Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basel, Kanton i det nordvestlige Schweiz - Basel-Augst, se Augst. - Baselblaat - Basel-Koncil (1431-49) - Basel-Konfession, et reformert Bekendelsesskrift - Basella L., Slægt af Basellaceerne - Basellaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Krumkimedes Orden - Basel-Missionsselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skattebyrden. Baselstadt vedtog 3. Oktbr 1833
en mere aristokratisk Forfatning; Valgbarhed
til det store Raad var afhængig af en bestemt
Census. Allerede 8. Apr. 1847 vedtoges dog en
Forfatningsrevision, som ophævede Census og
gav Valgret til alle mindst 20aarige Borgere.
I Edsforbundets Politik stod Baselstadt længe
paa de konservative Kantoners Side og vilde
ikke stemme for Ophævelsen af Sonderbund;
dog sendte det sine Tropper til Edsforbundets
Eksekutionshær og vedtog 1848 den ny
Forbundsforfatning. 10. Maj 1875 indførtes fakultativt
Referendum og Statens Overtagelse af
Byforvaltningen. 1890 og 91 indførtes Folkevalg af
Regeringsraad og Dommere, fri Undervisning i
alle offentlige Skoler og Forbud mod, at
Medlemmer af gejstlige Ordener øver Skolegerning.
(Litt.: H. Boos, »Geschichte der Stadt B.«
[Basel 1877]; »Baseler Chroniken« [6 Bd,
Leipzig 1872—1902]; R. Wackernagel,
»Geschichte der Stadt B.« [3 Bd, 1906]).
G. Ht.
Basel-Augst [↱ba.zəl-↱a^ukst], se Augst.
Baselblaat er et Tjærefarvestof, der hører
til Safraninerne, og som fremstilles ved
Indvirkning af saltsurt Nitrosodimetylanilin paa
Ditolylnaftylendiamin. Det blev opdaget 1886 og
danner et brunt Krystalpulver, som er opløseligt i
Vand med blaaviolet Farve. Ved Fortynding
med Vand bliver Opløsningen først grøn og
derpaa violet. B. farver Bomuld blaat efter
Bejdsning med Tannin og Brækvinsten.
(O. C.). R. K.
Basel-Koncil (1431—49), det
betydningsfuldeste af 15. Aarh.’s Reformkoncilier. Pave
Martin V havde faaet et Koncil i Pavia-Siena
opløst; men han maatte indkalde et nyt til
den ikke-italienske By Basel, og hans
Efterfølger, Eugen IV (1431—47), maatte, skønt
modstræbende, tiltræde det. 23. Juli 1431 aabnedes
B.-K., men kun ganske faa var mødte; først da
den af Paven kaarne Leder, Kardinal Cesarini,
kom paa Flugten for Hussitterne, strømmede
Deltagerne til. Foruden de høje Prælater mødte
Udsendinge fra Univ. og Klostrene, og disse og
de toneangivende Franskmænd gav
Forsamlingen et demokratisk Præg. Pave Eugen IV, der
er klar over, at Forsamlingen vil gøre ham fra en
enevældig til en konstitutionel Hersker, vil opløse
den og nægter at møde. Koncilet anklager ham
for Ulydighed, og alle Fyrster, undtagen Filip af
Burgund, med Kejser Sigismund i Spidsen staar
paa dets Side. Paven, fordrevet fra Rom og
forladt af de fleste Kardinaler, maa foreløbig
give efter, saa meget mere som Koncilet havde
styrket sin Anseelse ved at faa en Forening
med Hussitterne bragt i Stand ved de baselske
Kompaktater (s. d.) (1433). Nu arbejder man
paa at faa den gr. og den rom. Kirke forenede;
men Paven kan stadig ikke bekvemme sig til
at møde, og paa egen Haand underhandler han
med Grækerne om at komme til en ital. By,
hvad de ogsaa helst vil. Baade Paven og
Koncilet har Sendebud i Konstantinopel, de
overbyder hinanden i at give Løfter, hver udruster
de en Flaade, og paa Koncilet selv er det lige
ved at gaa paa Livet løs. Paven gik af med
Sejren, Grækerne mødte paa det af ham
indkaldte Koncil, først i Ferrara, senere i Firenze.
