Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baronius, Cæsar, romersk-katolsk Kirkehistoriker, (1538-1607) - Baronstang kaldes den forreste Stang paa Harpen - Baroskop - Barosma W., Slægt af Rutaceerne - Barosz de Betusz, Gabriel, ung. Statsmand, (1848-1892) - Baroter-Bjergene, se Karpatherne. - Barotermohygrograf, se Barometer. - Barotermometer, et Termometer, der benyttes til Bestemmelse af Lufttrykket - Barotse, se Marutse-Mambunda. - Barotsh (Bharotsh, eng. Broach), Division i Gudsharat i det indobritiske Præsidentskab Bombay - Barozzi, se Vignola. - Barquissimeto, By i den sydamerikanske Republik Venezuela - Barr, By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - Barra (Barra-Mainland), en til det skotske Grevskab Inverness hørende Ø - Barra, By i Syditalien - Barrabas, rettere Barabbas - Barracand, Léon Henri, fr. Forf., (1844- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antwerpen 1610 i XII Bd Fol.; den mest brugelige
er udg. af Mansi i 38 Bd Fol., hvori findes
Pagi’s Critica samt Raynaldus’ Fortsættelse, paa
ny udg. af Aug. Theiner (1864—83).
L. M.
Baronstang kaldes den forreste Stang paa
Harpen, der ofte er prydet med et udskaaret
Hoved ell. udsmykket paa anden Maade.
S. L.
Baroskop, et Apparat, der uden at være
egnet til en egl. Maaling af Lufttrykket i Atm.
dog kan tjene til Angivelse af dette.
D. la C.
Barosma W., Slægt af Rutaceerne, oprette
Smaabuske med spredte ell. oftere modsatte,
læderagtige Blade, hvis Rande er tilbagerullede
og rigt kirtelbærende; de hvide ell. røde
Blomster sidder oftest enkeltvis i Bladhjørnerne. B.
hører hjemme i Kaplandet, hvor visse Arters
Blade (Buchu- ell. Buccoblade)
anvendes til stimulerende og mavestyrkende Midler.
De brede Buccoblade faas af B. crenulata
Hook. og B. crenata Kunze, de smalle af B.
serratifolia Willd. Ogsaa i Europa har de haft
Anvendelse bl. a. ved Behandling af Sygdomme
i Urinorganerne.
A. M.
Barosz de Betusz [↱båros-de-↱betus],
Gabriel, ung. Statsmand, f. 6. Juni 1848 i
Nordungarn, d. 9. Maj 1892, var Slovak af Byrd,
men dog ivrig Magyar. Han valgtes 1875 til
Underhuset og blev 1882 Understatssekretær for
Samfærdselsvæsenet. Han indrettede
Postsparekasser, blev Febr 1887 selv Minister og Marts
1890 tillige Handelsminister. B. havde store
Fortjenester af Samfærdslens Udvikling,
gennemførte Forening af Post- og Telegrafvæsen,
udviklede Jernbanenettet og fremmede
Overgang til Statsdrift ved at købe fl. private
Linier; vigtigst var dog Indførelsen af
Zonetariffen 1889, der baade væsentlig forøgede
Jernbanernes Brug og Indtægt. Endelig indledede
han Arbejderne for at fjerne de Hindringer,
som Vandfaldene ved Jernporten lagde for
Skibsfarten paa Donau. B.’s Lig jordedes paa
Statens Bekostning, og hans Statue rejstes foran
Østbanegaarden i Budapest.
E. E.
Baroter-Bjergene [ung. ↱båro.t], se
Karpatherne.
Barotermohygrograf, se Barometer.
Barotermometer, et Termometer, der
benyttes til Bestemmelse af Lufttrykket. B. er
konstrueret saaledes, at det med stor
Nøjagtighed kan angive Vandets Kogepunkt (se
Hypsometer), medens det ikke egner sig til
Maaling af andre Temp., idet der paa Skalaen
som Regel kun findes afsat de nærmeste Grader
omkr. 100° C. Undertiden er disse
Termometre slet ikke inddelt i Grader, men Skalaen
er i Stedet forsynet med Angivelser om, at
Lufttrykket er saadan ell. saadan, naar
Termometret ved Vandets Kogepunkt viser der
ell. der.
D. la C.
Barotse, se Marutse-Mambunda.
Barotsh [eng. brout∫] (Bharotsh, eng.
