- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
739

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Christian, dansk Præst og Forf., (1740-1819) - Basti (Bustee), Distrikt i de indobritiske United Provinces - Bastia, Hovedstad i Arrondissementet af s. N. paa Østkysten af Øen Corsica - Bastian, Mandsnavn; Afkortelse af Sebastian (Opkaldelse efter Helgenen). - Bastian, Adolf, tysk Forskningsrejsende og Etnograf, (1826-1905) - Bastianini, Giovanni, ital. Billedhugger (1830-68)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

interessant som et Skuespil; det kristelige er
forsvundet, kun det, der har moralsk Bet., er
blevet staaende. Dette Forslag vakte uhyre Opsigt,
dets vægtigste Modstandere var Biskopperne
Balle og Nordahl Brun. — Hvor meget B. end
var optaget af Arbejdet for at finde den rette
Form, havde han rig Lejlighed til at fremstille
det Indhold, som han vilde skulde fylde Formen.
Han begyndte med at tro paa Aabenbaringen og
endte med at se den Tid i Møde, da »Fornuften,
uafhængig af Aabenbaringen, har naaet en
saadan Kultur, at den kan vejlede sig selv paa
Sandhedens og Dydens Bane«. De kristelige
Dogmer har kun Bet. for de Uoplyste, Jesu Plan
var at oplyse, forbedre og saliggøre Mennesket;
han vilde ophæve Farisæismen, afskaffe
Offerdyrkelsen og indføre Troen paa een Gud og
Sjælens Udødelighed; om Pligterne har han
derimod ikke lært andet end de hedenske
Filosoffer. I sin »Jødiske Historie« I—II (1777) og i sit
»Ny Testamente med Anmærkninger« (1780)
bortforklarer han Underne og fortolker de
bibelske Udtryk som Akkommodationer efter
herskende Forestillinger. Da disse Bøger vakte
Modsigelse, især hans Fortolkning af Joh. 1. 1,
viste han, at han ogsaa selv var i Stand til at
akkommodere sig. For at klare sit Standpunkt
udgav han »Den kristelige Religions
Hovedlærdomme« (1783) og »Den naturlige Religion,
saaledes som den findes i de hedenske Skrifter«
(1784). I »Korte Tanker til nærmere Eftertanke
over den gejstlige Stand« (1794) hævder han,
at Folkelærerens, d. v. s. Præstens, Opgave er at
udbrede human Oplysning, i hvilket Øjemed
Landsbypræsterne skal lære Fysik, Kemi og
alt til Landbruget henhørende. For at oplyse
Menigmand skrev han (1785) en »Religionsbog
for Ungdommen«, men den slog ikke igennem,
og han udarbejdede sammen med Balle den
efter sidstnævnte kaldte Lærebog. I »Tanker om
vor Tids Fremgangsmaade for at befordre den
religiøse Oplysning« (1796) vendte B. sig mod
Fritænkerne. Han gør sig heri til Tolk for, at
Præsten kan have en privat Religion til eget
Brug og en officiel paa Prædikestolen til de
mindre Oplystes Saliggørelse. Da B. havde
nedlagt sit Embede, ophørte han samtidig med
sin teol. og kirkelige Forfattervirksomhed, nu
udgav han filos. Bøger og oversatte den stoiske
Kejser Marc Aurel’s Skr. De fleste af B.’s Skr
er oversatte paa Svensk, nogle paa Islandsk og
Tysk, og »Gejstlig Talekunst« blev af Kejser
Josef II indført som Skolebog i hans Stater. (Litt.:
»Teologisk Bibliotek XVI«; Schebel, »B. og
Balle« [i »Dansk Maanedsskrift«, 1868 II]).
L. M.

Basti (Bustee), Distrikt i de indobritiske
United Provinces. Divisionen Gorakhpur, c. 7100
km2 med (1911) 1830421 Indb. Distriktet er et
frugtbart Lavland, der ligger mellem Nepal og
Floden Gogra, hvor der avles særdeles megen
Ris og Bomuld. Hovedstaden af s. N. har
(1901) 14761 Indb.
M. V.