Imidlertid søgte Koncilet i Basel at reformere
Kirken; men det lededes nok saa meget
af Had til Paven, som af Kærlighed til
Kirken. Naadensaarene, Afgifterne ved
Modtageisen af Palliet og andre lgn. for Paven
vigtige Indtægtskilder afskaffedes; det vedtoges,
at Koncilet havde Ret til at uddele Aflad, og
at de fremtidige Paver skulde være bundne ved
dets Dekreter. Det var revolutionære Skridt, og
Paven erklærer Forsamlingen for Satans Bande.
Italienerne forlod sammen med Mødets Leder,
Cesarini, Basel og rejste til Ferrara. Fædrene
i Basel valgte derpaa Kardinalen af Arles, Louis
d’Allemand, til Præsident, afsatte Eugen IV som
Kætter og valgte Hertugen af Savoyen til Pave
med Navnet Felix V (1439), og samtidig udtalte
de sig til Gunst for Maria’s usmittede
Undfangelse og paabyder 8. Decbr som en alm. Festdag
til Minde herom. Men nu sluttede Fyrsterne sig
til Paven og hans Koncil, og den pavelige
Sekretær, Enea Silvio, der tidligere havde hørt til
det revolutionære Parti i Basel, ledede med sit
diplomatiske Snille Sagerne derhen, at Koncilet
i Basel stod magtesløst. 1443 flyttede det til
Lausanne, dets Pave nedlagde sin Værdighed, og
25. Aug. 1449 opløste det sig selv uden at have
indfriet en eneste af de store Forventninger,
man havde knyttet til det. (Litt.: Monumenta
Conciliorum generalium sec. XV, 1. Bd [Wien
1857]; Hefele, »Conciliengeschichte«, VII Bd;
Concilium Basiliense. Studien u. Quellen zur
Gesch. des Concils von Basel I—VII [Basel
1910]).
L. M.
Basel-Konfession, et reformert
Bekendelsesskrift, forfattet i Basel mellem 1532—34 paa
Grundlag af Oecolampadius’ Forarbejder,
sandsynligvis af Myconius. 21. Jan. 1534 blev den
kundgjort, og Borgerne i Basel bifaldt den.
Ogsaa Byen Mühlhausen antog den, hvorfor den
ogsaa kaldes Confessio Mühlhusana. (Litt.:
Hagenbach, »Kritische Geschichte der
Entstehung und der Schicksale der ersten Basler
Konfession« [Basel 1827]).
L. M.
Basella L., Slægt af Basellaceerne med kun
1 Art, B. alba L., en kødet Staude med stilkede,
æg- ell. hjertedannede Blade og hvide, violette
ell. røde Blomster. Den skal være
hjemmehørende i det tropiske Asien, men er nu dyrket
som Køkkenurt i alle varme Lande.
A. M.
Basellaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Krumkimedes Orden,
fleraarige, slyngende og glatte Urter med spredte,
bredt æg- ell. hjertedannede, helrandede og
hyppig kødede Blade. Blomsterne, der er mere
ell. mindre omkringsædige, har 2 Bægerblade,
5 Kronblade og 5 Støvblade; Støvvejen er
dannet af 3 Frugtblade. Frugten er et Bær. 14
Arter; de fleste hjemmehørende i det tropiske
Amerika.
A. M.
Basel-Missionsselskab stiftedes 1815 af en
Kreds protestantiske Præster og Lægmænd i Basel.
Det satte sig først som Opgave at uddanne
Missionærer for fremmede Missionsselskaber, og den
første Leder af Uddannelsen blev Præsten C. G.
Blumhardt, men 1821 tog Selskabet selv en
Missionsopgave op i Sydrusland, Armenien og
Persien. 1835 maatte dette Arbejde imidlertid
opgives, da den russ. Regering forbød det. 1828
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
