- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
748

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Batist, opr. de fineste gennemskinnende Lærredssorter - Batjan (Batschan, Batchian), Ø bl. de saakaldte smaa Molukker - Batjuschkov, Konstantin Nikolàjevitch, russ. Digter, (1787-1855) - Batka, Richard, bøhmisk Musikforf., (1868- ) - Bat-Kol (hebr.: »Røstens Datter« *c: Lyd) betegner hos Rabbinerne den guddommelige Aabenbaringsrøst - Batley, Fabrikby i det eng. Grevskab York, i West-Riding - Batman, John, Grundlægger af Staten Victoria, Australien (1800-40) - Batna, By i Algier, Dept Constantine - Batoe, d. s. s. Batu. - Batoidei, se Rokker. - Batoka, se Batonga. - Batologi,i den bot. Systematik Læren om Slægten Rubus - Batometer, d. v. s. Dybdemaaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvendtes den fineste og bedst tilberedte Hør.
Vævningen skete i underjordiske, fugtige
Kældere, for at Garnet skulde holde sig særlig
smidigt; men dette opnaas nu ved at benytte
en Slette af Glycerin, der suger Fugtighed.
Man skelner mellem tre Sorter: klart,
halvklart og tæt ell. holl. Det fineste kaldes
Kammerdug, Cambrik ell. Cambray og
kom opr. fra Lille, Valenciennes, Cambray,
Peronne o. fl. St. i Frankrig og fra Prov. Brabant,
især fra Nivelles, i Belgien. For at fremstille
det billigere blandede man efterhaanden
Bomuld i og væver det nu ogsaa helt af Bomuld;
dog skal ægte Kammerdug være helt af
Hørgarn. Fl. fine Lærreder kaldes nu B. ell.
Batistlærred, hvilket sidste særlig bruges
som Betegnelse for de tættere og finere Sorter.
Bomuldsbatist, skotsk B. ell.
Batistmusselin er en Eftergørelse af det ægte B.
og væves af det fineste Bomuldsgarn. Da dette
er jævnere i Traaden end Hørgarn, kan Vævet
faa et smukkere Udseende end ægte B. og er
naturligvis langt billigere, men samtidig ikke
nær saa holdbart. Til Damesommerkjoler
anvendes det meget med fine paatrykte Mønstre.
B. benyttes ogsaa undertiden som Benævnelse
for Perkal (s. d.), Linon (s. d.) og
Jaconets (s. d.).
K. M.

Batjan [ell. ↱bat-?] (Batschan, Batchian),
Ø bl. de saakaldte smaa Molukker, SV. f.
Halmahera (Djilolo), 2164 km2 stor, er frugtbar,
men slet opdyrket og endnu for største Delen
bevokset med tætte Urskove. Den bestaar af
Granit og Skifer og deles ved en lav
Landtange i to Halvdele, der begge er bjergfulde.
Man finder Guld, Kobber, Stenkul, dog ikke i
stor Mængde. Øen er det østligste Punkt i den
gamle Verden, hvor der forekommer Aber.
Beboerne c. 11000 i Tallet er, fraregnet et lille
Antal Kristne i Hovedstaden Amasing,
Muhammedanere og staar under en Sultan, der er
skatskyldig til den holl. Regering.
M. V.