Bastia, Hovedstad i Arrondissementet af
s. N. paa Østkysten af Øen Corsica, ligger lige
over for Elba ved Banen B.-Ajaccio og har (1911)
29412 Indb. B. er Corsicas vigtigste Handelsstad,
driver en betydelig Handel paa Italien og
Frankrig; der udføres især Kastanier, Sydfrugter,
tidlige Grøntsager samt Garveekstrakt,
Kobbermalm og Antimonmalm, og der indføres Kul og
Korn. Industrien omfatter Fabrikation af
Tobak, Læder, Olie og Makaroni, og der drives fra
B. et vigtigt Sardin- og Koralfiskeri. B. bestaar
af et gammelt og et nyt Kvarter, af hvilke det
førstnævnte ligger omkr. den gamle Havn og
har snævre, stejle Gader, medens det moderne
Kvarter ligger omkr. den nye Havn. Byen ligger
paa Skraaningen af et Bjerg og er meget smuk,
set fra Søsiden. Den har 9 Kirker, et Kastel
og et Teater, er Garnisonsby og Sæde for
Militærguvernøren, Øens Overret, et
Handelskammer og en Filial af Frankrigs Bank. — B. er
grundlagt (1380) af Genueserne, som her
byggede et Kastel, hvoraf Byen fik Navn. 1553 blev
den erobret af Frankrig, men givet tilbage til
Genua 1559. Efter Corsicas Overgivelse til
Frankrig 1769 vedblev B. at være Øens Hovedstad;
men 1811 blev Ajaccio Hovedstad i Dept. B. har
været erobret af Englænderne to Gange, 1745
og 1794.
G. Ht.

Bastian, Mandsnavn; Afkortelse af
Sebastian (Opkaldelse efter Helgenen).

Bastian, Adolf, tysk Forskningsrejsende
og Etnograf, f. 26. Juni 1826 i Bremen, d. 3.
Febr 1905 paa Trinidad. B. studerede først
Jura, senere Naturvidenskaber og Medicin og
berejste 1851—59 først som Skibslæge og
derefter som Forsker Australien, Peru, Vestindien,
Meksiko, Kalifornien, Kina, Ostindien,
Mesopotamien, Kaplandet og Afrikas Vestkyst. Hans
anden Rejse 1861—65 førte ham til Syd- og
Østasien. 1866 blev B. Privatdocent ved Univ. i
Berlin, senere Prof. i Etnologi og Direktør for
»Museum für Völkerkunde«. 1873 rejste B.
til Loango-Kysten. 1875—76 gik hans 4. Rejse
til Sydamerika. 1878—80 rejste B. i Sydhavet,
1889—91 i Transkaspien og Indien, 1896—98 paa
Java og Bali, 1901—03 i Indien og paa Ceylon
og 1903—05 i Vestindien, hvor han døde. Paa
sine Rejser indsamlede B. en Mængde
etnologisk Materiale, der kom »Museum für
Völkerkunde« til Gode, og han skrev om sine
Iagttagelser og Betragtninger en Mængde Værker,
som det dog p. Gr. a. deres tunge Sprog er
vanskeligt at læse. B. er en af de fornemste
Grundlæggere af den tyske Etnografi ell.
»Völkerkunde«. Han var Medstifter af
»Anthropologische Gesellschaft«, af »Afrikanische
Gesellschaft« og af »Zeitschrift für Ethnologie«.
(Litt.: Th. Achelis, »A. B.« [Hamburg
1891]).
H. P. S.

Bastianini, Giovanni, ital. Billedhugger
(1830—68), Elev af Fedi og Torrini, sluttede sig
i sin Kunst nærmest til Renaissancens
Quattrocentister, hvem han formaaede at efterligne i
den Grad, at en Terrakottabuste (af
Savonarola’s Ven, Digteren Benivieni) blev købt 1866 til
Renaissianceafdelingen i Louvre; det var kun
med Nød og næppe, efter overbevisende
Dokumentationer, at man i Paris vilde indrømme
Fejltagelsen. B. har endvidere udført en Buste
af Savonarola, en malet Lerstatuette af Giovanni
delle Bande Nere (Paris), en Bakkantgruppe,
Arbejder, der gav Løfter om en frugtbar
Fremtid, som imidlertid blev hurtig afbrudt ved
Kunstnerens tidlige Død.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0787.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free