Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bassai, (lat. Bassae), Helligsted med et i Oldtiden berømt Tempel ved Figaleia i Arkadien. - Bassam ell. Grand-B., Distrikt og By paa den afrikanske Tand- ell. Elfenbenskyst, - Bassano, By i Norditalien - Bassano, Kunstnerfamilien, se Ponte. - Bassareus (gr.), Tilnavn til Dionysos (s. d.) - Basse, stor, stærk Karl, af gl dansk basse, Vildsvin (»Vildbasse«) - Basse, H. P., se Litle. - Bassee, La (Bassorum oppiduni), By i det fr. Dept Nord - Bassein, Distrikt i den indobritiske Prov. Birma - Basselin ell. Bachelin, Olivier, en Valkemøller - Basselissetapeter, se Gobelins. - Bassen, Bartholomeus (Bartelmees) van, holl. Arkitekturmaler og Arkitekt - Basseralle, munter Samtale, lystigt Gilde - Bassermann, Ernst, tysk Politiker, (1854- ) - Bassermann, Friedrich Daniel, tysk Politiker, (1811-1855) - Basses-Alpes, Dept i det sydøstlige Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvori alle 3 Stilarter er anvendte. Over de
ioniske Søjlers Arkitrav fandtes et Baand af
Reliefplader af Marmor, 0,63 m højt, i alt 30 m langt,
der i livfulde Billeder viste Kampe mellem
Grækere og Amazoner, Kentaurer og Lapither.
Udenfor synes der at have staaet en Kolossalstatue
af Apollon.
Templet synes væsentlig at have lidt ved
Jordskælv. I nyere Tid besøgtes det første Gang 1765.
1811—12 førte engelske og tyske Rejsende
Relieflerne til England; de opbevares nu i British
Museum. 1902—06 er Templet restaureret af det
gr. arkæol. Selskab. Det er efter
Theseustemplet det bedst bevarede Tempel i Grækenland. I
Nærheden laa 2 andre Helligdomme.
H. A. K.
Bassam ell. Grand-B., Distrikt og By paa
den afrikanske Tand- ell. Elfenbenskyst, ved
Akba, 4 km fra dennes Udløb i Havet, danner
sammen med Assini en fr. Koloni.
Bassano, By i Norditalien, Prov. Vicenza,
ligger 28 km NØ. f. Vicenza ved Foden af
Alperne og paa venstre Bred af Brenta. (1911)
17130 Indb. B. er omgivet af gamle Mure og
har en højtliggende gl Borg, der er opført af
Ezzelino da Romano. Desuden har B. en
Domkirke, fl. Klostre, Gymnasium, Bibliotek og
driver foruden Landbrug nogen Industri og
Handel. B., Oldtidens Bassanum, stod fra 1175
under Vicenza og gaves af Biskoppen af
Vicenza i Forlening til Ezzelino da Romano, der
faldt i Slaget ved Cassana 1259. Derefter hørte
B. under forsk. Herrer, indtil Byen 1404 gav
sig ind under Venedig. Ved B. forefaldt fl.
Træfninger i Napoleonskrigene. Maret fik 1809
Titlen Hertug af B.
H. P. S.
Bassano, Kunstnerfamilien, se Ponte.
Bassareus [-↱ræ^us] (gr.), Tilnavn til Dionysos
(s. d.), afledet af Bassara ɔ: en ejendommelig
Dragt, som de thrakiske Bakkantinder bar.
C. B.
Basse, stor, stærk Karl, af gl dansk basse,
Vildsvin (»Vildbasse«), jfr oldnordisk bassi,
Bjørn. Derimod er Basse (Svingbasse),
Skibskanon, som kan drejes til alle Sider, et
nedertysk Laaneord, af mellemnedertysk basse
ell. barse, som dels betyder et lille Fartøj, dels
det Skyts, som førtes om Bord paa Smaaskibe;
det stammer gennem gl fr. barge fra
middelalderlig lat. bargia, Baad.
V. D.
Basse, H. P., se Litle.
Bassée, La [la-ba↱se] (Bassorum oppidum),
By i det fr. Dept Nord, Arrondissement Lille,
ved Kanalen af s. N. og ved Nordhanen, har
(1901) 3833 Indb. samt Fabrikation af Olie,
Papir, Cikorie, Ølbryggeri og Handel med Korn
og Lærred. Den gl. Fæstning, 1489 erobret af
Ærkehertug Maximilian, 1641 af
Franskmændene, blev 1668 sløjfet. Under Verdenskrigen
1914—15 fandt der blodige Kampe Sted i og ved
La B. mellem de Allierede og Tyskerne.
