Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartolommeo, Fra (ogsaa B. ell. Baccio della Porta), ital. Maler, (1472-1517) - Bartolozzi, Francesco, italiensk Stikker, Raderer og Maler (1727-1815) - Bartolus, ital. Postglossator ell. Kommentator, (1314-1357) - Barton, Bernard, eng. Digter, kendt som The Quaker Poet (1784-1849) - Barton, Elisabeth, »den hellige Pige« ell. »Nonnen fra Kent« - Barton, Edmund, Sir, eng.-australsk Statsmand, (1849- ) - Bartonia (Lindl.), Slægt af Loasaceerne, urteagtige Planter fra Nord- og Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Albertinelli (om deres indbyrdes Forhold, se
Albertinelli); Rejser til Venedig (1508) og Rom
(1514) gav hans Kunst friske Impulser. — Fra
hans første Periode er de, nu kun delvis
bevarede, storladne Dommedagsfresker for S.
Maria Nuova i Firenze (1498—99); fra hans
Klostertid: »den hellige Bernhard’s Vision« (Akad. i
Firenze), det om Lionardo mindende »Vandring
til Emaus«, »Maria Magdalena og Katharina af
Siena« — et af hans Hovedværker — nu i
Pinakoteket i Lucca, og desuden bl. m. a. de to
skønne Fremstillinger af Katharina’s Formæling
(Louvre og Pitti), Madonna med Helgener (S.
Marco), et Freskobillede af Madonna i
Dominikanerhospitalet i Pian di Mugnone, »Marcus«
(Pal. Pitti, udpræget Indflydelse fra
Michelangelo), »Forkyndelsen« (Louvre 1515), »Kristi
Opstandelse« og det storladent-enkle
»Nedtagelsen fra Korset« (Pitti), »Himmelfarten« (Neapel),
»hellig Familie i Corsini-Galeriet i Rom og —
fra Dødsaaret — »Kristus som Gartner og
Magdalena« (Pian di Mugnone). Uden for Italien
findes der Arbejder af ham bl. a. i Hofmuseet i
Wien (»Simeon«), Berlin, Paris, England
(Panshanger’s Galeri o. a.). — I disse Værker, hvoraf
kun faa Fresker (samt i de mange fortrinlige
Haandtegninger), viser B. sig som en af
Kunstens betydeligste Mestre; spænder han end
ikke over saa store Felter som de samtidige
Kunstnergenier, Michelangelo, hvis Individualitet
staar B.’s saa fjernt, Lionardo, hvis bløde
Formbehandling han tilegnede sig, ell. Rafael, med
hvis Kunst hans egen stod i inderligt
Vekselvirkningsforhold, staar han dog uovertruffen
paa sit begrænsede Omraade, særlig
Andagtsbilledet med dets ædle Skikkelser, dybe Følelse
og bløde, harmoniske Kolorit, alt sammenholdt
af en mesterlig afrundet og storladen
Komposition, der trods sin strenge arkitektoniske
Opbygning giver Figurerne frit Spil og skaber
ukunstlet Ligevægt. Særlig i saa Henseende har
B.’s Kunst sat dybe Spor i den efterfølgende
Tids (den pyramidalske Gruppering). (Litt.:
Frantz, »Fra B.« [Regensburg 1879]; Gruyer,
»Fra B. et Mariotto Albertinelli« [Paris 1886];
F. Knapp, »Fra B.« [Halle 1903]).
A. Hk.
Bartolozzi [-↱låtsi], Francesco, italiensk
Stikker, Raderer og Maler (1727—1815). Efter en
dygtig Stikkervirksomhed hjemme kom han
1764 til London, hvor han virkede indtil 1802, da
han kaldtes til Lissabon; her døde han som
Akademidirektør. I England blev B. berømt og
dannede Skole, særlig ved sin Punktér
(crayon)-Manér, som han udviklede selvstændig til en
høj Grad af Fuldkommenhed (B.’s miniaturagtig
fine Teknik: stippled work). Han var
overordentlig produktiv; B.’s nedenn. Biograf (Tuer)
opregner saaledes 2200 Numre. (Litt: A. W.
Tuer, B. and his works [London 1882];
Brinton, B. and his pupils [1904]; Bailly, »F. B.«
[London 1907; The Connoisseur,
Ekstra-Nummer 3]).
