- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
712

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bas - 2) det samme som Basstemme - 3) Ensbetydende Kontrabassen (s. d.) - 4) I Sammensætning med Navne paa Instrumenter - Bas i Udtrykket »spille Bas« = spille Mester - Basalti, Marco, ital. Maler - Basalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2) det samme som Basstemme, den
dybeste af de fire menneskelige Stemmearter
(Sopran, Alt, Tenor og B.), altsaa den dybeste
Mandsstemme. Man skelner mellem den dybe
B. (basso profondo) og den høje B. (Basbaryton,
se Baryton). B.’s Omfang er i det mindste
fra (store) F til (enstrøgne) f’ ; den dybe B. naar
dog ofte langt dybere, til (Kontra) B og
derunder, medens Højden sjælden naar op over
(enstrøgne) fis’ ell. g’. Saavel i Mandskor som i
blandet Kor er det B., der danner Underlaget
for de øvrige Stemmer; af den afhænger ofte
hele Korets Holdning og Renhed, og det er
derfor af stor Vigtighed at have B. stærkt og godt
repræsenteret. I Operaen skelner man mellem
den alvorlige (seriøse) B., hvis
Klangfarve er fuld og mægtig, ofte vægtig og tung, og
Buffo B. (den komiske B.), der som oftest er
lettere ell. lysere i Klangen, mere bøjelig og
letløbende.

Ved Basstemme forstaar man ogsaa den
udskrevne Nodestemme, det udskrevne Parti for
B. (Kontrabas og Violoncel ell.
Bassangstemmen).

3) Ensbetydende med det dybeste
Strygeinstrument, Kontrabassen (s. d.), ligesom
man i videre Forstand ved B. forstaar alle de
Instrumenter, der i Instrumentalmusikken
udfører de dybeste Stemmer; Flertalsformen Bassi
anvendes ofte om Kontrabas og Violoncel (s. d.)
i Forening, og det er ikke ualmindeligt, at disse
to Stemmer skrives under eet, paa samme
Nodesystem, ell. i samme udskrevne Parti. Ved
Harmonibas forstaar man det dybeste Basinstrument
i et Harmoni-Orkester, f. Eks. Fagot, Basun,
Tuba o. s. v.

4) I Sammensætning med Navne paa
Instrumenter antyder B. disses Toneleje (f. Eks.
Basklarinet, Basbasun, basse de viole etc., se de
enkelte Instrumenter). I Orglet betyder
Tilsætningen B., at Stemmen tilhører Pedalen (f. Eks.
Gemshornbas o. s. v.).
S. L.

Bas i Udtrykket »spille Bas« = spille Mester,
tilrane sig Magten, stammer fra nedertysk bas,
holl. baas, Mester, Herre; smlg. eng. boss,
Mester, Overmand.
V. D.

Basaiti, Marco, ital. Maler, hvis
Fødsels- og Dødsaar er ukendt. Han har virket
1490—1521 særlig i Venedig, til hvis Kirker han har
malet en Mængde Alterbilleder (heraf S. Petrus
og S. Georg med Dragen i San Pietro di Castello),
og hvis Malerskole han sluttede sig til, dels som
Elev af A. Vivarini, dels under stærk
Paavirkning fra Giov. Bellini. I Akademiet i Venedig,
i Museer i Bergamo, Padova, Wien, London,
Berlin (her bl. a. en større Altertavle) m. fl. St.
findes gode Prøver paa B.’s Kunst, der ofte
vakler mellem Indflydelse fra samtidige og
betydeligere Kunstneres Arbejder, men har sin
ejendommelige Styrke i de fine landskabelige
Baggrunde.
A. Hk.

