- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
753

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bauddha-Vaishnava, en mindre Sekt af Vishnuitter - Baude, Charles, fr. Xylograf, (1853- ) - Baudeau, Nicolas, fr. Nationaløkonom (1730-92) - Baudelaire, Charles Pierre, fr. Digter, (1821-1867) - Baudelocque, Navn paa to højt fortjente fr. Fødselshjælpere - 1) Jean Louis B. (1746-1810) - 2) Louis Auguste B., (1800-64) - Baudin, Alphonse, fr. Politiker, (1801-1851) - Baudin, Charles, fr. Admiral (1784-1854)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bauddha-Vaishṇava, en mindre Sekt af
Vishṇuitter paa Dekhan (navnlig i
Máráṭhalandet), der har sit Navn deraf, at den
anerkender Buddha som Vishṇus’ 9. Avatāra.
D. A.

Baude [bo.d], Charles, fr. Xylograf, f.
1853 i Paris, Medarbejder ved de større
illustrerede Tidsskr, har bidraget meget til
Træsnitkunstens Udvikling ved sine fortræffelige
Reproduktioner af de gl. Hollænderes og Nutidens fr.
Maleres Arbejder.

Baudeau [bo↱do], Nicolas, fr.
Nationaløkonom (1730—92), grundlagde (1765) Tidsskr.
Ephémerides du citoyen; det øvede, navnlig efter
at Redaktionen var overtaget af den bekendte
Fysiokrat Du Pont de Nemours, stor Indflydelse,
og blev den fysiokratiske Skoles egl. Organ, men
blev 1772 undertrykket. 1773 genoptog B. sit
Tidsskr., hvoraf der indtil 1776 udkom 19 ny
Hæfter.

Baudelaire [bod↱læ.r], Charles Pierre, fr.
Digter, f. i Paris 21. Apr. 1821, d. smst. 31. Aug.
1867. Den unge B. følte tidlig Kald til Litt. For
at give hans Tanker en anden Retning og mulig
lede hans
Interesse ind paa
Handelsvejen
sendte hans
Familie ham
paa lange
Koffardirejser;
men
hjemkommen som
myndig fik
han Lov at
være Digter.
Han begyndte
1845 med
Kritik over Kunst,
skrev om
Malerne Delacroix og Guys
og en større
Afh. om L’art
romantique
. Han fordybede sig i Edgar
Poe’s fantastiske og rædselsfyldte
Skønhedsverden og omplantede den i sit eget
Sprog. Hans Oversættelse af Poe: Contes
extraordinaires
, Les aventures de Gordon Pym,
Eurêka, Histoires grotesques et sérieuses udkom
1853—65 i 4 Bd. 1857 udkom hans samlede Digte
under Titlen Les fleurs du mal. Bogen vakte den
største Opsigt; der rejstes Tiltale imod den, og
6 Digte mortificeredes; en ny ændret Udg.
udkom 1861. Samlingen blev, ved sin Rigdom af
raffinerede Stemningsessenser, ved sin sære, til
Tider perverse, Lidenskabelighed, ved sin hele
overfølsomme Blanding af Mystik og
Virkelighed, af Hallucinationer og krasse
Sansningsindtryk, navnkundig ikke blot i fr. Litt., men har
ogsaa uden for Frankrig øvet langvarig Virkning,
saaledes paa Swinburne og paa nordisk Lyrik.
Claussen, Michaëlis o. fl. har omplantet en Del
af hans Digte paa Dansk. — Nær beslægtet med
Les fleurs du mal er en lille Samling Petits
poèmes en prose
, smaa Mesterværker af
Menneskeforstaaelse og stærk Stil. — B. har fremdeles
udg. et Skr. om Théophile Gautier (1859), om
Wagner og Tannhäuser i Paris (1861) og endelig
Les paradis artificiels, opium et haschisch (1860),
hvoraf det ene Afsnit er en Bearbejdelse af
Thomas de Quincey’s berømte Bog Confessions
of an English Opiumeater
(oversat paa Dansk).
Efter hans Død udkom Souvenirs,
correspondances etc. suivies de pièces inédites
(1869 og 1872).
Œuvres complètes er udkomne dels i 7 Bd
(1868—72), dels i 4 Bd med Fortale af Th. Gautier
(ny Udg. 1888). Hans Lettres (1841—66) udkom
1907; Œuvres posthumes s. A.; 1909 udkom Mon
cœur mis à nu et Fusées. Journaux intimes
. B.,
der opr. tilhørte Parnassisternes Skole, hvis
kunstneriske Formfuldendthed han i højeste
Maal besidder, har faaet mere og mere universel
Bet. og staar for det unge, idealistiske Frankrig
som et uopnaaet Forbillede. (Litt.: Bøger om
B. er skrevne af de la Fizelière og
Decaux [1867], Asselineau [1868], Ziesing
[Zürich 1879], Crépet [1887], de
Lovenjoul
, Les lundis d’un chercheur [1894] og F.
Gautier
[2. Opl. 1903]; jfr. Paul
Bourget
i Psychologie contemporaine, Johs.
Jørgensen
, Essays [1906]; Chr. Rimestad,
»Fransk Poesi i det nittende Aarh.« [1905]).
S. Ms.