A. Hk.
Bartolus, ital. Postglossator ell. Kommentator,
f. i Sassoferrato 1314, d. i Perugia vistnok 1357,
Dr. jur. 1334 i Bologna, Dommer i Todi og
Pisa, Retslærer 1339 i Pisa, 1343 i Perugia. B.,
der var Elev af Cinus, er en af
Middelalderens betydeligste og indflydelsesrigeste
Retslærere. Hans Kommentarer til Corpus juris
civilis beherskede Praksis, hans Læresætninger
fik Lovskraft i Spanien og Portugal; ligesom han
bidrog til at skabe den gældende fælles ital. Ret,
var det gennem hans og Baldus’ Kommentarer,
at Corpus juris blev reciperet i Tyskland. B.’s
Bet. er ikke indskrænket til Privatretten alene,
men udstrækker sig ogsaa til den
mellemfolkelige Civil- og Strafferet. (Litt.: F. C.
von Savigny, »Geschichte des Römischen
Rechts im Mittelalter« VI [Heidelberg 1831],
Side 122—63; F. Meili, »Die theoretischen
Abhandlungen von B. und Baldus über das
internationale Privat- und Strafrecht« [Leipzig 1894];
F. Meili, »B. als Haupt der ersten Schule des
internationalen Strafrechts« [Zürich 1908];
Cecil N. Sidney Woolf, B. of Sassoferrato,
his position in the history of medieval political
thougth [Cambridge 1913]).
Fz. D.
Barton [↱ba.ətən], Bernard, eng. Digter,
kendt som The Quaker Poet (1784—1849), tilhørte
en Kvækerfamilie, var opr. Købmand, virkede
saa en Tid som Privatlærer i Liverpool, indtil
han blev ansat i en Bank i Woodbridge i
Suffolk. Hans Digte, af hvilke en Del er af religiøs
Art, udmærker sig ved Lethed og Ynde, men er
uden særlig original Kraft. Af hans talrige
Samlinger kan mærkes: Metrical Effusions (1812),
Poems by an Amateur (1818). Hans Datter,
Lucy, har bl. a. udg. et Udvalg af Faderens
Digte og Breve: Selections from the Poems and
Letters of B. B.
I. O.
Barton [↱ba.ətən], Elisabeth, »den hellige
Pige« ell. »Nonnen fra Kent«, f. i Aldington i
Grevskabet Kent. Hun var meget nervøs og
havde Syner. Medens hun tjente i et Værtshus
i sin Fødeby, kom hun i Ry som Profetinde og
blev optaget som Nonne i et Kloster i
Canterbury, hvor hun profeterede mod Protestanterne
og mod Kong Henrik VIII, fordi han tænkte paa
at skille sig fra sin Dronning Katharina. Mange
troede paa hendes guddommelige Sendelse, selv
Thomas More, men Kong Henrik fik hende dømt
og henrettet 21. Apr. 1534.
L. M.
Barton [↱ba.ətən], Edmund, Sir,
eng.-australsk Statsmand, f. 18. Jan. 1849 i Ny
Syd-Wales, blev 1871 Sagfører og valgtes 1879 til den
lovgivende Forsamling, hvis Formand han var
1883—87; fik derefter Sæde i det lovgivende Raad
og var 1891—93 Attorney general. Han sluttede
sig ivrig til Tanken om de australske Koloniers
Sammenknytning og tog 1897—98 ledende Del i
Forhandlingerne derom; sendtes 1900 til den
endelige Konference i London og blev 1901
Førsteminister for det australske Commonwealth indtil
Septbr 1903 og derefter Dommer i Forbundets
Højesteret; ophøjet til Ridder 1902.
E. E.
Bartonia (Lindl.), Slægt af Loasaceerne,
urteagtige Planter fra Nord- og Sydamerika. B. aurea
Lindl. er en enaarig, 50 cm høj Plante fra
Kalifornien med guldgule, i Midten orangegule
Blomster, der fremkommer i Juli og Aug. P.
Gr. a. dens skøre Stængler maa den have en
beskyttet og fuld solaaben Vokseplads. Den saas
paa Blivestedet i sidste Halvdel af Maj, og naar
Planterne har vist sig, udtyndes de til en
Afstand af 20—25 cm.
L. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
