Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - bastionært Grundrids - Bastit ell. Schillerspat er et Mineral - Bastkul, se Brunkul. - Bastmaatter, se Bast. - Bastnæsit, et Mineral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Frankrig, hvor det indtil kort før Krigen
1870—71 i det store og hele blev udført efter de
Principper, der var angivne af den fr.
Ingeniørgeneral Vauban (1633—1707). Efter Vauban’s
Principper konstrueres det b. G. saaledes: Paa
Midten af Polygonsiden aa (Fig. 1), der i Alm.
er c. 300 m lang, oprejses en vinkelret de, der
gøres lig 1/6 aa; fra de to Punkter a,
Bastionsspidserne ell. Bastionernes Saillanter,
trækkes Defencelinierne ae, og paa disse
afsættes Bastionens Facer ab, der gøres lig 2/7 aa;
fra de derved bestemte Punkter b,
Skulderpunkterne, nedfældes vinkelrette,
Flankerne, paa Defencelinierne, hvorved
Kurtinepunkterne c samt Kurtinen cc
bestemmes. Fra Flankerne vil det derfor altid
være muligt at bestryge den foran liggende
Grav, hvis ydre Side i Alm. var parallel med
Facerne. Ved at foretage tilsvarende
Konstruktioner paa Nabopolygonsiderne fremkommer
Bastionen cbabc, der undertiden lukkedes bagud
med en Strube, og som, efter som den var fyldt
med Jord ell. ej, betegnedes som en fuld ell.
tom (hul) Bastion (Fig. 2). Bastionen, der ofte
i Nederlandene forsynedes med en lavere
liggende Ildlinie, Faussebraie, udstyredes
undertiden med en Kavaler, som ragede op
over Ildlinien, og som tjente til Opstilling for
Skyts, samt med Afsnit (s. d.) mellem
Skulderpunkterne. Var Bastionen adskilt fra
Hovedvolden ved en Grav, opstod den
detacherede Bastion. For at trække Forsvaret i
Langdrag og for at beskytte den ofte paa
Gravens indre Side, Eskarpen, liggende
Beklædningsmur mod Artilleriild anlagdes paa
Gravens ydre Side, Kontreskarpen, en
lav, jævnt udad faldende Vold, Glaciset,
hvortil knyttede sig den dækkede Vej
med sine Vaabenpladser, og desuden i
Graven forskellige Udenværker med
Ildlinier for Fodfolk og Artilleri, der dog alle
gjordes saa lave, at de kunde beherskes fra
Hovedvolden. Medens saaledes Gravsaksen
(Tenaillen) dækkede Kurtinen, anvendtes
Halvmaanen (Ravelinen) foran
Gravsaksen og undertiden ogsaa foran Bastionernes
Saillanter, ell. der kunde foran Bastionen og
Halvmaanen anlægges Couvrefacer (Fig. 3)
for Fodfolk alene, ell. Contregarder baade
for Fodfolk og Artilleri. Samledes
Udenværkerne til en sammenhængende Linie, opstod
Enveloppen, der dog kunde have smalle
Gennemgange, Coupurer. Da det b. G. kun
vanskeligt lod sig tilpasse efter Terrainet,
maatte foran liggende farlige Punkter ofte
inddrages ved Hjælp af Horn- ell.
Kronværker (Fig. 4) bestaaende af en ell. to Bastioner,
hvis ydre Facer forlængedes ind til Glaciset.
Det b. G. skaber glimrende Betingelser for
Flankering af Graven, men har kun et svagt
frontalt Forsvar og er bl. a. p. Gr. a.
Bastionernes store Dybde uanvendeligt i Nutiden paa
alle fremadvendende Linier, derimod anvendes
det undertiden paa Struben af moderne Forter
for at skaffe Flankering af Strubegraven.
Sch. P.
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
|
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
