Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barth, Wilhelm Hermann, dansk Musiker, (1813-1896) - Barthe, Felix, fr. Statsmand (1795-1863) - Barthe, Marcel, fr. Politiker, (1813-1900) - Barthel, Melchior, tysk Billedhugger (1625-72) - Barthélemy, se St. Barthélemy. - Barthélemy, Anatole Jean-Baptiste Antoine de, fr. administrativ Embedsmand, Arkæolog (1821-1904) - Barthélemy, Auguste Marseille, fr. Satiriker, (1796-1867) - Barthélemy, François, fr. Statsmand (1747-1830) - Barthélemy, Jean Jacques, fr. Oldtidsforsker og Forf. (1716-95)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Modulationslære« (1884). Af hans Kompositioner
mærkes to Hæfter Orgelstykker i fugeret Stil,
to Koncertouverturer, en Strygekvartet, samt
»Lovsang« for Solo, Kor og Orkester.
A. H.
Barthe [bart], Félix, fr. Statsmand
(1795—1863), blev 1817 Advokat i Paris og gjorde sig
1820—30 bekendt som Forsvarer i fl. politiske
Sager. Han var tillige selv Medlem af de
hemmelige Selskaber og tog 1830 vigtig Del i
Julirevolutionen. Han blev derefter Prokurør i
Paris og valgtes til Deputeretkamret; blev
Undervisningsminister Decbr 1830 under Lafitte og
Justitsminister Marts 1831 under Casimir
Périer, men viste som saadan stor Strenghed mod
politiske Lovovertrædelser. Apr. 1834 afgik B.
som Minister og blev Formand for
Regnskabsretten samt Pair; var atter Justitsminister
1837—39 under Molé, men overtog derefter sit
forrige Embede indtil 1848 samt paa ny Aug. 1849
indtil sin Død. Fra 1852 var han Senator.
E. E.
Barthe [bart], Marcel, fr. Politiker,
(1813—1900), blev Advokat i Paris og gjorde tidlig
som Republikaner Opposition mod
Julikongedømmet. Juni 1848 valgtes han til
Nationalforsamlingen, hvor han hørte til de
maadeholdne Republikanere (Cavaignac’s Gruppe),
men blev ikke genvalgt 1849. Først 1871 fik B.
igen Del i det politiske Liv som Medlem af
Nationalforsamlingen, hvor han understøttede
Thiers imod Monarkisternes reaktionære
Bestræbelser og desuden tog Del i næsten alle
vigtige Forhandlinger. I Deputeretkamret
1876—81 var B. lige saa virksom, og 1882 valgtes
han til Senatet, hvor han med Kraft hævdede
maadeholdne Grundsætninger saavel over for
Højre som over for de yderlige Republikanere;
han genvalgtes 1891.
E. E.
Barthel, Melchior, tysk Billedhugger
(1625—72), Elev af Faderen og senere af J.
Boehme i Schneeberg, virkede særlig i Venedig,
hvor hans Hovedværker findes: Gravmælet over
Doge Giov. Pesaro (S. Maria dei Frari),
Statuen af Johannes den Døber, Gravmonumentet
i S. Giovanni e Paolo — alle meget
»Berniniske«. I Dresden, hvor han fra 1670 levede som
Hofbilledhugger, findes der smukke
Elfenbensarbejder af ham (»Grün. Gewölbe«).
A. Hk.
Barthélemy [bartel↱mi], se St. Barthélemy.
Barthélemy [bartel↱mi], Anatole
Jean-Baptiste Antoine de, fr.
administrativ Embedsmand, Arkæolog (1821—1904),
virksomt Medlem af Comité des travaux historiques
for Belfort og Yvetot. B. har skrevet et stort
Antal Afh. om historiske og arkæologiske, især
numismatiske Spørgsmaal: Nouveau manuel
compl. de numismatique ancienne (1851, ny Udg.
1890); Nouveau manuel de numismatique au
moyen âge et mod. (1852, ny Udg. 1890).
Sammen med Saulcy: Mélanges de numismatique
(3 Bd, 1876—83). 1887 blev B. Medlem af det
fr. Institut.