Batjuschkov [↱batju∫kåf], Konstantìn
Nikolàjevitch
, russ. Digter, f. 29. Maj
1787 i en gl Bojarslægt i Vologdà, d. smst. 19.
Juli 1855. I Petrograd, i Huset hos en Onkel,
der indtog en højere Embedsstilling i
Undervisningsministeriet, nød han sin første
grundige Opdragelse og indtraadte derpaa i
Tjenesten som Sekretær hos denne Onkel, en mere
nominel Stilling, der tillod B. at sysle med
Litt. og Kunst, navnlig Billedhuggerkunst.
Krigen mod Frankrig (1806) kaldte ham som
Frivillig til Hæren, med hvilken han deltog i
Slaget ved Heilsberg, hvor han blev haardt
saaret. Senere var han med i det finske Felttog
(1808). Efter Krigens Slutn. blev han (1810)
ansat i det kejserlige Bibliotek i Petrograd; men
denne Tjeneste afbrød han for at deltage i
Felttogene 1814—15 og sluttelig i Indtoget i Paris.
Da han atter var vendt tilbage til sin
Biblioteksplads, var hans Helbred nedbrudt; han havde
fra Moderen arvet Disposition til Sindssygdom,
og den efter Krigen Indtrædende reaktionære
Strømning i Hjemlandet, som B. var utilfreds
med, fremskyndede Ondet. For at bekæmpe det
søgte og fik han (1818) Plads som russ.
Legationsattaché i Neapel; men 4 Aar efter tvang
Sygdommen ham til at søge hjem, og de sidste
33 Aar af sit Liv tilbragte han i fuldstændigt
Vanvid paa Familiegodset i Guvernementet
Vologdà. Digtene fra B.’s korte Virksomhedstid,
der kun strækker sig over Aarene 1805—20,
viser ham som en af Ruslands talentfuldere
Digtere. Tasso var hans Forbillede. I den
mesterlige, malmfulde Sprogform og navnlig
i Fremstillingens kraftige Plastik blev han først
overgaaet af Pùschkin. Den første samlede
Udgave af hans Digte, der fandtes i Tidsskr,
besørgede hans Broder (1834).
(K. V.). H. C-e.

Batka, Richard, bøhmisk Musikforf., f. 14.
Decbr 1868 i Prag, Bibliotekar og Musikkritiker
i Wien. B. har skrevet en Række hist. og
kritiske Arbejder, deriblandt en bøhmisk
Musikhistorie, og desuden leveret ell. overs.
Librettoerne til adskillige moderne Operaer.
W. B.

Bat-Kol (hebr.: »Røstens Datter« ɔ: Lyd)
betegner hos Rabbinerne den guddommelige
Aabenbaringsrøst, som lyder til Mennesker fra
Himlen ved bestemte Anledninger (jfr Joh. 12,
28). Den adskilles fra den profetiske
Inspiration ved, at den kun er momentan og kan
rettes til hvem som helst, medens Profeten
taler ud af den Aand, han besidder til
Stadighed.
J. P.

Batley [↱bät£i], Fabrikby i det eng. Grevskab
York, i West-Riding, 12 km SV. f. Leeds, har
(1911) 31429 Indb., et tekn. Institut og er et af
Midtpunkterne for Fabrikation af grove og uldne
Stoffer. I Nærheden er Kulgruber og Stenbrud,
Jernværker og Maskinfabrikker.
G. Ht.

Batman [↱bätmän], John, Grundlægger af
Staten Victoria, Australien (1800—40), begav sig
1821 som Nybygger til Van Diemens Land
(Tasmanien), hvorfra han som Stifter af et
Koloniseringsselskab, Port Philip association, 1835
ledede en Ekspedition til de dengang lidet
udforskede Egne om Port Philip. Her lykkedes
det ham fra de indfødte Høvdinger at tiltuske
sig omkr 600000 acres Jord. Dette førte til
Grundlæggelsen af Byen Melbourne 1837, og da
Distriktet om Port Philip-Bugten 1851
udskiltes fra Ny Syd-Wales til Oprettelsen af Staten
Victoria.
K. V. H.

Batna, By i Algier, Dept Constantine, ligger
119 km SSV for Constantine. Den er en vigtig
Militærstation og et strategisk vigtigt Punkt
paa Jernbanen til Biskra. (1911) 8000 Indb. 20
km Ø. f. B. ligger Timgad, »Afrikas Pompeji«
med storartede Ruiner af den gamle rom. By,
Thamagudia.
C. A.

Batoe [-tu], d. s. s. Batu.

Batoidei, se Rokker.

Batoka, se Batonga.

Batologi (af gr. βάτος, Brombærbusken)
betegner i den bot. Systematik Læren om Slægten
Rubus ell. Klynger, hvortil Hindbær, Brombær
m. fl. hører.
V. A. P.

Batometer, d. v. s. Dybdemaaler, et
Instrument, med hvilket der maales store Dybder i
Havet. Der har været konstrueret mange
forskellige Slags B., og i Danmark har man
navnlig anvendt Rung’s Universal B., der er
baseret paa, at Luftens Tæthed er ligefrem
proportional med Trykket. Den til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free