Basalt er Betegnelse for visse særdeles
udbredte, oftest sorte ell. mørke, kiselsyrefattige,
yngre vulkanske Stenarter. Man forstod
tidligere ved B. alle sorte, vulkanske Stenarter,
der er dannede i Tertiærtiden ell. senere;
allerede i den første Del af 19. Aarh. indførte man
dog en Tvedeling af disse Stenarter efter deres
ydre Udseende, idet man adskilte 1) Dolerit,
hvis Beskaffenhed er tydelig kornet, fra 2) B. i
snævrere Forstand, hvis Hovedmasse er
tilsyneladende homogen. Senere indførtes endnu en
tredie Gruppe: Anamesit, indbefattende de
ganske finkornede Varieteter, der staar paa
Overgangen mellem Dolerit og B.; dette Navn
er dog nu omtr. gaaet af Brug.

B.’s nærmere Beskaffenhed lærte man først at
kende, da man havde indført nøjagtigere, især
mikroskopiske Undersøgelsesmetoder; det viste
sig da, at der ganske uafhængig af
Kornstørrelsen gør sig store Forskelligheder gældende
inden for de Stenarter, man indtil da havde
betegnet som B. og Dolerit, og det blev
nødvendigt at skelne melem fl. Grupper, der
adskiller sig ved forskellig Sammensætning.
Banebrydende i denne Retning var især F. Zirkel’s
»Untersuchungen über die mikroskopische
Zusammensetzung und Structur der
Basaltgesteine« (1876). Man kan for nærværende
adskille to Hovedgrupper (udførligere se H.
Rosenbusch
, »Physiographie der massigen
Gesteine« 1908. S. 1121—1475).

I. Egentlige B. ell.
Feldspatbasalter. Hertil hører de fleste og mest udbredte af
de Stenarter, man tidligere kaldte B. og Dolerit,
og man har derfor nu alm. vænnet sig til at
betegne denne Gruppe som B. slet og ret.
Hovedbestanddelene er Feldspat (gennemgaaende en
kalkrig Kalknatronfeldspat) og Augit, hvortil i
ringere Mængde kommer Magnetjern (ell.
Titanjern), lidt Apatit og i en Mængde B. tillige
Olivin. Efter Tilstedeværelsen ell.
Ikke-Tilstedeværelsen af det sidste Mineral inddeler man B.
i Olivinbasalt (ell. alm. B.) og olivinfri B.
Lejlighedsvis kan i B. optræde Biotit, lidt Nefelin,
Hornblende (Hornblendebasalt),
Bronzit (Bronzitbasalt), Kvarts
(Kvartsbasalt) o. a. B. med Klumper og
mikroskopiske Korn af metallisk Jern (Jernbasalt)
findes fl. St. paa Øen Disko i Grønland; fra en
saadan Stenart stammer de store Jernklumper,
der fandtes ved Kysten under Blaafjeld paa
Diskos Sydvestside, og som opr. ansaas for
Meteoritter. Ved Siden af de nævnte
Mineralbestanddele indeholder en Del B. ogsaa noget
Glas, der er opstaaet sidst under
Størkningsprocessen og udfylder smaa Mellemrum mellem
de øvrige Bestanddele.

Den kem. Sammensætning varierer en Del; i
Sammenligning med andre vulkanske Stenarter
er Kiselsyremængden (oftest 42—55 %) og
Alkalimængden (3—7 %) ringe, Jernmængden
(10—20 %) og Kalkmængden (7—14 %) stor; de
øvrige Bestanddele er Lerjord (9—18 %), noget
Magnesia m. m.

De egl. B.’s Udseende er vekslende; der
forekommer alle Overgange fra helt grovkornede
(»doleritiske«) til ganske tætte B. Ogsaa
glasagtige Varieteter (Basaltglas,
Basaltobsidian) forekommer, men i Reglen kun i
de yderste, hurtig afkølede Dele af
Basaltlavastrømme (her med slaggeagtigt ell.
pimpstensagtigt Udseende) ell. af Gange; i større Masser
findes de især paa Hawaii. Ofte er Strukturen
porfyrisk; Strøkornene er da Augit ell. Olivin
ell. begge, ikke sjælden ogsaa Feldspat i klare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free