Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barytpapir - Barytsalpeter, Baryumnitrat - Barytsalte, se Baryumsalte. - Barytvand, se Baryumhydroxyd. - Baryum (Barium), Ba = 137,37 - Baryumacetat (Eddikesurt Baryt) - Baryumamalgam, se Baryum. - Baryumbromid - Baryumcyanid, Cyanbarium - Baryumdioxyd, Baryumoverilte - Baryumfluorid - Baryumhydroxyd, Barythydrat - Baryumilte, se Baryumoxyd. - Baryumjodid, Jodbaryum - Baryumkarbonat, kulsur Baryt - Baryumklorid, Klorbaryum - Baryumkromat - Baryumnitrat, salpetersur Baryt - Baryumoverilte, se Baryumdioxyd - Baryumoxyd, Baryumilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trænge ind i Papiret og paavirkes af dette, samt
til at give det fot. Papir en vis Grundfarve.
C. E. A.
Barytsalpeter, Baryumnitrat, Ba(NO3)2,
krystalliserer regulært; er fundet som Mineral i Chile.
Barytsalte, se Baryumsalte.
Barytvand, se Baryumhydroxyd.
Baryum (Barium) (af βαρύς, tung),
Ba = 137,37, er et togyldigt (divalent) Metal, der ikke
findes i fri Tilstand i Naturen men forekommer
som Sulfat i Tungspat, som Karbonat i Witherit
og i øvrigt findes i fl. andre Mineralier. Det
metalliske B. fremstilles ved Ophedning af
Baryumoxyd med Magnium, ved Sønderdeling af
Baryumklorid ved den elektriske Strøm ell. bedre
ved Destillation af Baryumamalgam i en
Brintstrøm. Det sidstnævnte Amalgam faas ved
Tilsætning af 4—6 % Natriumamalgam til en
mættet, vandig Baryumkloridopløsning, der er
opvarmet til 90°; det saaledes dannede
Baryumamalgam er fast, sølvglinsende og krystallinsk.
Det metalliske B. har Vægtfylden 3,75, er tungere
smelteligt end Støbejern, ilter sig hurtig i
Luften og sønderdeler let Vand under
Brintudvikling. Metallet blev først fremstillet af Davy
(1808).
(O. C.) R. K.
Baryumacetat (Eddikesurt Baryt)
fremstilles Ved Opløsning af Baryumkarbonat ell.
Baryumsulfid i Eddikesyre; B. krystalliserer
med 1 ell. 3 Molekyler Krystalvand, er meget
let opløseligt i Vand, men ikke i Alkohol; den
vandige Opløsning reagerer alkalisk. B.
sønderdeles ved Ophedning under Dannelse af Acetone
og anvendes i Farverier og Kattuntrykkerier til
Fremstilling af Rødbejdse.
(O. C.) R. K.
Baryumamalgam, se Baryum.
Baryumbromid, BaBr2,2H2O, danner
farveløse, tavleformede Krystaller; 100 Dele Vand
opløser ved 20° 133 Dele og ved 100° 204 Dele
B. B. er letopløseligt i Alkohol.
(O. C.) R. K.
Baryumcyanid, Cyanbarium, BaCy2,
fremstilles ved Mætning af Baryumhydroxyd
med Cyanbrinte ell. ved Glødning af
Ferrocyanbaryum uden Luftens Adgang og opstaar meget
let ved Glødning af Baryumoxyd med Kul i en
Luftstrøm. B. danner farveløse, tungtopløselige
Krystaller; ved Ophedning i Vanddamp giver
det Ammoniak.
(O. C.) R. K.
Baryumdioxyd, Baryumoverilte, BaO2,
dannes, naar Baryumoxyd ophedes til mørk
Rødglødhede i en Strøm af Ilt ell. tør Luft, og er
da et fast, graalighvidt Legeme, der afgiver Ilt
ved Ophedning til 450° i Vacuum ell. til lys
Rødglødhede under alm. Tryk, idet der herved
gendannes Baryumoxyd, der atter ved Ophedning
til mørk Rødglødhede i en Luftstrøm kan optage
Ilt og danne B.; dog mister Baryumoxydet denne
Evne, naar Processen har været gentaget fl.
Gange. Baryumoveriltehydrat,
BaO2,8H2O, faas ved Behandling af Brintoverilte med
Barytvand og er krystallinsk; ved Tørring ved
130° giver det rent Baryumoverilte. — B.
anvendes til fabrikmæssig Fremstilling af Ilt.
