- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
688

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barre (i Møntvæsenet og i Handelen med ædle Metaller) - Barre og Ræk (s. d.) er den tyske Turns 2 Hovedredskaber - Barre, By i U. S. A., Stat Vermont, - Barre, se Bahar. - barreau, (fr.), Gitter, Skranke - Barreiro, By i Portugal, Prov. Estremadura - Barrel, eng. Ord for Fad, Tønde, dernæst Maal for flydende og tørre Varer - Barr-el-Khasain, Navn paa den nordligste Del af Somali-Halvøens Østkyst. - Barren Grounds, Omraade i Dominion of Canada - Barren Island, ubeboet Ø i den bengalske Havbugt - Barren Lands, de fr. Kanadiers Mauvaises terres - Barrère, Camille, fr. Diplomat, (1851- ) - Barres, Maurice, fr. Forf. og Politiker,(1862- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2480 Kr., skal henh. Nationalbanken og Norges
Bank købe fine Guldbarrer til 2480 Kr. pr kg
fint Guld med Fradrag af 1/4 %. Den tyske
»Reichsbank« skal for et Pund fint Guld (hvoraf
der møntes 1395 Rm.) betale 1392 Rm., og Bank
of England
skal for en Unze standard (hvoraf
der udmøntes 3 £ 17 sh. 10 1/2 d.) betale 3 £ 17
Sh. 9 d.
(E. M.). Th. O.

Barre og Ræk (s. d.) er den tyske Turns
2 Hovedredskaber, begge opfundne af
»Turnvater« Jahn i Beg. af forrige Aarh. B. bestaar
af 2 vandrette, parallelle, ovale Stænger, 4×5
cm tykke, 2,50 m lange og med c. 45 cm’s
(= Skulderbreddes) indbyrdes Afstand. De bæres
hver af 2 Opstandere, der opr. var gjort fast
blot ved, at Enden af dem var gravet ned i
Jorden, men som nu i Alm. anbringes i 4 hule
Opstandere paa Fod, hvori de kan glide op og
ned og gøres fast i forsk. Højde fra Bryst- til
Hovedhøjde ell. noget derover. — Den stærke,
øvede unge Mand kan udføre mange
vanskelige og kunstfærdige Øvelser i B., men for
Børn og det store Flertal af Unge egner den sig
mindre godt, idet de fleste Øvelser kræver, at
hele Legemets Vægt skal kunne tumles i
Armene alene, hvad de færreste har Kræfter til.
Da desuden B. i Reglen kun tillader een
Gymnast at øve sig ad Gangen, saa at der spildes
megen Tid, og da Øvelserne i den let giver en
daarlig Holdning ved, at Skuldrene trækkes
frem, har der været megen Strid om Nytten
af dette Redskab. 1861—62 var der endog i
dens Hjemland en langvarig og heftig
»Barrestrid«, hvori ansete tyske Videnskabsmænd og
til sidst den preuss. Landdag deltog; den endte
med, at B. bibeholdtes.
K. A. K.

Barre [↱bäre], By i U. S. A., Stat Vermont,
ligger 10 km SØ. f. Montpellier. (1911) 10730
Indb. B. driver Tilvirkning af
Landbrugsmaskiner.
H. P. S.

Barre, se Bahar.

barreau [ba↱ro] (fr.), Gitter, Skranke, det
Sted, hvor Advokaterne sidder for Retten. Smlg.
Barre og bar.

Barreiro [bə↱răiru], By i Portugal, Prov.
Estremadura, ligger lige over for Lissabon paa
Sydsiden af Tejo-Mundingen, der her er 7—8
km bred. (1900) 4620 Indb. Man kan betragte
B. som en Forstad til Lissabon, og den er
Udgangspunktet for Jernbanerne til Syd-Portugal,
men vil tabe sin Bet. som saadant, naar man
faar bygget den projekterede Bro fra Lissabon
til den 11 km NV. f. B. liggende lille By
Almada.
H. P. S.

