Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Batardeau (fr.), er en tværs over en vaad Fæstningsgrav bygget Dæmning - Batatas, Batater, se Ipomæa. - Batavia, Batavernes Land; lat. Navn for Holland. - Batavia, Residentskab paa Nordkysten af Java - Batavia, - 1) By i U. S. A., Stat Illinois - 2) By i U. S. A., Stat New York. - Batavia River, Flod paa Queensland - Bataviske Republik, se Nederlandene (»Historie«). - Batbie, Anselme Polycarpe, fr. Statsmand, (1828-1887) - Batchian, se Batjan. - Bateman, amer.-eng. Skuespillerfamilie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabent Overfald, hvis Bund ligger i den
ønskede Vandhøjde, og, hvis man vil kunne
variere Vandstanden i Graven, tillige med en
Sluse. For at vanskeliggøre det for en
Angriber at benytte B. til Passage over Graven er
dens øverste Del spidst tildannet i Tagform og
tillige spærret ved en Jernvifte.
Sch. P.
Batatas [sp. wa-], Batater, se Ipomæa.
Bataver, germansk Folk i det belgiske Gallien,
boede paa den »bataviske Ø« mellem Rhin og
Waal, den nuv. Betuwe, og bredte sig derfra
videre. B. blev under Augustus Forbundsfæller
af Romerne og ydede disse fortræffelig Tjeneste
baade som Søfolk og Ryttere. Senere gjorde de
under Ledelse af Claudius Civilis et Oprør,
som først syntes at lykkes, men 71 e. Kr. blev
kuet. Siden 5. Aarh. satte Frankerne sig fast
bl. B., og med dem smeltede B. sammen.
Byen Passau har Navn efter en Legion af B.
G. S-e.
Batavia, Batavernes Land; lat. Navn for
Holland.
Batavia, Residentskab paa Nordkysten af
Java, 6982 km2 med (1905) 2109352 Indb., mod
N. lavtliggende, stærkt dyrket, bliver mod S.
bjergfuldt og hæver sig ved Sydgrænsen til
betydelig Højde i Vulkanerne Gedeh (2962 m),
Salak (2213 m), Mandalavangi (3023 m). Landet
gennemstrømmes af den ret betydelige Flod
Tarum. Der dyrkes især Ris og Kokos.
Hovedstaden B., Hovedstad for nederlandsk Indien,
Generalguvernørens Sæde, med (1905) 138551
Indb., hvoraf 8777 Europæere, 28150 Kinesere,
2052 Arabere, ligger ved Sydkysten af en
Bugt, som mod N. er beskyttet af Koralrev,
hvorpaa der ligger fl. Smaaøer. Gennem Byen
strømmer den lille Flod Tshilivung, ved
Kanaler delt i fl. Arme, kun sejlbar for Baade.
Byens ny Havn ligger ved Tandshong Priok, 7 km
Ø. f. Byen, forbundet med denne ved en
Jernbane og en Kanal. Der er 7 m Vand i Havnen.
Ved Kysten ligger fl. Batterier til Byens
Forsvar. Den gamle Del af B. har et holl. Præg
med Kanaler, lige Gader, som skærer hverandre
under rette Vinkler, store Huse med europ.
Bygningsmaade, den er Forretningslivets Centrum
med Kontorer og Lagre. Der findes Raadhuset,
Børsen, Hospital, Fængsel o. s. v. Bl. de mange
Forstæder maa fremhæves den sydlige, højere
liggende og derfor sundere Molenvliet, som
bestaar af fl Kvarterer, hvoriblandt Nordwijk,
Rijswijk og Weltvreden med europ. Villaer,
omgivne af Haveanlæg. Her findes
Regeringsbygningen (Het Paleis), et Citadel, Arsenal,
Kaserner, Militærhospital, Artilleriskole,
Fængsel for Europæere, Teater o. s. v. Der findes
mange smukke, beplantede Pladser saasom
Koningsplein og Waterlooplein. Haandværket
er ubetydeligt, men Handelen er meget stor.
1905 indgik i Havnen 416 Dampere med 2036 t.
Grunden til B. lagdes 1610, da den holl.