(O. C.) R. K.
Baryumfluorid, BaF2, er et krystallinsk
Pulver, der er næsten uopløseligt i Vand og har
Vægtfylden 4,58.
(O. C.) R. K.
Baryumhydroxyd, Barythydrat, Ba(OH)2,
dannes ved Indvirkning af Vand paa
Baryumoxyd og fremstilles ved Glødning af Tungspat
med Kul, Udludning af Produktet med Vand og
Kogning af den herved dannede Opløsning af
Baryumsulfhydrat og Barythydrat med
Kobberilte; efter Filtrering udskiller Opløsningen
Krystaller af B. af Sammensætningen Ba(OH)2,8H2O;
dette Produkt afgiver ved 100° 7H2O, medens
det sidste Molekyl Krystalvand først bortgaar
ved Rødglødhede, hvorved Ba(OH)2 smelter
uden yderligere Sønderdeling og derpaa stivner
krystallinsk ved Afkøling. — Den vandige
Opløsning af B. indeholder ved 15° 3,2 Dele
Ba(OH)2 paa 100 Dele Vand, reagerer alkalisk
og tilsuger Kulsyre fra Luften, idet der dannes
Baryumkarbonat; en saadan Opløsning finder
under Navnet Barytvand Anvendelse i den
kem. Analyse.
(O. C.) R. K.
Baryumilte, se Baryumoxyd.
Baryumjodid, Jodbaryum, BaJ2,
krystalliserer med 2 ell. med 7 Molekyler Vand og
er opløseligt i Vand og i Alkohol.
(O. C.) R. K.
Baryumkarbonat, kulsur Baryt, BaCO3,
findes i Naturen som Witherit i rombiske
Krystaller og fremstilles ved Fældning af en
Baryumkloridopløsning med Ammoniumkarbonat.
Det danner da et hvidt, i Vand uopløseligt
Pulver, der selv ved Hvidglødhede kun langsomt
afgiver sin Kulsyre.
(O. C.) R. K.
Baryumklorid, Klorbaryum, BaCl2,2H2O
fremstilles ved Opløsning af Baryumkarbonat
ell. af Baryumsulfid i Saltsyre og krystalliserer
ved Inddampning af Opløsningen i farveløse,
rombiske Tavler; ved 20° opløser 100 Dele Vand
c. 45 Dele, ved 100° c. 77 Dele af Saltet. — B.
er næsten uopløseligt i absolut Alkohol samt i
koncentreret Saltsyre og koncentreret
Salpetersyre. Det anvendes i sur Opløsning som Reagens
for Svovlsyre (Sulfationer), smager bittert og er
som de fleste Barytsalte meget giftigt.
(O. C.). R. K.
Baryumkromat, BaCrO4, fremstilles ved
Fældning af en Opløsning af et Baryumsalt med
Kaliumkromat, som et lysegult Pulver, der ikke
paavirkes af Kalciumhydroxyd (læsket Kalk) og
derfor anvendes som Kalkfarve i Freskomaleri.
R. K.
Baryumnitrat, salpetersur Baryt,
Ba(NO3)2, fremstilles ved Opløsning af
Baryumkarbonat ell. af Baryumsulfid i fortyndet
Salpetersyre og danner regulære Oktaedre; 100
Dele Vand opløser ved 20° c. 9 Dele, ved 100°
c. 32 Dele af Saltet. I koncentreret Salpetersyre
er det uopløseligt. B. sønderdeles ved
Rødglødhede i Baryumoxyd, Ilt og Salpeterundersyre.
Det benyttes i den kemiske Analyse til
Paavisning af Svovlsyre (Sulfationer), samt i
Fyrværkerikunsten til Fremstilling af grønt Lys.
(O. C.) R. K.
Baryumoverilte, se Baryumdioxyd.
Baryumoxyd, Baryumilte, BaO, dannes
ved Glødning af Baryumnitrat og er en graahvid,
amorf Masse af Vægtfylde 4,7; det kan ogsaa
faas krystallinsk af Vægtfylde 5,7. Ved
Indvirkning af Vand læskes det under Ildfænomen til
Baryumhydroxyd, og ved Ophedning i en
Luftstrøm optager det Ilt og danner Baryumdioxyd
(s. d.).
(O. C.) R. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
