Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barthélemy, Jean Jacques, fr. Oldtidsforsker og Forf. (1716-95) - Barthélemy Saint Hilaire, Jules, fr. Statsmand og filosofisk Forf., (1805-1895) - Barthet, Armand, fr. Digter, (1820-1874) - Barthez Paul Josef, en af de berømteste fr. Læger i Slutn. af 18. Aarh., (1734-1806) - Barthold, Carl Chr. G., tysk Aandssvagelærer, (1829-1904) - Bartholdy, Conrad Johan, dansk Komponist, (1853-1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oplevelser i Grækenland ved et Besøg i 4. Aarh. f.
Kr. — gives et livfuldt Billede af
Oldtidsforholdene. — Œuvres complètes, ved Villenave
(Paris 1821).
H. A. K.
Barthélemy Saint Hilaire
[bartel↱mi-sæt-i↱læ.r], Jules, fr. Statsmand og filosofisk Forf.,
f. 19. Aug. 1805, d. 24. Novbr 1895, blev allerede
1826 Medarbejder af det frisindede Blad Globe
og deltog som saadan 1830 i Journalisternes
Indsigelse imod Juliordonnanserne. Han vedblev
i nogle Aar at skrive i Bladene, men hengav
sig 1834 til det store Arbejde at oversætte og
forklare Aristoteles’ Skr og blev 1838 Prof. i
Filosofi ved Collège de France. Dette afholdt
ham dog ikke helt fra Deltagelse i det
offentlige Liv. 1840 var han en kort Tid
Kabinetschef for Undervisningsministeren V. Cousin, til
hvem han var nøje knyttet, og 1848 blev han
Sekretær for den provisoriske Regering og
derefter Medlem af Nationalforsamlingen. Han
hørte her til de maadeholdne Republikanere,
men var dog Ordfører for Klagerne mod
General Cavaignac. Han understøttede Odilon
Barrot’s Ministerium, men nærmede sig 1850
det republikanske Venstre og talte imod
Undervisningsloven. Decbr 1851 gjorde han
Indsigelse mod Statskuppet og opgav sit
Professorembede, skønt man fritog ham for at aflægge
Troskabsed til Præsidenten; først 1862 overtog
han det igen. 1869 valgtes B. som
Oppositionsmand til den lovgivende Forsamling og 1871 til
Nationalforsamlingen; han var en af dem, der
foreslog Thiers til Chef for den udøvende Magt,
og var selv hans Kabinetssekretær indtil hans
Afgang i Maj 1873; endvidere var han en af
de 15 Kommissærer ved Fredsslutningen. Han
stemte stadig med de maadeholdne
Republikanere og valgtes December 1875 til livsvarig
Senator. Som Udenrigsminister
Septbr 1880—Novbr 1881 havde B. væsentlig Del i Tunis’
Inddragelse under Frankrigs Herredømme,
medens han ikke vilde føre Frankrig ind i ydre
Forviklinger for at skaffe Grækenland hele den
Landudvidelse, som det gjorde Krav paa at
vinde. Siden 1839 var B. Medlem af Instituttet.
Af hans Oversættelse af Aristoteles udkom 1837
de to første Bd og 1891 det sidste (28. Bd).
Desuden har han skrevet en Række Skr om
den alexandrinske Skole (1845), om de ind.
Religioner (Veda’erne 1854, Buddhismen 1859),
om Muhammed og Koranen (1865), om Fr.
Bacon (1890) samt en Oversættelse af Illaden
(1869).
E. E.
Barthet [bar↱tæ], Armand, fr. Digter, f.
15. Apr. 1820 i Besançon, d. 14. Febr. 1874 i
Paris efter længere Tids Vanvid. 18 Aar gl
gik B. til Paris, hvor han snart gjorde sig
bemærket som Novellist i forsk. Tidsskr.
Desuden skrev han en Del Dramaer, Le moineau
de Lesbie (1849) for Skuespillerinden Rachel,
Le chemin de Corinthe o. fl. samt Digtene
La fleur du panier (1853). Hans Théâtre
complet udkom 1861.
