- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
682

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barometer (gr. Tyngdemaaler)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end ved Foden af Bjerget. Hermed var det
endelig godtgjort, at Luftens Vægt var
Aarsagen til Lufttrykket, og at det var dette Tryk,
der atter var Aarsag til de Fænomener, man
tidligere havde betragtet som Følge af horror
vacui
. Torricelli’s Forsøgsanordning var det
første B.; efter ham kaldtes et B. af den ovf.
beskrevne Type ofte et Torricellisk Rør, ligesom
det tomme Rum oven over Kviksølvet i
Glasrøret har faaet Navnet det Torricelliske
Vacuum.

Allerede Torricelli lagde Mærke til, at
Kviksølvet ikke altid stod lige højt i B., men at
Kviksølvhøjden kunde variere nogle cm, og han
lagde Mærke til, at denne Variation stod i en
vis Forbindelse med Vejrforholdene, saaledes
at en stor Kviksølvhøjde var det almindeligste
i godt Vejr og en lille Højde almindeligst i
blæsende, regnfuldt Vejr. Paa denne
Omstændighed hviler B.’s store Anvendelse og
Udbredelse, og herfra stammer B.’s danske, tidligere
ofte benyttede Navn, Vejrglas.

I Tidens Løb har der været mange forsk.
Detail-Konstruktioner af B. De B., man
anvender nu til Dags, kan væsentlig deles i 3
Hovedgrupper, nemlig 1) Kviksølvbarometrene,
hvori Lufttrykket, som ovf. beskrevet, holder
Ligevægt umiddelbart mod Vægten af en
Kviksølvsøjle. 2) Aneroidbarometrene, der
først blev konstruerede af Englænderen Vidi
(1847), og hvori Lufttrykket, som det ndf. skal
beskrives, holder Ligevægt mod en Fjeder af
en ell. anden Form ell. mod en ophængt Vægt.
3) Kogebarometre, det er Instrumenter, ved
Hjælp af hvilke man kan foretage en nøjagtig
Bestemmelse af Vandets Kogepunkt, af hvilken
Bestemmelse Lufttrykket nemlig kan findes (se
Hypsometer).

Af de egl. B., Kviksølvs-B. og Aneroid-B., er
Kviksølvsbarometrene uden Sammenligning
de nøjagtigste og mest tilforladelige. I Princippet
virker de alle som Torricelli’s opr. Apparat, og
de afviger kun fra hinanden i det ydre,
saaledes i Formen af den til Luften aabne
Kviksølvsbeholder, i Formen, Anbringelsen og
Inddelingen af Skalaen til Aflæsning, i Apparatets
Tilpasning til Rejsebrug (f. Eks. med
Lukkemekanismer for Kviksølvet, saaledes at B. kan
transporteres i en hvilken som helst Stilling),
ell. til Brug paa Skibe (med Indsnævringer paa
Glasrøret, saaledes at Kviksølvet ikke skvulper
under Skibets Bevægelser i Søen). Paa
meteorologiske Stationer saavel som overhovedet til
videnskabeligt Brug anvendes saa at sige
udelukkende Kviksølv-B. Efter Formen af
Kviksølvbeholderen taler man om Hævert-,
Kapsel- og Kar-B. I Hævert-B. udgøres den
aabne Beholder af selve B.-Røret, der er
ombøjet, saa den aabne, korte Rørende vender
opad. I Kapsel-B. er Beholderen som Regel
saa lukket, at Luften kun har Adgang gennem
et lille Hul, og Kapslens Rumfang kan være
foranderligt, idet en Del af dens Vægge er
forfærdiget af Skind e. l., der kan bevæges ved
en Skrue, hvorved man kan indstille saaledes,
at Kviksølvoverfladen i Kapslen netop rører en
fast Spids, der svarer til Maalestokkens
Nulpunkt. I Kar-B. har den aabne Beholder som
Regel et stort Tværsnit, hvorved opnaas, at
Kviksølvoverfladen i denne Beholder kun er
meget lidt forsk. ved forsk. Barometerstande,
medens hele Ændringen i Kviksølvhøjden vil
give sig til Kende i selve B.-Røret. Den
Maalestok, paa hvilken Barometerstanden aflæses,
inddeles efter forsk. Principper og med forsk.
Enheder. I nogle B. benyttes en alm.
Maalestoksinddeling, medens andre B. er forsynede
med saakaldt reduceret Skala, d. v. s. en
Inddeling, der ikke er en egl. Gengivelse af de
benyttede Længdeenheder, men hvor disse er
saaledes formindskede, at der er taget Hensyn
til, at Kviksølvoverfladen i den aabne Beholder
synker noget, naar Kviksølvet stiger i selve
B.-Røret. Inddelingen var tidligere som Regel
Pariser Linier ell. eng. Tommer, nu bruges i
de fleste Lande kun Millimeterinddelinger. Til
Hjælp ved nøjagtige Aflæsninger af B. er disse
ofte forsynede med en Nonius. Ved nogenlunde
nøjagtige Bestemmelser af Barometerstanden
maa der tages Hensyn til Temp.’s Indflydelse
og Tyngdens Indflydelse. Sædvanligvis
reduceres derfor Aflæsningen af B. til Forholdene ved
en Temp. paa 0° og Tyngden ved 45° Bredde
og Havets Niveau. Reduktionen for Temp. er
proportional med Barometerstanden og for 760
mm og for alm. B. c. 1 mm for hver 8° C.
Reduktionen skal trækkes fra, dersom Temp. er
over 0°, og adderes til den aflæste Stand,
dersom Temp. er under Frysepunktet.
Reduktionen for Tyngden retter sig efter
Tyngdekraftens Størrelse paa det Sted, hvor B aflæses.
Foruden af lokale Særegenheder skyldes
Tyngdekraftens Afvigelse fra Tyngden ved 45°
Bredde væsentlig Centrifugalkraften p. Gr. a.
Jordens daglige Omdrejning og Tyngdens
Variation med Højden. Korrektionen til Tyngden
ved 45° Bredde er proportional med
Barometerstanden og for 760 mm paa flg. Bredder (φ)
φ =45505560657075808590
φ =454035302520151050
Korr.0,000,340,670,981,271,511,701,851,941,97mm.

Korrektionen skal adderes til Aflæsningen,
efter som B. findes paa højere Bredder end 45
og subtraheres fra Aflæsningen, dersom B.
findes mellem de to 45° Breddecirkler.

Korrektionen til Tyngden ved Havets Niveau
skal altid trækkes fra den aflæste
Barometerstand. Korrektionen er forsk. i den fri Atm.
(f. Eks. paa Ballonfarter) og paa Bjergstationer,
og er ved de gennemsnitlige Barometerstande i
1, 2 og 3 km Højde henh. 0,13, 0,23 og 0,31 mm i
den fri Atm. og 0,08, 0,15 og 0,19 mm paa
Bjergstationer. En B.-aflæsning paa 690,00 mm,
foretaget i en Ballon 1 km o. H. paa 55° Bredde og
ved en Temp. paa 8° C. svarer altsaa efter det
foreg. paa det nærmeste til en reduceret
Barometerstand paa 690,00 ÷ 1,0 (690/760) + 0,67 (690/760)
÷ 0,13 = 689,57 mm.

Det bemærkes, at Reduktionen for Tyngden
kun skal anbringes, dersom Barometerstanden
skal repræsentere Lufttrykket, men at
Reduktionen ikke skal anvendes, saafremt
Barometerstanden skal repræsentere Luftmassen over
lagttagelsesstedet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0728.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free