Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 725 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - baskisk Sprog og Litteratur - Bas-Klarinet, en Klarinet af større Dimensioner - Bas-Klausel (lat.: clausula fundamentalis) kaldes Bassens Gang ved en musikalsk Toneslutning - Baskuntschak, Saltsø i det russ. Guv. Astrakan - Basmo Skanse i Rødenæs Herred - Basnage, Jacques, reformert Teolog, (1653-1723) - Basnæs, Hovedgaard i Vester Flakkebjerg Herred

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigtigheden af hans Slutningsmaade, og man kan
næppe sige mere, end at det baskiske Sprog
i ethvert Tilfælde maa være en Fortsættelse af
et Sprog, der allerede i Oldtiden har været talt
i visse Egne af Spanien og Aquitanien, og at
dette efter al Sandsynlighed har været
beslægtet med de gamle Iberers Sprog. Derimod er det,
trods de mangfoldige Forsøg, der har været
gjorte, ikke lykkedes at eftervise noget
Slægtskab mellem det baskiske Sprog og noget som
helst andet kendt Sprog (Berbersprogene?). I sin
Bygning er det højst ejendommeligt; særlig
gælder dette om Verbalbøjningen, der i de fleste
Tilfælde foregaar ved Hjælpeord, i hvilke der,
under en uhyre Afveksling af Former, indgaar
en Række forsk. Bestemmelser, f. Eks. (dakust ell.)
ikusten det (ell. dut), jeg ser ham (egl. »i Seen
har jeg ham«); ikusten ditut, jeg ser dem; ikusten
nau, han ser mig; ikusten zaituztet, jeg ser eder;
ikusten nuen, jeg saa ham; ikusten nituen, jeg
saa dem o. s. v.; ematen dit, han giver mig det;
ematen dizkit, han giver mig dem; ematen nion,
jeg gav ham det o. s. v.; etorten zat, han
kommer til mig (egl. »i Komme er han for mig«);
etorten nintzayon, jeg kom til ham o. s. v.
Enhver saadan Form kan ved Tilføjelse af -n
blive til et Slags Participium (svarende til vore
relative Sætninger), der da atter kan deklineres,
som f. Eks. ikusten naun, (en) som ser mig;
ikusten naunaren, dens, som ser mig o. s. v.
Ordforraadet indeholder en overordentlig stor
Masse Laaneord, dels fra Latin, dels fra
Romansk, særlig Spansk. Lydbetegnelse og
Retskrivning er uden Enhed og endnu temmelig
vaklende. — Den baskiske Litt. er kun
ubetydelig, og der kendes intet Mindesmærke
ældre end 15. ell. 16. Aarh. Foruden
fortræffelige Ordsprog haves ikke faa ældre ell. nyere
Folkesange, der til Dels endnu synges til
Nationaldanse, og af hvilke forsk. Samlinger er
offentliggjorte; deres Tilblivelsesalder har man
tidligere overdrevet i meget høj Grad. Desuden
eksisterer, særlig i Soule, ejendommelige
folkelige Dramaer, baade af religiøst og verdsligt,
alvorligt og spøgende Indhold, der fra gl Tid
af og endnu den Dag i Dag opføres af Folket
paa Festdage; en Række Uddrag af saadanne
er bl. a. meddelt hos Fr. Michel, Le pays
basque, sa population, sa langue, ses mœurs, sa
littérature et sa musique (Paris 1857). Den
øvrige Litt. er væsentligt af religiøst Indhold og
bestaar næsten udelukkende af Oversættelser,
fraregnet enkelte, mest hist. Arbejder. Vigtigere
Værker om Sproget er den ældste baskiske
Grammatik af Jesuitten M. de Larramendi,
El imposible vencido ó arte de la lengua
bascongada (Salamanca 1729; paa ny San Sebastian
1886) og sammes Diccionario trilingue,
castellano, bascuence y latin (San Sebastian 1745,
nyeste Udg. 1853); Lecluse, Manuel de la
langue basque (Toulouse 1826; paa ny Bayonne
1874); Mahn, »Denkmäler der baskischen
Sprache« (Berlin 1857); Prins Louis-Lucien
Bonaparte, Langue basque et langues
finnoises (London 1862) o. a. Arbejder af Samme;
Gèze, Éléments de grammaire basque, dialecte
souletin (Bayonne 1873); van Eys, Essai de
grammaire basque (Amsterdam 1867),
Dictionnaire basque-français (Paris 1873), Grammaire
comparée des dialectes basques (Paris 1879),
Outlines of Basque Grammar (London 1883);
Campión, Grammática de los cuatro dialectos
literarios de la lengua euskara (Tolosa 1884);
Aizquíbel, Diccionario basco-español
(Tolosa 1885); Schuchardt, »Baskische Studien«
I (Wien 1893); J. Leiçarragas, »Baskische
Bücher von 1571, herausgeg. von Linschmann
und Schuchardt« (Strassburg 1900).
Vilh. Th.

