Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastard. 7) Konstruktioner af Egenskaber hos B. - Bastard. 8) Afvigelser og Undtagelser fra de omtalte »normale« Spaltnings-Regler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
P-Racerne. Men der var i det her omtalte
Tilfælde (Forsøg af Bateson) hele fem
Forskelspunkter. Derfor bliver F2-Slægtleddet
meget uensartet, som Tavlen udviser.
Først kan anføres, at der (foruden hvad der
i øvrigt hører med til disse Racers Anlægspræg)
kræves to forsk. Elementer for overhovedet at
frembringe rød Farve i Blomsterne. Disse
Elementer har man betegnet som C og R. I
Henhold til det tidligere anførte vil F1 derfor
have Beskaffenheden Cc, Rr . . ., naar alene
disse to Elementer tages i Betragtning. C er
kommen fra den ene Race, R fra den anden,
derfor har F1 Farve. Spaltningen maa da
aabenbart, svarende til det omtalte
Ærte-Eksempel, i F2 (pr 16) give 9 med C og R : 3 med
C alene : 3 med R alene : 1 uden nogen af
dem. Kun de 9 kan danne Farve; de øvrige
3+3+1=7 har ufarvede Blomster; thi de har
ikke baade C og R. Men disse tre Slags
hvide er jo dog forskellige i Anlægspræg,
— og Forsøget lærer os saaledes her, som saa
ofte ellers, at Fremtoningspræget ikke
er noget paalideligt Udtryk for Anlægspræget!
I det her illustrerede Forsøg bestod F2 af i alt
2464 Planter; deraf havde 1398 farvede og 1066
hvide Blomster. Beregnet paa 16 giver dette
Forholdet 9,08:6,92, som stemmer særdeles godt,
idet det tilladelige Spillerum er langt større
end de fundne Afvigelser fra 9 og 7.
Men Tavlen viser i F2, foruden de ufarvede
Blomster, som alle kan repræsenteres af Nr. 10,
der ser ud som Nr. 1 og 2, tillige 6 tydeligt
forskelligt farvede Blomster. Dette er Udtryk
for, at Forskellighederne mellem P-Racerne
var flere end to. Her skal — som et Eksempel
— gøres kort Rede for i alt fem
Forskelspunkter. De to Elementer C og R er omtalte. Den
ene P-Race indeholdt desuden et Element,
kaldet B, som giver Farven en blaa Tone; uden
C og R virker det ikke. Endvidere er der et
Element, ogsaa bragt ind fra kun een af
P-Racerne som virker forstærkende paa
Farvedannelsen; savnes den, bliver Farvetonen
lys (smlg. Nr. 6 og 9). Dette Element kan vi
kalde S. Endelig er der et Element, som
bevirker uens Fordeling af Farvetonen
mellem Blomstens »Fane« og »Vinger«; disse bliver
lyse, særlig taber det røde i Styrke (smlg. Nr.
4 og 7). Dette Element, som savnes i de i Nr.
5 og 8 illustrerede Tilfælde, kan vi betegne med
U. Idet vi kun tænker paa disse fem Elementer
C, R, B, S og U, samt ganske forbigaar de
Elementer, der har med Støvkornenes Former
o. a. m. at gøre, forstaas det, at F1-Slægtleddet,
selve den ved Krydsningen dannede B., har
denne Formel: Cc, Rr, Bb, Ss, Uu . . . Den
er altsaa (mindst) femfold uensdobbelt. Nr. 3
viser, hvorledes den er præget af C og R (rød
Farve), C, R og B (blaa Tone), S (den givne
Farve stærk) og U (Farven uens fordelt).
Denne femfold uensdobbelte B. maa i F2 vise
Spaltning efter Forholdet (3:1)5, der, naar det
udføres, refererer sig til 1024 og begynder med
2435:814:814:814:814:814:273 o. s. v., indtil 10, i
alt givende 32 Led. Af de til disse svarende
Individer er mange ganske ens at se til; alle
de, der ikke baade har C og R (og det gælder
24 af de 32!) er jo hvidblomstrende (Nr. 10).
