede
Grev Warwick, Føreren af det lancasterske Parti.

Barnett [↱ba.ənit ell. -net], John, eng.
Komponist (1802—90), stammede fra en indvandret
tysk Familie og blev tidlig Elev af den eng.
Komponist Arnold. Den Lykke, B.’s første Forsøg
som Operakomponist (Operetten Before
Breakfast
) gjorde, bestemte ham til helt at hellige sig
til at skrive for Scenen, og den lange Rk. af
Operaer (navnlig i mindre, lettere Stil), han i
Aarenes Løb optraadte med, gjorde ham meget yndet
som Komponist. B.’s Operaer udmærker sig ved
dramatisk Liv og ved smuk og ejendommelig
Melodik. Hans Nevø, John Francis B., f.
16. Oktbr 1837 i London, studerede i Leipzig og
virkede der i en Aarrække som Klaverspiller og
Komponist. Han har skrevet en Del Orkester-
og Kammermusik foruden en Klaverkoncert samt
Oratorier og Kantater ved Musikfester.
W. B.

Barnett [↱ba.ənit ell. -net], Samuel
Augustus
, eng. Præst og Filantrop, f. 1844, studerede
i Oxford og blev 1872 Præst i Whitechapel, hvor
han med stor Iver tog sig af den fattige
Befolkning baade timelig og aandelig. Han og hans
Venner byggede saaledes det store Toynbee Hall
i Whitechapel, i hvilket der holdes Foredrag,
Kursus, Koncerter, Gymnastikkursus o. s. v.,
alt sammen helt ell. næsten gratis, for
Kvarterets Indb. B. tilhører nærmest Bredkirken.
1893 forflyttedes han til Bristol.
A. Th. J.

Barneveld [↱barnəfæ£t], Landsby i Landskabet
Veluwe i den nederlandske Prov. Geldern, 16
km Ø. f. Amersfoort, ved Jernbanen
Amsterdam—Winterswijk, har c. 8000 Indb. og er bekendt
ved Johan van Schaffelaar’s Heltedød (1482),
idet han, der under Borgerkrigen blev belejret
i den derværende Borg, sprang ned fra Taarnet.
I Nærheden ligger hans Slægts Stamgods, det
statelige Slot Schaffelaar. Byens Omegn
er rig paa forhistoriske Oldsager, af hvilke en
Samling findes i Raadhuset.
G. Ht.

Barneveld [↱barnəfæ£t], se
Oldenbarneveld.

Barnhardtit, en Slags forandret Kobberkis.

Barni, Jules Romain, fr. Filosof
(1818—78), virkede som Prof. i Filosofi i Rouen og
Genève og blev senere Generalinspektør for det
alm. Skolevæsen. I sin Filosofi staar B. de fr.
Encyklopædister nær; særlig bekendt er han
blevet ved sine Oversættelser af Kant. Af hans
Værker skal fremhæves: La Philosophie de Kant
(1850), Les Martyrs de la libre pensée (1862),
Histoire des Idées morales et politiques en
France au 18me siècle
(1865—67), La morale
dans la démocratie
(1868), Manuel républicain
(1872), Les moralistes français au 18me siècle
(1873).
A. T-n.

Barnim, gammelt Navn paa et Landskab i
Mark Brandenburg (mellem Oder, Spree, Havel
og Ukermark), der i 13. Aarh. erhvervedes af
Askanierne; heraf Navnene Ober- og
Niederbarnim, to Kredse i det nuv. Regeringsdistrikt
Potsdam.

Barnim, se Elszler, Th.

Barnsley [↱ba.ənz£i], By i det eng. Grevskab
York (Distriktet Westriding) ved Dearne, 28
km S. f. Leeds, er Knudepunkt for 4
Jernbanelinier, ligger i et Kuldistrikt og har betydelig
Eksport af Kul samt en stor Industri i Lærred,
Glas, Papir, Staaltraad og Jernstøberi. (1911)
50614 Indb.
G. Ht.

