Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastien-Lepage, Jules, fr. Maler, (1848-1884) - Bastille, var fordum i Frankrig Benævnelsen paa faste Borge - bastingage, se Skanseklædning. - Bastion (Bolværk), se bastionært Grundrids. - bastionært Grundrids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede i Portrættet af Kunstnerens
Bedstefader (1874), Dobbeltportrættet af Forældrene
(1877) og Portrættet af Broderen (1879); s. A.
malede han Prinsen af Wales; ypperlige
Arbejder af B. er endvidere Profilportrættet af Sarah
Bernhardt, det lille Maleri af Madame Juliette
Drouet og Dobbeltportrættet af Forældrene.
Skønt B. døde i sin Manddoms Kraft, midt i sin
kunstneriske Udvikling, skabte hans Kunst, der
brød med det gængse Ateliermaleri med dets
tillavede Lysvirkning og satte
Friluftsmaleriet i Stedet, hurtig Skole og har haft stor
Indflydelse paa den plein-air’istiske Retning i
den moderne Kunst. To af hans Hovedværker,
»Oktoberdagen« og »Landsbytiggeren«, var
udstillede paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1888;
det sidste er nu Ny-Carlsberg Glyptotekets
Ejendom. I hans Fødeby er der oprejst en Statue af
ham, udført af Rodin. (Litt.: de Fourcaud,
B.-L., sa vie et ses œuvres [Paris 1885];
Theuriet, B-L., l’homme et l’artiste [Paris 1885];
Jul. Lange, »B.-L. o. a. Afh.« [Kbhvn 1889]).
A. Hk.
Bastille [ba↱sti.j] (af bâtir,
at bygge) var fordum i
Frankrig Benævnelsen paa
faste Borge, forsynede med
Taarne ell. Bastioner, men
blev senere Egennavn for
Bastillen i Paris, som
var opført c. 1370—80 af
Kong Karl V ved St.
Antoine-Porten mod
Englænderne og Paris’ urolige
Folk. B. dannede en Firkant,
som paa hver af sine to
Hovedsider havde 4 Taarne
med 5 Stokværk; den var
omgivet af Grave.
Fængslerne fandtes dels i
Taarnene, dels i nederste
Stokværk ud til Gravene
(cachots). Allerede i 15. Aarh.
brugtes den som
Statsfængsel for vigtige Forbrydere,
der skulde behandles haardt; den var
tillige Residens og viste sig af stor
strategisk Værd, ogsaa i 16. og 17. Aarh. under
Borgerkrigene. Henrik IV opbevarede sin Skat
dér. Sin største Navnkundighed naaede den
under Ludvig XIV og Ludvig XV, da den modtog
en Mængde Fanger af den forskelligste Art,
Ofre for de hemmelige Arrestordrer (Lettres de
cachet): faldne Ministre som Fouquet, Falsknere
og Giftblandere, unge Mænd, der gjorde deres
Familie Bryderi, Forf., der kritiserede
Regeringen, Folk, der gik indflydelsesrige Mænd i Vejen,
som den unge Voltaire. De mest omtalte
Fængselshistorier knytter sig til »Manden med
Jernmasken« (s. d.) og Latude, hvis fantastiske
Skildring af sit Fangenskab og sin Undvigelse
gjorde stort Indtryk under Revolutionen.
Fangernes Behandling var meget forsk. Mange
interneredes paa kortere Tid under ret utvungne
Forhold; men hvad man, naar alle Overdrivelser
fjernes, véd om Folk, der holdtes i Fængsel
uden Dom »paa Kongens Behag« og undertiden
glemtes af Myndighederne, er nok til at forklare
det Had, der samlede sig om B., uagtet man
gennemgaaende levede under bedre Forhold
dér end; i andre Statsfængsler. Under Ludvig
XVI sank Fangernes Antal til 7; men i
Erindringen om dens slette Ry vendte Folkemassens
Raseri sig under Opstanden i Paris 14. Juli
1789 mod B. Besætningen bestod kun af et ringe
Antal af Invalider og Schweizere.
Kommandanten de Launay ønskede at kæmpe til det
yderste, men hans Mænd var forsagte og uvisse,
og efter et Par Timers Kamp gav man
Angriberne Adgang. Den sejrende Folkemasse, til
hvilken fr. Gardister havde sluttet sig,
strømmede ind i Slottet og satte de faa Fanger,
hvoraf 4 var fornemme Vekselfalsknere, i
Frihed. Gardisterne søgte at redde Kommandanten
og hans Officerer; men en vild Pøbel myrdede
dem og bar de blodige Hoveder i Triumf
gennem Gaderne. Dagen efter begyndte B.’s
Nedbrydelse, og dens Ødelæggelse blev ikke blot i
Frankrig, men rundt om i Europa hilst med
Jubel som Tegn paa det despotiske
Herredømmes Undergang. Aarsdagen er siden 1880 blevet
fejret som Nationalfest. Paa B.’s, med Jorden
jævnede, Plads rejstes 1840 Julisøjlen af
Bronze, under hvilken de i Gadekampene i Juli
1830 Faldne ligger begravede. — De ved B.’s
Erobring fundne Papirer blev til Dels straks
udgivne; senere har Ravaisson udg. Archives de
la B. (Paris 1870—94, 19 Bd). De moderne
Hovedværker er Bournon, La B. (Paris 1893),
og, i populærere Form, Funck-Brentano,
Legendes et Archives de la B. (Paris 1898).
P. L. M.
 |
| Bastillen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
