Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastiat, Frédéric, fr. Nationaløkonom, (1801-1850) - Bastide, Jules, fr. Politiker (1800-79) - Bastien-Lepage, Jules, fr. Maler, (1848-1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bastiat [ba↱stia], Frédéric, fr.
Nationaløkonom, f. 29. Juni 1801 i Bayonne, d. 24. Decbr
1850 i Rom. B. fik en mangesidig praktisk og
teoretisk Uddannelse, der udvidede hans Blik
og med tidlig udviklet Modenhed førte ham til
at forsøge sig som Forf. Med stærk Interesse
fulgte han Anticornlaw-Ligaens Propaganda og
Frihandelsprincippernes Fremtrængen i
England og kastede sig, første Gang i Oktoberhæftet
af Journal des Économistes for 1844, med
glødende Iver ind i den ogsaa til Frankrig
overførte Diskussion om Frihandelen. Tidsskr.
forlangte mere fra hans Haand, og saaledes
opstod fra 1845 den Række glimrende Artikler,
der forenede til et Hele bærer Titlen Sophismes
économiques (2 Bd 1847—48). Samtidig skrev han
Frihandelsbevægelsens Historie i England i
Cobden et la Ligue (1845). B.’s Ry var hermed
grundlagt, og han kunde begynde at arbejde for
sine Ideers praktiske Gennemførelse. 1846 deltog
han i Grundlæggelsen af Frihandelsforeninger i
Bordeaux og Paris og blev deres
Generalsekretær og Chefredaktør for deres Organ Le libre
Échange. Revolutionen 1848 bragte ny Problemer
og Opgaver paa Dagsordenen for ham.
Socialismen kom første Gang til Gennembrud. Dette
kunde den lidenskabelig liberale B. ikke rolig
se paa, og han viede nu hele sin Interesse, og
hvad der var tilbage af hans svækkede
Arbejdskraft, til at bekæmpe den. I de tre sidste Aar af
sit Liv ryster han af Ærmet en hel Række
større og mindre Skr, for største Delen lige saa
polemisk bidende som formelt brillant skrevne,
antisocialistiske Brochurer. I hans Dødsaar
udkom første Del af hans Hovedværk Les
Harmonies économiques, der giver en samlet
Fremstilling af hans økonomiske Grundanskuelser.
Mod Malthus og Ricardo paa den ene Side,
Socialisterne paa den anden, forsøgte han at paavise,
at alle Samfundsklassers Interesser, rettelig
forstaaet, falder sammen, og at den økonomiske
Udvikling medfører en stigende Velstand for
dem alle, blot de ikke forstyrres af Statsindgreb,
der indskrænker ell. hemmer den økonomiske
og sociale Frihed. B.’s samlede Værker blev
udgivne i 7 Bd af hans Ven Paillottet. Fl. af
hans Skr er oversatte paa mange fremmede
Sprog, paa Dansk saaledes (ved A. V. Læssøe):
»Falske Sætninger i Statshusholdningen«, I. &
II. Række (1848), og (ved A. Steen) »Hvad man
ser, og hvad man ikke ser, kortfattet
Statshusholdningslære« (1852). — Skønt ingen dyb
Tænker er B. en talentfuld og, ved Stilens
bestikkende Esprit og Formfuldendthed, fremragende
Forf., en af de ypperste og mest populære
Repræsentanter for den nationaløkonomiske
Optimisme; dertil en oprigtig Menneskeven, en
skarp og behændig Polemiker, en uforfærdet og
overbevisningstro Forkæmper for den
økonomiske Frihed. Med Harme afviser han Kravet
paa, at Staten bør tillægges en økonomisk
regulerende Funktion (særlig i Skr.LL’État [1849]).
Originalitet var ikke hans stærke Side. Et Maal,
han aldrig tabte af Syne, var, som han selv
udtrykte det, »at splintre Vaabnet i de antisociale
Frasemageres Hænder«; hermed sigtede han
baade til Beskyttelsesmændene og til
Socialisterne.
K. V. H.
Bastide [ba↱stid], Jules, fr. Politiker
(1800—79), sluttede sig allerede 1821 til Carbonarierne
og var en saare virksom Agitator. I Julidagene
1830 tog han ivrig Del i Kampen og blev som
afgjort Republikaner snart indviklet i
Sammensværgelser mod Ludvig Filip samt 1832
dødsdømt for Deltagelse i Opstanden i Paris. Han
flygtede til London og kom først tilbage 1834,
da en ny Domstol frikendte ham. 1836 overtog
B. Ledelsen af Bladet National efter A. Carrel’s
Død, men skiltes herfra 1846 som Følge af
Uenighed med A. Marrast og grundlagde som
ivrig, om end frisindet, Katolik et nyt Blad
sammen med Buchez. Efter Februarrevolutionen
1848 blev B. Understatssekretær i
Udenrigsministeriet under Lamartine og var 10. Maj—20.
Decbr selv Udenrigsminister. Som saadan afgav
han i Aug. (i Berlin og Frankfurt) to for
Danmark meget gunstige Noter og søgte senere at
mægle mellem Østerrig og Sardinien, til Bedste
for Italiens Frihed, skønt han ikke nærede
Velvillie for Kong Karl Albert. Ligeledes stemte
han i Nationalforeningen 1849 imod Frankrigs
Indblanding i de rom. Forhold. Han har udg.
en interessant Fremstilling af den fr. Republiks
Optræden overfor Italien 1848 (1858) og Les
guerres de religion en France (2 Bd, 1859).
E. E.
Bastien-Lepage [ba↱stiæ-l↱pa.з], Jules, fr.
Maler, f. 1. Novbr 1848 i Damvillers (Meuse),
d. 9. Decbr 1884 i Paris. Uddannet i Cabanel’s
Skole til en dygtig og sikker Tegner
konkurrerede han
gentagne
Gange uden Held
for prix de
Rome og brød
da med
Traditionen og den
akademiske
Bane, hvorpaa
hans Kunst
syntes at skulle
slaa ind, for
med
hensynsløs
Sandhedsstræben og
indtrængende
Forstaaelse at
skildre
Virkeligheden,
Nutidslivet og i
Hverdagsemnets beskedne Ramme at gribe
og fæstne det sande, personlige Liv. Det
er denne Egenskab af Rydningsmand, der
har givet B.’s Kunst dens store og
blivende Værd, om end nyere Kritik nu
forholder sig ret kølig overfor hans
Arbejdsresultater. Han malede nu — under stigende
Interesse, Misbilligelse fra mange og begejstret
Tilslutning fra endnu flere — sine, nu klassiske,
Arbejder som Les foins, Høhøsten (1872),
»Oktoberdagen« (Kartoffelhøst) (1879), »Jeanne d’Arc
i Dom-Remy« (1880), »Landsbytiggeren« (1881),
Brændesamleren Le père Jacques og
Landsbyscenen L’amour au village (1883) m. fl. Hans
dybtgaaende Karakterskildring og store
Herredømme over Formen udfoldede sig ogsaa paa
glimrende Maade i hans Portrætter, saaledes
 |
| J. Bastien-Lepage. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