illustration placeholder
C. P. Baudelaire.


Baudelocque [bod↱låk], Navn paa to højt
fortjente fr. Fødselshjælpere. Den berømteste
af dem var 1) Jean Louis B. (1746—1810).
Han var sin Tids mest ansete Lærer i
Fødselshjælp, og hans Arbejder om den naturlige
Fødsel staar endnu næsten uovertrufne. Hans
Hovedværk er Principes des accouchements
(Paris 1775). — 2) Louis Auguste B., en Nevø
af førstnævnte (1800—64), var ogsaa en meget
anset Fødselshjælper i Paris og Prof. ved
Fakultetet.
Lp. M.

Baudin [bo↱dæ], Alphonse, fr. Politiker,
f. 1801, dræbt 3. Decbr 1851, var 1837—39 Læge
i Zuav-Korpset og senere i Paris, mest for
Fattigfolk. Han valgtes 1849 til
Nationalforsamlingen, hørte til yderste Venstre og bekæmpede
særlig Undervisningsloven 1850. B.’s
Navnkundighed skriver sig dog mest fra hans Død. Da
han efter Statskuppet 2. Decbr 1851 opfordrede
Folk i Forstaden St Antoine til væbnet
Modstand, og en Arbejder spottende hentydede til
de 25 frc., han oppebar i Dagpenge som Medlem
af Nationalforsamlingen svarede B.: »Nu skal
Du faa at se, at man kan lade sig slaa ihjel for
25 frc.«, og steg op paa en Barrikade, hvor han
snart faldt for et Skud i Panden. Mindet om hans
Daad fremdroges 1868, og 2. Novbr
(Allesjælesdag) fandt republikanske Demonstrationer Sted
ved Graven. Anklagen mod de fængslede
Deltagere gav bl. a. Gambetta Lejlighed til at rette
voldsomme Angreb paa Kejserdømmet. Senere
rejstes et Mindesmærke ved Graven, og 1889
overførtes Liget til Pantheon.
E. E.

Baudin [bo↱dæ], Charles, fr. Admiral
(1784—1854), blev Officer 1800 og gjorde Tjeneste
de paafølgende Aar i de østasiatiske Farvande,
hvor han kæmpede mod Englænderne og i en
Træfning mistede sin højre Arm. 1809 vendte
B. tilbage til Frankrig, blev ansat som Chef for
en Brig og skød med denne ud for St Tropez
en eng. Brig i Sænk; avancerede s. A. til
Capitaine de vaisseaux og Chef for en Fregat. Da
Napoleon efter Waterloo-Slaget tænkte paa at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free