Af de 8 resterende kan man ikke sikkert skelne
de svagtfarvede med uens Fordeling fra de
svagtfarvede uden dette Forhold; Nr. 6 viser
dog nærmest »uens« Fordeling, medens Nr. 9
derimod nærmest viser jævn Farvefordeling. Tydeligt
skelnes derfor kun 6 Farve-Fremtoningstyper
og 1 hvid Fremtoningstype; under denne sidste
type skjuler der sig imidlertid, som antydet,
24 forsk. Anlægspræg! Dette vil straks vise sig,
naar disse forskellige »Hvide« krydses — nogle
viser da det hele paa Tavlen illustrerede
Forhold, andre kan give en ell. fl. af de anførte
Farvetoner, atter andre giver blot hvidt Afkom
— som dog derfor ikke behøver at være
ensartet i Anlægspræg!
Som Sidestykke til dette Eksempel fra
Planteriget kan anføres (efter Darbishire) en
Krydsning af Mus. Farvetavlen viser
P-Racerne Nr. 1 og 2. Nr. 1 er hvid og har
røde Øjne; Nr. 2 er en gulspættet, jap.
Dansemus, ogsaa med røde Øjne. (Til
Dansebevægelser tages her ikke Hensyn; F1 danser ikke,
men i F2 vil 1 af 4 danse, Dans er altsaa
»recessiv«). Den fremkomne B., Nr. 3, ser ud som en
ordinær Mus og har sorte Øjne. Dette Afkom af
de to særlige Racer »slaar tilbage« til den
»vilde« Race; dog deri er intet mystisk, blot en
Konstruktion, ganske som i det omtalte
Plante-Eksempel; P-Racernes Anlægspræg
supplerer hinanden ved B.-Dannelsen. Særlig er
Konstruktionen af normale sorte Øjne
karakteristisk. F2-Slægtleddet falder i tre
Grupper; Nr. 4 er, ganske som Nr. 1, hvid
med røde Øjne. Nr. 8, 9 og 10 staar nær ved
den gulspættede P-Race; alle har røde Øjne,
Nr. 9 repræsenterer ganske Nr. 2’s
Fremtoningstype, medens Nr. 8 og 10 har gul, resp.
chokoladefarvet Tone. Midtergruppen, Nr. 5,
6 og 7, har sorte Øjne; Nr. 5 er som F1 at
se til, Nr. 6 er sortegraat spættet og Nr. 7
helt sort. Ogsaa her er F1 flerfoldig
uensdobbelt i Anlægspræget; den analytiske Udredning
er dog ikke fuldt saa gennemført som i det
omtalte Plante-Eksempel. Men de to Tilfælde
svarer smukt til hverandre og viser
Overensstemmelsen mellem Planters og Dyrs
Arvelighedsforhold meget slaaende.
Talrige andre Eksempler kan anføres,
Baur’s, Nilsson-Ehle’s, Shull’s og
andres glimrende Arbejder over Blomster og
Kornsorter, Punnett’s og Castle’s, Pearl’s
og fleres lige saa vigtige Studier over Høns,
Gnavere o. a. Nilsson-Ehle har særlig
Fortjenesten at have studeret Kulturplanters
fysiol. Egenskabers Forhold hos B., f. Eks.
Vinter-Haardførhed, Modstandsevne mod
Infektion o. a. m. Herved har det vist sig, at der
ofte kan være hele Rækker af ensvirkende
Elementer i Anlægspræget, og at deres
Kombination i større ell. mindre Antal kan
betinge Gradationer af de paagældende
Egenskaber — en Sag af stor fysiol. og praktisk
Interesse.
8) Afvigelser og Undtagelser fra
de omtalte »normale« Spaltnings-Regler er
meget hyppige. I første Linie staar talrige
Tilfælde, hvor visse Kombinationer ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