Broach), Division i Gudsharat i det
indobritiske Præsidentskab Bombay i det
nordvestlige Forindien, ligger ved Cambray-Bugten og
er c. 3750 km2 med (1911) 306717 Indb.
Hovedstaden af samme Navn ligger meget
smukt ved Narbadas venstre Bred, c. 48 km fra
dennes Udløb og har (1911) 43403 Indb., hvoraf
c. 2/3 er Hinduer, de fleste andre
Muhammedanere og Parsere. B., Oldtidens Barygaza, af
Araberne kaldet Barush, i ældre Tider en
betydelig Handels- og Industriby, hørte i Aarh.
til Stormogulens Rige; 1685 erobredes den af
Mahratterne, 1772 af Englænderne, kom nogle
Aar efter tilbage til Mahratterne, men blev atter
tagen af Englænderne 1803. Den har lidt
særdeles ved de sidste Aarh.’s Krige, først i den
sidste Tid har den atter begyndt at hæve sig.
M. V.
Barozzi, se Vignola.
Barquissimeto (barkisi↱mætå], By i den
sydamerikanske Republik Venezuela, 541 m o. H.
ved det øvre Løb af Floden af samme Navn,
som falder ud i Apure, anlagt 1552 under
Navnet Ny-Segovia, ødelagt ved et frygteligt
Jordskælv 1812, men igen opbygget. Folkemængden
angives til c. 30000; men Byens Distrikt synes
at være medregnet.
M. V.
Barr, By i det tyske Rigsland
Elsass-Lothringen (Nedre-Elsass ell. Nordgau), ligger ved
Floden Kirneck og ved Foden af Vogeserne, har
(1910) 4934 Indb. (hvoraf Halvdelen Katolikker),
der driver Industri bl. a. i Uld; i Omegnen er
der Vinavl. P. Gr. a. sin smukke Omegn
besøges den meget af Rejsende; i Nærheden
ligger Badestedet Bühl med Mineralkilder.
G. Ht.
Barra [↱bära] (Barra-Mainland), en til
det skotske Grevskab Inverness hørende Ø bl.
Hebriderne, 9 km S. f. South-Uist, er 13 km lang,
6 km bred, indtil 384 m høj. Indbyggerne (c.
2500) er rom.-katolske, taler Gælisk og driver
Fiskeri og Kvægavl. De nærliggende, c. 30 Øer
og Klipper kaldes B.-Øerne. B.-Head, den
sydøstligste, har Storbritanniens højest
liggende Fyrtaarn (207 m). B.-Passage er den
100 m dybe Havarm mellem B.-Øerne i NV. og
Tiree, Coll og Rum i SØ.
G. Ht.
Barra, By i Syditalien, Prov. Napoli, ligger
5 km Ø. f. Neapel mellem denne By og Vesuv.
(1911) 12850 Indb. B. driver Vinavl, Frugtavl og
Silkeindustri.
H. P. S.
Barrabas, rettere Barabbas, en Røver
fængslet for Oprør og Mord (Joh. 18, 40;
Luk. 23, 19), frigiven af Pilatus paa Jødernes
Begæring, da Pilatus havde givet dem Valget
mellem B. og Jesus.
J. C. J.
Barracand [bara↱kã], Léon Henri, fr.
Forf., f. i Romans 2. Maj 1844, studerede Jura
i Paris, men debuterede allerede 1866 som
Digter under Pseudonymet Léon Grandet, med
den versificerede Roman Donaniel, der vandt
Bifald og 1870 fortsattes i Digtet Gul. 1872
udgav han Jeannette (en Families Historie
under Krigen 1870—71), 1873 Digtet L’enragé,
1878 et Bd Théâtre, bestaaende af tre
Versdramaer: Morgana, La comtesse de
Chateaubriand og Chalais, samt Proverbet Tristan. Af
hans senere Bøger kan anføres: Romans
dauphinois (1882), Le bonheur au village (1883),
Hilaire Gervais (1884), Servienne, histoire d’une
servante (1885), Les hésitations de Mme
Planard (1886), La cousine (1888), Un monstre
(s. A.), La peau d’ours (1901), Le roman nuptial
(s. A.), L’invasion (1902), La rançon de la gloire
(1903), La plus aimée (s. A.), Épée brisée (1904),
Amour oblige (1905), Le cheval blanc (1907) o. fl.
S. Ms.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
