- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
703

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Caspar, Læge og Teolog, (1585-1629) - 2) Caspar Thomassøn, Læge og Jurist, (1655-1738) - 3) Rasmus, dansk Naturvidenskabsmand, (1625-1698)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og dels hans anatomiske Lærebog Institutiones
anatomicæ
(Wittenberg 1611), der fik Ret. Den
sidste udkom i adskillige Udgaver, til Dels
bearbejdede af hans Søn, og oversattes paa mange
Sprog, det siges endog paa Indisk. — Han
var gift med Anna Fincke, en Datter af
Prof. med. Thomas Fincke, og blev ved hende
Stamfader til en Slægt, hvoraf ikke mindre end
12 Personer blev Prof. ved Kbhvn’s Univ. (Litt.:
Ingerslev, »Danmarks Læger«; Panum,
»Universitetsprogram 1880«).
G. N.

2) Caspar Thomassøn, Læge og Jurist,
f. 10. Septbr 1655 i Kbhvn, d. 11. Juni 1738. Han
var Søn af nedenn. Thomas B., Sønnesøn af
ovenn. Caspar B. 1671 blev han Student; men
da han kun var 13 Aar gl, udkom allerede en
Disputats i hans Navn, utvivlsomt skrevet af
Faderen, for at bane ham Vej til et Professorat.
Kun 19 Aar gl udnævntes han allerede til Prof.
philos.
ved Univ. Derefter rejste han udenlands
i 3 Aar. Han kom hjem 1677 for at tiltræde sit
Professorat i Fysik og holdt samtidig
Forelæsninger over Anatomi. 1678 blev han Dr. med. i
Kbhvn, 1680 Prof. med. 1691 blev han
Højesteretsassessor, og fra 1701 underviste han næppe
mere, skønt han vedblev at være Prof. til sin
Død. 1719 blev han Generalprokurør, 1724
Deputeret for Finanserne og Præces i
Rentekammeret. Han blev hædret med Titler, var den
første Borgerlige, der (1729) blev Ridder af
Dannebrog, og 1731 blev han og alle hans
Faders Efterkommere optagne i Adelstanden. —
Han var Elev af og stærkt paavirket af Steno,
og hans Navn er knyttet til en Spytkirtelgang
(Ductus Bartholinianus) og til nogle Kirtler i de
kvindelige Kønsorganer (Glandulae
Bartholinianae
). Han har skrevet en stor Mængde Afh.,
hvoraf dog ingen er særlig fremragende. (Litt.:
Ingerslev, »Danmarks Læger«; Panum,
»Universitetsprogram 1880«).
G. N.

3) Rasmus, dansk Naturvidenskabsmand, f.
13. Aug. 1625 i Roskilde, d. 4. Novbr 1698 i
Kbhvn, Søn af ovenn. Caspar B., blev Student
fra Herlufsholm 1642, paabegyndte 1646 et
længere Udenlandsophold, der med en Afbrydelse
1647, da han tog Magistergraden i Kbhvn,
varede til 1656. Han opholdt sig i Holland,
England, Frankrig og Italien, studerede bl. a.
Cartesius’ analytiske Geometri, og besørgede
Udgivelsen af Schooten’s Indledning til denne i
Leiden 1651. Blev 1654 Dr. med. i Padua.
1656 blev B. Prof. geometriæ og 1657 Prof.
med.
ved Kbhvn’s Universitet. B. har skrevet
talrige Afh. af mat., fys. og med. Indhold.
Berømt er han blevet ved Opdagelsen af
Dobbeltbrydningen i den isl. Kalkspat, som han
beskrev og gav en tilnærmet Konstruktion af i
Experimenta chrystalli Islandici 1669. Den
nøjagtige blev først givet af Huygens 1690. Ogsaa
hans Observationer af den store Komet 1664
bør fremhæves. B. var Ole Rømer’s Lærer. 1671
blev B. Lærer for Prins Georg, 1675 Assessor i
Højesteret, 1684 Kancelliraad og Justitsraad,
1694 Etatsraad. Ved sin Død testamenterede han
en Del af sin Formue til videnskabelige og
filantropiske Formaal.
E. S. J.

4) Thomas, Læge, f. 20. Oktbr 1616, d. 4.
Decbr 1680, Søn af ovenn. Caspar B., efter hvis
Død han til Formynder fik Prof. Ole Worm, der
var gift med hans Moster. 1634 blev han
Student og gav sig derpaa af med alle Slags
Studier, men særlig med Teologi. 1637
begyndte han sin
store
Udenlandsrejse,
under hvilken han
mere og mere
gav sig af med
Medicinen og
særlig
Anatomien. 1645 blev
han Dr. med.
i Basel og kom
endelig hjem
det flg. Aar.
1647 blev han
Prof. i
Matematik i Kbhvn
og det flg. Aar
i Anatomi. I
denne Stilling
gjorde han den
ene store Opdagelse eft. den anden; men allerede
1656 fritoges han p. Gr. a. Svagelighed for sine
anatomiske Forelæsninger, og fra 1660 beholdt
han kun Dekanatsforretningerne i det med.
Fakultet, medens han vistnok tilbragte sin meste
Tid paa sit Herresæde Hagestedgaard ved
Holbæk. 1670 brændte denne Gaard med hans store
Bibliotek og en Del Manuskripter, hvorefter han
blev Livlæge hos Kongen og
Universitetsbibliotekar. 1675 blev han Højesteretsassessor. —
B. var en meget lærd Mand med store Evner
som Forf., og han har haft en meget stor Bet.
ikke blot for den danske Medicin, men for den
med. Videnskab i det hele. Hans væsentligste
Opdagelser angaar Lymfekarsystemet og
Leverens Bet., hvorved man fik fuld Forstaaelse af
Blodets Kredsløb, der først var beskrevet af
Harvey (1628). Det synes, som om B.’s Opdagelser
for en Del skyldes hans udmærkede Prosektorer,
Michael Lyser og Henrik à Møinichen, hvad B.
heller ikke lægger Skjul paa. B. forstod paa en
glimrende Maade at beskrive sine Opdagelser,
men kom i voldsomme Prioritetsstridigheder
navnlig med Svenskeren Ole Rudbeck. Det synes,
som om Rudbeck har Ret i sin Paastand om
Prioriteten; men B. var dog den første, der
offentliggjorde noget om de ny Opdagelser og
bedst forstod at vurdere dem. Han udgav en
overordentlig stor Mængde Skr, hvori hans store
Lærdom kommer tydelig frem i en glimrende
Fremstillingsform,, men hvori han ogsaa viser
sig noget fantastisk og hurtig i sine Slutninger.
Hans bekendteste Arbejder er de forsk. Udgaver
af hans Faders Anatomi og hans egne
Lærebøger samt de talrige Skr, der omhandler hans
Opdagelser. Under B.’s Ledelse opnaaede det
danske med. Fakultet en Anseelse i Ind- og
Udlandet som aldrig før ell. siden. Men ogsaa
paa mange andre Punkter fik B. stor Bet. Bl. a.
udgav han det berømte Tidsskr. Acta medica
et philosophica Hafniensia
(1673—80, 5 Bd.), der
indeholder en stor Mængde Iagttagelser af ham
selv og andre. Han havde væsentlig Del i
Udarbejdelsen af den første danske Farmakopé,

illustration placeholder
T. Bartholin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free