Generalguvernør Both anlagde et Faktori ved
Dshakatra, Hovedstad i Riget af samme Navn. 1618
flyttedes den nederlandsk-indiske
Centralregering fra Molukkerne herhen. Fyrsterne af
Dshakatra og Bantam søgte vel at fordrive
Hollænderne, men 1619 indtog
Generalguvernøren Koen Dshakatra, som nu fik Navnet B. Byen
blomstrede hurtig op. Efter et Jordskælv, 1699,
begyndte Mundingen af Floden Tshilivung at
tilsande, hvorved der dannede sig Sumpe, og
Byen blev usund. Europæerne begyndte nu at
flytte fra Byen til de højere beliggende, sydlige
Forstæder. 1808—11 tilkastedes en Del af de
gamle Kanaler, hvorved Sundhedstilstanden
forbedredes. 1811—16 var B. i Englands
Besiddelse.
M. V.
Batavia [bä↱teivja], 1) By i U. S. A., Stat
Illinois, ligger 50 km V. f. Chicago. (1910) 4436
Indb. B. har Stenbrud og et Sindssygehospital.
2) By i U. S. A., Stat New York. ligger 58 km
Ø. f. Buffalo. (1910) 91613 Indb. B. har et
Arsenal og et Blindeinstitut.
H. P. S.
Batavia River [bä↱teivja-↱rivə], Flod paa
Vestsiden af den til den britisk-australske Koloni
Queensland hørende Halvø York, udmunder i
Carpentaria-Bugten og er paa en Strækning af
40 km sejlbar for Fartøjer af ringe Dybgaaende.
Bredderne er frugtbare, skovrige og tæt
befolkede. Den 3 km brede Munding danner en
smuk Søhavn. B. blev 1800 besejlet og opmaalt
af Pennefather.
M. V.
Bataviske Republik, se Nederlandene
(»Historie«).
Batbie [bat↱bi], Anselme Polycarpe, fr.
Statsmand, f. 31. Maj 1828 i Dept. Gers, d. 12.
Juni 1887, blev 1857 Prof. i Paris og holdt
ypperlige Forelæsninger over Forvaltningsret
og Nationaløkonomi. 1861 udgav han en
Mémoire sur Turgot og 1862—68 en omfattende
Traité théorique et pratique du droit public
et administratif (7 Bd, 2. Udg. 1885) samt 1863
en kortere Fremstilling Précis du droit public
(5. Udg. 1885). Febr. 1871 valgtes B. til
Nationalforsamlingen, blev snart en af Orleanisternes
Førere og tog virksom Del i Forhandlingerne.
I Modsætning til Thiers’ Budskab Novbr 1872
om Republikkens Nødvendighed stillede B.
Kravet om en »Kampregering« imod det radikale
Partis Fremskridt (»Ødelæggelsens Ligue«) og
medvirkede Maj 1873 væsentlig til Thiers’
Fjernelse fra Magten. Han blev derefter
Undervisningsminister indtil Novbr s. A., var Formand
for Forfatningsudvalget, men stemte i Febr 1875
imod de ny Forfatningslove, fordi de slog
Republikken fast som Frankrigs fremtidige
Statsform. Siden 1876 var B. en af Monarkisternes
Førere i Senatet, understøttede ivrig Broglie’s
reaktionære Forsøg 1877 og var Decbr s. A.
selv udset til Førsteminister, men maatte opgive
det, da han ikke kunde overtale sit Parti til
at vove et Statskup. Siden 1885 var B. Medlem
af Instituttet.
E. E.
Batchian [-↱t∫an ell. ↱bat∫an?], se Batjan.
Bateman [↱beitmän], amer.-eng.
Skuespillerfamilie. Hezekiah Linthicum B., f. i
Baltimore 1812, d. 1875, ledede Teatre i St Louis
og New York. Hans Hustru Sidney
Frances (1823—81), Datter af den eng. Skuespiller
Joseph Cowell, var en yndet Skuespillerinde og
Forfatterinde, hvis Skuespil Self (1857) gjorde
stor Lykke med Ægteparret i Hovedrollerne. Af
Ægteparrets fire Døtre gik de tre til Scenen.
Mest kendt blev Kate Josephine B., f. 1842
i Baltimore. Som Julie og Lady Macbeth vandt
hun store Sejre i New York og optraadte senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