S. Ms.
Barthez [bar↱te ell. -↱tæs(?)], Paul Josef, en
af de berømteste fr. Læger i Slutn. af 18. Aarh., f.
11. Decbr 1734 i Montpellier, d. 15. Oktbr 1806
i Paris, blev 1761 — efter først at have været
Militærlæge samt levet som Forf. i Paris —
Prof. i Medicin i Montpellier. Hans Virksomhed
her hævede Montpellier-Skolen til en af de
berømteste, medicinske Undervisningsanstalter.
Men utilfredsstillet Ærgerrighed og Strid med
Kollegerne bragte B. til at opgive Medicinen
og kaste sig over Juraen, saa at han 1778 blev
Licent. juris. Da han 1781 gik til Paris,
genoptog han dog sin Virksomhed som Læge og
blev Livlæge ved Hoffet. 1798 blev han atter
Prof. i Montpellier, tog 1805 til Paris, hvor han
døde af Blæresten. — B. er Grundlægger af den
af Pinel og Bichat yderligere udviklede
vitalistiske Teori i Medicinen, med et
»Livsprincip«, Principe vital, iboende og ledende
de enkelte Organer og Legemsdele. Bl. B.’s
vigtigste større Arbejder kan nævnes:
Nouveaux élémens de la science de l’homme (1778;
2. Opl. 1806 i 2 Bd); Nouvelle mécanique des
mouvements de l’homme et des animaux (1798);
Traité des maladies goutteuses (1802).
Lp. M.
Barthold, Carl Chr. G., tysk
Aandssvagelærer, f. 1829, d. 1904, blev 1851 ansat ved den
af Dr Müller grundlagte Anstalt for aandssvage
Børn i Winterbach (nu i Stetten) i
Württemberg. Herfra kaldtes han til Førstelærer ved
Døvstummeinstituttet i Winenden, blev senere
Huslærer for et idiotisk Pigebarn og et Par
Aar Lærer ved Almueskolevæsenet i
Württemberg, indtil han 1858 overtog det Hverv at
indrette en evangelisk Idiotanstalt i Rhinlandene.
Denne Anstalt, den første offentlige i hele
Nord- og Vesttyskland, aabnedes i München-Gladbach
under Navnet Hephata. Fra en ringe Beg.,
med et Elevantal af 5, har den under
Forstander B.’s Ledelse udviklet sig til en af
Tysklands første og største Idiotanstalter, og den
har tjent til Mønster for en hel Række senere,
preussiske Anstalter. — B.’s Aarsberetninger
udmærker sig ved mange psykologisk
interessante Karakteristikker af aandssvage og
idiotiske Individer samt ved dygtige Bidrag til en
psykisk Diagnose af Idiotismen og til
Aandssvageundervisningen. Han har skrevet fl.
Lærebøger, hvoriblandt »Der erste, vorbereitende
Unterricht für Schwach- und Blödsinnige« har
vundet Ry som en praktisk Bog og ogsaa her
i Norden har tjent som Grundlag ved den
begyndende Undervisning. (Litt.:
Sengelmann, »Idiotophilus I« [Norden 1885]).
F. B.
Bartholdy [bar↱tåldi], Conrad Johan,
dansk Komponist, f. 12. Marts 1853 paa
Frijsenborg, d. 5. Decbr 1904 i Kbhvn. Allerede i sine
Studenteraar dyrkede han Musik under
Neupert (Klaver) og Gebauer (Teori). I Slutn. af
1870’erne debuterede han som Komponist med
mindre Romancer og Klaverstykker, der
udmærkede sig ved noget eget friskt og djærvt,
der i det hele er betegnende for hans Muse.
Af hans Kompositioner mærkes en Række
Romancer samt Arbejder for blandet Kor ell. for
Mandsstemmer, fremdeles Sangscenen
»Vagabundus« med Orkester (Koncertforeningen), en
Koncertouverture (Tivoli), Korstykket
»Græshopperne«, endelig to dram. Arbejder,
Operetten »Svinedrengen« (Dagmarteatret 1886) og
Operaen »Loreley« (Det kgl. Teater 1887). B.
var Kantor ved Skt Matthæuskirken og en
Række Aar Dirigent i Studentersangforeningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