Bas-Klarinet, en Klarinet af
større Dimensioner end de alm.
Klarinetter, med S-formet
Mundstykke, og hvis Toner klinger
en Oktav dybere end disses.
Den er opfundet af en Musiker,
Streitwolff, i Göttingen (1828) og
findes nu baade i B-, C- og
A-Stemning. Navnlig Meyerbeer
(»Hugenotterne«), Berlioz og
Rich. Wagner har anvendt B.’s
dybe og mørkt klingende Toner
med stor Virkning.
S. L.

Bas-Klarinet.

Bas-Klausel (lat.: clausula
fundamentalis) kaldes Bassens
Gang ved en musikalsk
Toneslutning, navnlig den autentiske
Slutning, altsaa fra Dominant
til Tonica, en Kvart opad ell.
en Kvint nedad.
S. L.

Baskuntschak, Saltsø i det
russ. Guv. Astrakan, paa
venstre Bred af Volga, ved Jernbanen
Vladimirovka-B., er 124 km² og leverer en stor
Mængde Salt af fortrinlig Kvalitet.
G. Ht.

Basmo Skanse i Rødenæs Herred,
Smaalenenes Amt, blev anlagt til Forsvar af Vejen fra
Örjebro over Höland mod Blakjer. Dens
Beliggenhed var næppe heldig, hvorfor den atter
blev befalet nedlagt (1743).
M. H.

Basnage [ba↱na.з], Jacques, reformert
Teolog, f. 1653 i Rouen, d. 1723. Efter at have
studeret i Saumur, Genève og Sedan blev han
Præst i sin Fødeby; men ved det nautiske Edikts
Ophævelse (1685) blev han fordrevet til Holland,
hvor han 1691 blev Præst i Rotterdam og 1709
i Haag. Generalstaterne udnævnte B. til
Historiograf og overdrog ham fl. diplomatiske Hverv.
Selv den fr. Regering brugte ham ved
Underhandlinger med Holland, og da den frygtede en
ny Opstand af Cevennerprofeterne, henvendte
den sig ikke forgæves til B. Af hans Værker
maa nævnes Histoire de l’église (I—II, 1699 og
senere), hvor han tager Sigte paa Bossuet’s
Opfattelse af Kirkehistorien, og Histoire de la
religion des juifs (1707). (Litt.: Mailhet,
J. B. [Genève 1881]).
L. M.

Basnæs, Hovedgaard i Vester Flakkebjerg
Herred, opstaaet af Byerne B. og Nybølle, ved
en Vig af Østersøen, B.-Nor, tilhørte 1446 Ove
Lunge og efter ham hans Søn Tyge Lunge, hvis
Datter Karen bragte den til Slægten Krafse;
senere (c. 1620) ejedes den af Christian IV, som
overdrog den til Krigskommissæren Axel
Arenfeldt, der sløjfede de gamle, forfaldne
Bygninger og opførte (1629—33) med ødsel Pragt en
ny Hovedbygning. B. skiftede uafladelig Ejere;
Admiral Christian Bjelke er en af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>