Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 731 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) i ren bot. Forstand særegne Væv i Planten - Bast, i Jagtsproget Behaaringen af Haarvildtets Opsatser og Gevirer. - Bast, ægypt. Gudinde, fremstillet som Kvinde, men med Kattehoved - basta (ital. og sp.), nok! stop! - Basta, i L'hombrespillet den tredjehøjeste Trumf (Klør Es). - Basta, Georg, Friherre af Sult, Greve i Huszt og Waemmosch (1550-1607) - Bastable, G. Francis, irsk Socialøkonom og Retslærd, (1855- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langstrakte Sirør (s. d.) (Blødbastens egl.
Særkende) og de dem ledsagende Anneksceller (s. d.).
Det er altsaa udelukkende tyndvæggede,
uforveddede, levende Elementer. I den ved
Dannelsesvævets Virksomhed frembragte, sekundære
Blødbast kan der være indlejret Grupper ell.
Baand af Sejbast. I de saakaldte koncentriske
Karstrenge ligger Sivævet enten uden om
Veddet (hadrocentriske Strenge, f. Eks. hos
Bregnerne) ell. inden i dette (leptocentriske Strenge,
f. Eks. i mange enkimbladede
Planters Rodstok, saasom hos
Iris og Kalmus).
V. A. P.

B. udgør en betydelig
Handelsvare, navnlig i forarbejdet
Tilstand. Den bedste faas af
Lindetræet, derefter følger
Pile-, Poppel-, Akacie, Ælme-
og Ælle-B. Den indvindes paa
den Maade, at Barken med
den vedhængende B. slaas
eller flaas af Træet og lægges i Vand i
6—8 Uger, efter hvilken Tid B. let lader sig
skille fra Barken. Den finder stor Anvendelse
i Gartnerier til Opbinding af Træer og Planter,
og da den er meget sej og bøjelig og ikke let
raadner, bruges den meget til Tove og Maatter,
til Cigarbaand, Kurve, Sko o. a.
Bastmaatter laves i stor Mængde, navnlig i Rusland af
Linde-B. og bruges især til Indpakning; ogsaa
i Frankrig og Italien tager denne Industri stort
Opsving. Basthatte laves dels af B., dels
af tyndt spaltet Træ. Mange Slags oversøisk B.
lader sig spinde og væve til fine Tøjer, i hvilke
der ofte tillige indvæves Silke, og som gaar
under Navn af B. (Foulardes, Biambonnes,
Cherquemolles, Foutalanges, Nillas, Pinasses,
Romales). Bastbaand, navnlig til Cigarer, faas
især af det vestindiske Basttræ, Hibiscus
elatus, hvis mørkegrønne Ved er et fortrinligt
Gavntræ og kan modtage en meget smuk Politur.
De egl. Bastbaand erstattes ofte af Baand,
fremstillede af andre Taver, ved at man
sammenlimer en Række Kædetraade, altsaa uden Islæt.
Basttove faas bl. a. af Bauhinia-Bast (se
Aptá). B. er ogsaa Navnet paa et stribet ell.
ternet vævet Tøj, enten helt af Bomuld ell. med
Kæde af Raasilke og Bomuldsislæt.
K. M.

Bastceller.

Bast, i Jagtsproget Behaaringen af
Haarvildtets Opsatser og Gevirer.

Bast, ægypt. Gudinde, fremstillet som
Kvinde, men med Kattehoved, undertiden ogsaa
med Kattefødder og Kattehale. Katten var
nemlig hendes hellige Dyr. Hovedsædet for
hendes Dyrkelse var den
efter B. opkaldte By Bubastis
i den østlige Del af Deltaet,
lidt S. f. Zagazig. B. omtales
sjældent i ægypt. Indskrifter
fra Tiden før 1000 f. Kr., men
desto hyppigere i den flg. Tid.
Der afholdtes i de sidste
Aarh. f. Kr. til Ære for B.
store Fester i Bubastis, til
hvilke Folk strømmede
sammen fra hele Ægypten. Der
er i Ruinerne (nu kaldede
Tell-Bast) fundet Levninger
af brændte Katte. Naar
disse hellige Dyr døde, blev de
vel i Reglen mange Steder
balsamerede og begravede
paa dertil bestemte
Begravelsespladser (en saadan er
fundet ved Beni-Hassan);
andre Steder balsameredes de
derimod ikke, men sendtes til
Bubastis, hvor de brændtes,
hvorpaa Levningerne bisattes i Jorden, gerne
sammen med Statuetter af B. i Bronze, Sten ell. Træ.
B. har en anden Klædedragt end andre ægypt.
Gudinder, der alle, ligesom Oldtidens
Ægypterinder, bærer en Kjole, der lader Brystets
øverste Del ubedækket. Den Kjole, B. bærer, er
højhalset, stribet og prydet med Prikker, der
vel antyder Broderier. I venstre Haand bærer
B. et med et Kattehoved prydet lille halvrundt
Skjold, en saakaldet Ægide (se Fig.), og paa
Armen en lille Kurv ell. Vase med Hank. B.
forveksledes allerede i Oldtiden med de
Gudinder, hvis hellige Dyr var Løven; men Ørene
er forsk. B. har spidse Øren. Grækerne
sammenlignede gerne B. med Artemis. B. synes
forøvrigt stundom at have været betragtet som
en Isis nærstaaende Gudinde.
V. S.

Gudinden Bast.

basta (ital. og sp.), nok! stop! — Dermed
basta! = nu nok derom, lad det nu være nok!

Basta, i L’hombrespillet den tredjehøjeste
Trumf (Klør Es).

Basta, Georg, Friherre af Sult, Greve i
Huszt og Waemmosch (1550—1607), kejserlig
General. Født i Syditalien af albanesisk Slægt
lærte B. Krigskunsten under Alexander Farnese
i Nederlandene og traadte derefter i kejserlig
Tjeneste. Han udmærkede sig ved at
gennemføre Besættelsen af Siebenbürgen, der var
afstaaet til Huset Habsburg (1598); 1599
overvandt han Kardinalen Andreas Báthori, der
rejste Krav paa Landet, siden ogsaa selve Fyrsten
af Siebenbürgen, Sigismund Báthori (1601); men
hans jernhaarde Styrelse voldte adskillige
Opstande. B. forfattede ogsaa to
krigsvidenskabelige Værker, Il maestro di campo generale og
Governo della cavalliera leggiera.
Kr. E.

Bastable [↱bäst_əb£], C. Francis, irsk
Socialøkonom og Retslærd, f. 1855, siden 1882

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>