Barnsnød. At være i B. d. s. s. at føde.

Barnstable [↱ba.ənsteb£], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 103 km SØ. f. Boston ved
B.-Bugten. (1910) 4676 Indb., der driver Fiskeri
og Udvinding af Havsalt.
H. P. S.

Barnstaple [↱ba.ənstep£], By i det eng. Shire
Devon, ved Taw, 13 km ovf. dennes Udløb i
Bristol-Kanalen, har (1911) 14485 Indb., en fra
gl Tid berømt lat. Skole, Skibsværfter,
Garverier, Jernstøberier og Lervarefabrikker samt
Fabrikation af Kniplinger. B. eksisterede i 10.
Aarh., da Athelstan byggede en Borg her.
G. Ht.

Barnum [↱ba.ənəm], Phineas Taylor,
amer. Reklamemager (1810—91), købte 1841
Scudder’s »Amerikanske Museum« i New York
og slog sig op her ved sine »højst forbavsende«
Kuriositeter; han udstillede »Washington’s sorte
Amme, 161 Aar gl.« (hun døde senere i den
virkelige Alder af c. 75 Aar), en Havfrue,
Dværgen General Tom Thurnb o. s. v.; ved
Engagement i Efteraaret 1850 af Jenny Lind, der gav
93 Koncerter i Nordamerika, indkasserede han,
efter egne Angivelser, 535486 $, Primadonnaen
208675 $ foruden fri Rejse. Sin Formue mistede
han 1856 ved Spekulationer, men kom snart paa
Fode igen, byggede sin flotte, orientalske Villa
»Iranistan« i Bridgeport (Connecticut) og kunde
ved stadig ny Paahit bevare sit Ry som
»Humbuggens Konge«. B., der ogsaa optraadte som
Maadeholdsprædikant, skrev 1855 sin
Selvbiografi, endvidere The humbugs of the world
(1865), Money-getting: hints and helps how to
make a fortune
(1883) m. fl.

Barnus, se Bora.

Barnæser, se Flagermus.

Baro- (af gr. [βάρος;, Tyngde, Byrde, Vægt), i
Sammensætninger med gr. Ord (tung-, Tryk-).

Barocci [ba↱råt.∫i] (Baroccio), Federigo,
ital. Maler (1528—1612), ved Fødsel, Virksomhed
og Død knyttet til Urbino. I sin pure Ungdom
studerede han et Par Aar i Rom (kopierede efter
Rafael), 1560 var han der igen og malede
dygtige Fresker (Dyderne) til Pius IV’s Kasino i de
vatikanske Haver, men blev pludselig syg (efter
Sigende forgiftet af misundelige Kunstbrødre)
og var fra da af halvvejs Arbejdsinvalid. Ved
stor Energi kunde han dog i Urbino udfolde en
rig Virksomhed. Hans Kunst med dens bløde
Omrids er væsentlig paavirket af Corregio’s;
dennes Sødme udvander han ofte til sødladen
Gratie, men han er, trods Maniererthed,
talentfuld, ivrig Naturiagttager (se hans mange gode
Tegninger og Pasteller, særlig i Uffizi i Firenze)
og faar ved sin Fremelsken af det rent
maleriske megen Bet. for Kunsten i Mellemitalien.
Værker: »Nedtagelsen fra Korset« (1569, Domkirken
i Perugia), »Madonna del popolo« (1579, Uffizi),
»Noli me tangere« (i fl. Eksemplarer),
»Korsfæstelsen« (i Genuas Domkirke), »Nadveren«
(Urbinos ærkebiskoppelige Palæ) o. m. a.;
desuden Portrætter: det udmærkede »Francesco
Maria II af Urbino« (Uffizi), Barneportræt af en
Prins (Pal. Pitti) m. v. B. var ogsaa Raderer. I
Kunstmuseet i Kbhvn ses »Mariæ Bebudelse« og
»Dameportræt«.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free