Barrel [↱bäre£], eng. Ord for Fad, Tønde,
dernæst Maal for flydende og tørre Varer, som
pakkes i Tønder, med et bestemt fastsat
Kvantum i hver Tønde ell. B. Saaledes er 1 B. Øl =
2 Kilderkins = 4 Firkins = 36 Imperial gallons
= 163,5690 l. 1 B. saltet Flæsk ell. Kød er =
200 eng. Pd, 1 B. Smør = 224 eng. Pd, 1 B.
Sæbe = 256 eng. Pd, 1 B. Lys = 120 eng. Pd,
1 B. Krudt = 100 eng. Pd, 1 B. Hvedemel og
Majsmel = 196 eng. Pd, 1 B. Sardeller ell.
Ansjovis = 30 eng. Pd, 1 B. Rosiner = 112 eng.
Pd, 1 B. Potaske = 200 eng. Pd, 1 B. Sild er =
1200 Stkr, 1 B. Cement er = 400 eng. Pd brutto.
(I Tyskland og Skandinavien skal derimod 1
Td. Cement veje 180 kg brutto).

I de nordamerikanske Fristater er 1 B. Ris =
600 eng. Pd, 1 B. Krudt = 25 eng. Pd, 1 B.
saltet Kød ell. Flæsk = 200 eng. Pd, 1 B. Mel
= 196 eng. Pd. 1 B. Petroleum holder 42 Gallons
à 4,5436 l = 190,830 l og vejer netto c. 150 kg.
(C. V. S.). Th. O.

Barr-el-Khasain, Navn paa den nordligste,
stejle og klippefulde Del af Somali-Halvøens
Østkyst.

Barren Grounds [↱bären-gra^undz] er
efterhaanden blevet den alm. Benævnelse paa det
Omraade i Dominion of Canada, der ligger N. f.
Skovgrænsen og fra Churchill River og Hudson
Bai strækker sig mod N. og NV. indtil Ishavet.
Det er et Tundraland med nøgne Stenflader,
Lavheder, Moser og Søer. Egnene bebos
væsentligst af Eskimostammer, der jager Rensdyr
og Moskusokser og fisker i de fiskerige Vandløb
og Søer.
H. P. S.

Barren Island [↱bären-a^i£ənd], ubeboet Ø i
den bengalske Havbugt, c. 90 km Ø. f.
Andaman-Øerne, bestaar af en vulkansk, c. 300 m høj
Ringvold, gennem hvilken en smal Aabning giver
Adgang til Kratersøen inden for Volden. Her hæver
sig en ligeledes c. 300 m høj Eruptionskegle,
som er i stadig Virksomhed og udstøder
Vand- og Svovldampe. 140 km, nordligere ligger den
lille Ø Narcondam.
M. V.

Barren Lands [↱bären-£ändz], de fr. Kanadiers
Mauvaises terres, en i Nordamerika tit
og paa mange forsk. Steder brugt Betegnelse
for nøgne, ufrugtbare Landstrækninger, f. Eks.
ved White River, ved nedre Yellowstone River
o. a. St. Betegnelsen anvendes ogsaa om de
fyrrebevoksede, sandede Kyststrækninger i
North og South Carolina (Pine Barrens), og det
er blevet anvendt om de fordum ufrugtbare
Højflader i Kentucky, hvor der nu dyrkes
Tobak (af Barren Grounds).
H. P. S.

Barrère [ba↱ræ.r], Camille, fr. Diplomat,
f. 23. Oktbr 1851, sluttede sig 1871 til
Kommunens Oprør og flygtede derefter til Udlandet,
Fra Berlin skrev han Artikler til République
française
om østerlandske Forhold og blev
under Berlin-Kongressen 1878 brugt af den fr.
Udenrigsminister Waddington som Sekretær.
Efter at være benaadet ved Amnestien 1879 blev
B. 1880 Medlem af den internationale
Donau-Kommission, 1883—85 Generalkonsul i Kairo og
1885—88 Sendemand i Sthlm. Derfra
forflyttedes han 1886—88 til München, førte 1894
Forsædet paa den internationale Sundhedskongres
i Paris; blev s. A. Sendemand i Bern og 1898
i Rom, hvor han med Iver og Dygtighed
arbejdede for at opnaa god Forstaaelse mellem
Frankrig og Italien.
E. E.

Barrès [ba↱ræs], Maurice, fr. Forf. og
Politiker, f. i Charmes-sur-Moselle 17. Aug.
1862, stiftede 1883 et lille litterært Blad Les
taches d’encre
, der kun bestod et Aar, udgav
1888 Romanen Sous l’œil des Barbares,
Sensation de Paris, Huit jours chez M. Renan, 1889
Un homme libre, 1890 Le jardin de Bérénice,
1892 Le culte du moi. Examen de trois idéologies.
De unge Dekadenter betragtede ham en Tid
lang som deres Fører; i sine Bøger gav han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0734.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free