H. A. K.
Barthélemy [bartel↱mi], Auguste
Marseille, fr. Satiriker, f. i Marseille 1796, d.
smst. 23. Aug. 1867. 1822 kom B. til Paris og
udgav sammen med Méry en lang Række
liberal-politiske Satirer og Pamfletter imod
Bourbonregimentet, saaledes Sidiennes (1825), La
Villéliade, poème héroïcomique (1826), Les
Jésuites (1826), Rome à Paris (1826) o. a., der
gjorde stor Lykke ved deres lette, livlige
Versform og Indholdets bidende Spot. En Tid lang
rastede deres Satire, og de skrev i Forening et
stort Epos, Napoléon en Égypte (1828, 1.—9.
Opl.), som begejstrede Samtiden, men som nu
synes koldt og langtrukkent, skønt det
indeholder formelle og naturbeskrivende Skønheder.
For at overrække Hertugen af Reichstadt denne
Napoleonsapoteose begav han sig til Wien, men
fik ikke Foretræde; han hævnede sig ved at
skrive Digtet Le fils de l’homme, ou souvenirs
de Vienne (1829), der straks blev konfiskeret og
skaffede Forf. 3 Maaneders Fængsel. I
Fængslet skrev han Satiren Waterloo mod
Krigsministeren, General Bourmont. Julirevolutionen
befriede ham; han skildrede Folkets Sejr med
Méry i et af deres bedste Digte, L’insurrection.
Under Ludvig Filip udgav han fl. satiriske
Ugeblade, navnlig det populære Némésis;
Regeringen købte ham til sidst til at tie stille, og B.
mistede sin Popularitet. Siden besang han
Statskuppet af 2. Decbr 1852 og den ny Kejser
i svulmende Dityramber og skrev ligeledes
Digtet La Tauride (1856) til Forherligelse af
Krimkrigen. B. har oversat Vergil (1837).
S. Ms.
Barthélemy [bartel↱mi], François, fr.
Statsmand (1747—1830), kom tidlig ved
Familieforbindelser ind i Diplomatiet. Kort før
Kongedømmets Fald var han bleven Minister i
Schweiz, og som en af de faa tilbageblevne
fr. Diplomater i Udlandet fik han en stor
Rolle under den flg. Koalitionskrig. Han
afsluttede (1795) Freden i Basel mellem Frankrig
paa den ene Side, Spanien, Preussen og
Hessen paa den anden; han fik derved en Anseelse,
hvortil hans Personlighed næppe svarede.
Senere fik han Sæde i de Ældres Raad og kom
(1797) ind i Direktoriet. Fra denne Stilling
fjernedes han ved Statskuppet af 18. Fructidor
(4. Septbr 1797), blev fængslet og deporteret til
Guyana. Han undveg herfra og begav sig til
England, hvorfra han efter 18. Brumaire
kaldtes tilbage til Frankrig. I Napoleonstiden var
han uden Indflydelse, om end Bonaparte gjorde
ham til Vicepræsident i Senatet. 1802 stod B.
i Spidsen for den Deputation af Senatet, som
overdrog Bonaparte Konsulatet paa Livstid, og
Apr. 1814 præsiderede han i samme Senat, da
dette erklærede Napoleon afsat. Efter
Waterloo og den anden Restauration gjorde Ludvig
XVIII ham til Markis og titulær Statsminister.
Da B. 1819 arbejdede hen imod at indskrænke
Valgretten, vakte han en Storm af Uvillie imod
sig; han trak sig derfor tilbage til Privatlivet.
(Litt.: Mémoires 1768—1819 [Paris 1914]).
P. L. M.
Barthélemy [bartel↱mi], Jean Jacques,
fr. Oldtidsforsker og Forf. (1716—95), Medlem af
Akademiet. Gennem Studier og Rejser, senere
som Leder af den fr. kgl. Møntsamling,
erhvervede han omfattende Kundskaber i gr. Sprog
og Arkæologi, som dels affødte en Række
videnskabelige Arbejder, dels den gennem lang
Tid meget yndede Fremstilling: Voyage du
jeune Anacharsis en Grèce (4 Bd, Paris 1788),
senere oversat til en Række andre Sprog, hvori
der i Romanens Form — en ung Skyters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
