Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 722 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basilika (gr.: kongelig, underforstaaet Stoa, Søjlehal) - Basilika (gr), Lovbog - Basilikon-Synopsis (Basilicorum synopsis), Basilikumolie, en gulgrøn, æterisk Olie - Basiliscus, Broder til den østromerske Kejser Leo I's Hustru - Basilisk, Slægt af den ny Verdens Leguaner (s. d.) - Basilisk er i Folketroen et Udyr med Næb og Kløer og bærende paa Hovedet en Kongekrone - Basilius (Basileios) den Store (den Hellige), gr. Kirkefader, (c. 330-379)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den i det foreg. skildrede Type hører særligt
hjemme i Italien (Ravenna og Rom). Vel er Roms
gamle Peters-B., der blev grundlagt af
Konstantin den Store, nedbrudt c. 1500, men Byen
ejer en Række andre
B. S. Paolo fuori le
mura, grundlagt af
Theodosius 386 og
genopbygget efter en
Brand 1823. S.
Clemente, S. Pudenziana
og S. Maria maggiore,
alle delvis fra 4. Aarh.,
S. Sabina fra 5., S.
Maria in Cosmedin,
S. Pietro in Vincolis
og S. Agnese fra 8.,
S. Prassede fra 9.,
S. Clemente’s
Overkirke saa sent som
fra 9.—11. Aarh. Rom
holdt meget længe
fast paa B.-Typen, og
dens Yndest i
Pavestaden bidrog
naturligvis stærkt til at
fæstne dens
forbilledlige Bet. for
Occidentens ældre Kirker (i
Modsætning til
Orientens Centralkirker).
Endnu paa
Karolinger-Tiden fulgte
Vesterlandene i
væsentlige Hovedtræk
B.-Skemaet, men ved
Indføjelse af et
særligt Kor, ved
Udvidelse af Tværfløjene,
ved Hvælvinger og
Taarne udviklede B.
sig lidt efter til den
romanske Kirketype (11.—12. Aarh). (Litt.
er meget rig; af Oversigtsværker kan
nævnes Dehio og Bezold, »Kirchliche
Baukunst des Abendlandes« I; Lasteyrie,
Architecture religieuse en France [Paris 1912]; G.
Leroux, L’édifice hypostyle [Paris 1913]).
C. A. J.

Basilika (gr), den under Kejser
Basileios I (d. 886) paabegyndte og under hans Søn
Leo fuldendte Lovbog for det byzantinske Rige.
B., der bestaar af 60 Bøger, er en paa Græsk
foretaget Omarbejdelse af Justinians Lovbøger.
Sidste Udg. af G. E. og K. W. E. Heimbach,
I—VII (1833—97).
C. W. W.

Basilikon-Synopsis (Basilicorum synopsis),
egl. kortfattet Oversigt over B., et vistnok c.
969 af en ubekendt Forf. foretaget Uddrag af
Basilika. Udg. af Z. v. Lingenthal i Jus
græco-romanum V (1869).
C. W. W.

Basilikumolie, en gulgrøn, æterisk Olie,
fremstilles af Ocimum Basilicum, og anvendes til
Parfumer. Ved Henstand udskiller den
Basilikumkamfer, C₁₀H₁₆.3H₂O, som farveløse,
næsten lugtfri Krystaller, opløselige i varmt
Vand, Alkohol, Æter og Eddikesyre.
(O. C.). R. K.

Fig. 3. Plan af en gl.-kristelig Basilika.

Basiliscus, Broder til den østromerske Kejser
Leo I’s Hustru, ledede et Tog, der 468
foretoges imod Vandaler-Kongen Geiserich i Afrika;
dette mislykkedes dog ganske p. Gr. a. B.’s
Uduelighed. Efter Leo’s Død blev B. paa sin
Søsters Foranledning opstillet som Modkejser
mod Zeno, men allerede Aaret efter styrtet af
denne og dræbt (477).
H. H. R.

Basilisk, Slægt af den ny Verdens Leguaner
(s. d.). 4 Arter. Tropiske Amerika.

Basilisk er i Folketroen et Udyr med Næb og
Kløer og bærende paa Hovedet en Kongekrone;
deraf Navnet B. (af gr. βασιλίσκος;, kongelig).

B. kendes i dansk Folketro som et Udyr, en
Slange med Hanehoved og Ben; den kommer
frem af Haneæg og holder til i Brønde; alt, hvad
den ser paa, springer i Stykker; den splittes
selv ved at se sit eget Spejlbillede, ell. ved at
Mennesker ser den først. I 16. Aarh. fandtes der
Mennesker, der mente at have set B.; nu er den
Fabeldyr. (Litt.: H. F. Feilberg,. »Jysk
Ordbog« [4. Bd, S. 29]).
A. O.

Basilius [alm. -↱si´-] (Basiíeios) den
Store (den Hellige), gr. Kirkefader, f. i
Kæsarea i Kappadokien c. 330, d. 379. Efter at
have gaaet i Skole i Neo-Kæsarea og i det
kappadokiske Kæsarea kom B. til Konstantinopel,
hvor han sluttede Venskab med den berømte
Sofist Libanios. Herfra drog han til Athen, hvor
han sammen med sin Ven og Landsmand Gregor
fra Nazianz studerede Filosofi og Retorik. Her
lærte han at kende sin Samtids dygtigste unge
Mænd, bl. dem var den senere Kejser Julianos
Apostata. Hjemvendt til Kæsarea kom han i en
aandelig Krise — maaske samtidig med, at han
nu først modtog Daaben — af hvilken Udfaldet
blev, at han gav sit Gods til de Fattige og
levede som Eneboer. I Eneboet klarede han sig
Forholdet mellem Arianismen og den nikænske
Tro, og gennem Origenes førtes han til en
bestemt Tilslutning til Athanasios, hvem han
beundrede baade som Menneske og som Teolog.
362 blev han Presbyter i Kæsarea; men da
Biskoppen der ikke kunde finde sig i at
stilles i Skyggen af den unge Mand, trak han sig
atter ud i Ensomheden. Da Valens (364) blev
Kejser og med Vold og Magt vilde gøre
Arianismen til Rigsreligion, blev B. atter hentet til
Kæsarea. Han styrkede Nikænerne, og under
en Hungersnød gav han alle de Fattige Brød,
saa da Bispestolen blev ledig (370), var ingen
nærmere til den end han. Som Biskop byggede
han uden for Kæsarea Fattiggaarde og
Hospitaler, der udgjorde en hel By, »Basileios« ell.
»den ny By«. Alt kunde han ofre for de
Nødlidende, men den, der hyklede af
Menneskefrygt, foragtede han. Han vilde herske, og han
forstod den Kunst; men de smaa Aander lagde
Sten paa hans Vej, og mod dem maatte han
kæmpe Livet igennem. Ved hans Død sørgede
alle Indbyggerne i Kæsarea, ogsaa Jøder og
Hedninger, og da nogle ved hans Jordefærd
trykkedes ihjel i Trængslen, misundte de
Efterlevende dem den Lod at dø sammen med den
elskede Biskop. B. har skrevet Fortolkninger
til Biblen, hvoraf den mærkeligste er
Hexaëmeron (9 Prædikener over Verdens Skabelse);
i fl. dogmatiske Skr, især i »Om Helligaanden«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>