G. Ht.
Bassein [eng, bä↱sein ell. ba.-], Distrikt i den
indobritiske Prov. Birma, Divisionen Iravadi,
18250 km2 med (1911) 440988 Indb.
Hovedstaden B. ligger ved Iravadis Arm af s. N.,
har en Havn og (1911) 37081 væsentlig
buddhistiske Indb.; den har siden 1852 været i britisk
Besiddelse. Udførsel af Ris.
M. V.
Basselin [bas↱læ] ell. Bachelin, Olivier,
en Valkemøller, der levede i Midten af 15. Aarh.
i Vire-Dalen i Normandiet; han synes at have
staaet i Spidsen for et lystigt Selskab, les
Compagnons vaudevirois, der satte Pris paa at spise
og drikke godt og morede sig med at digte og
synge lystige Viser; en saadan Vise kaldtes
vaudevire (= Val de Vire ɔ: Vire-Dalen),
hvilket Ord senere forvanskedes til vaudeville (s. d.).
Om B.’s Liv vides i øvrigt saa godt som intet;
han synes at være faldet i Krigen mod
Englænderne. De forsk. Sange, der i lange Tider er
gaaede under hans Navn, er næsten alle
forfattede langt senere af Jean le Houx, en
normannisk Advokat, der døde 1616.
Kr. N.
Basselissetapeter [fr. bas↱lis-], se Gobelins.
Bassen, Bartholomeus (Bartelmees)
van, holl. Arkitekturmaler og Arkitekt, fra
første Halvdel af 17. Aarh., er særlig knyttet til
Haag, af hvis Malergilde han blev Medlem, og
hvor han 1639 blev Stadsbygmester. Hans
Arkitekturbilleder, Interiører fra Kirker og
Paladser, gode i perspektivisk Henseende, med en
Staffage, som gerne skyldes andre Kunstnere
(Franken, E. v. de Velde), er næsten alle fra
1620’erne; findes bl. a. i Berlins Museum,
Hannover, Haag, to i Nationalgaleriet i Kbhvn, eet i
Moltke’s Malerisamling smst.
A. Hk.
Basseralle, munter Samtale, lystigt Gilde, er
et opr. i Jysk hjemmehørende Ord (»det gik
lystigt til med Baller og B.« [Blicher,
»Juleferierne«]), som ogsaa er trængt ind i dansk
Vulgærsprog (»slaa nogle fæle B.« = svire).
Ordet er blevet forklaret som opr. gr.
(Bassareus, et Bakkus-Navn) ell. ital. (passeraio,
Spurvekvidder); rimeligvis er det dog af ren
jysk Oprindelse: af jysk ral, Snak, Løjer, ralle,
snakke gemytlig (tilsvarende Ord findes baade
i sv. og norske Almuesmaal; jfr ogsaa dansk
ralle om Døende). »Barselral« altsaa opr. =
Faddersladder. (Litt.: »Festschrift, Vilh.
Thomsen zur Vollendung des 70. Lebensjahrs«
[Leipzig 1912] S. 142 ff.).
V. D.
Bassermann, Ernst, tysk Politiker, f. 1854,
blev 1880 Advokat i Mannheim og 1887 Medlem
af Byraadet. Siden 1893 har han med et Par
korte Afbrydelser haft Sæde i den tyske Rigsdag,
hvor han hørte til det nationalliberale Partis
ledende og mest fremtrædende Medlemmer, og
har siden 1905 været Partiets egl. Fører.
E. E.
Bassermann, Friedrich Daniel, tysk
Politiker, f. 1811 i Mannheim, d. 1855 ved
Selvmord, blev 1834 Købmand i sin Fødeby og
oprettede 1843 en Boghandel her sammen med
K. Mathy. 1841 valgtes B. til Badens andet
Kammer, hvor han blev en af Oppositionens
Ordførere og særlig Talsmand for Tysklands Enhed.
12. Febr 1848 fremsatte han Forslag om en
Folkerepræsentation ved Forbundsdagen, blev i
Marts Badens Tillidsmand ved denne og var
med at forberede det tyske Parlament. I dette
kæmpede han med Kraft mod det yderste
Venstre, blev i Aug. Understatssekretær i
Indenrigsministeriet indtil Maj 1849 og var en ivrig
Tilhænger af det arvelige Kejserdømme. Ogsaa i
Erfurt-Parlamentet 1850 arbejdede han for
Tysklands Enhed under preussisk Ledelse.
E. E.
Basses-Alpes [bα.s-↱alp], Dept i det sydøstlige
Frankrig, er dannet af det tidligere
Haute-Provence og grænser mod N. til Dept Hautes-Alpes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
