Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baudrillart, Henri, fr. økonomisk Historiker (1821-92) - Baudry, Paul Jacques Aimé, fr. Maler, (1828-1886) - Baudry d'Asson, Léon Armand Charles, fr. Politiker, (1836- ) - Bauer, Adolf, dansk Publicist, (1845-1910) - Bauer, Anton, tysk Retslærd (1772-1843) - Bauer, Bruno, tysk nytestamentlig Forsker, (1809-1882)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
luxe privé et public (4 Bd, 1878—80) og hans
ufuldførte, men fortjenstfulde,
statistisk-demografiske Hovedværk Les populations agricoles
de la France (Bd I—III, 1880—88).
K. V. H.
Baudry [bo↱dri], Paul Jacques Aimé,
fr. Maler, f. 7. Novbr 1828 i La Roche sur Yon
(Vendée), d. 17. Jan. 1886 i Paris. B. blev i
Paris undervist af Drolling, kom 1850 paa Prix
de Rome (Zenobia) til Rom og gjorde der
dybtgaaende Studier i ital. Kunst, Studier, han
senere, i Anledning af Udsmykningen af Paris’ ny
Opera, genoptog, særlig med Freskomaleriet for
Øje. Ved sin Hjemkomst tog han fornemmelig
fat paa Portrætmaleriet (bekendteste
Portrætter: Arkæologen Beulé, Guizot, E. About, stort
Rytterbillede af en General [1879]), men malede
i Ny og Næ Arbejder af anden Art, saaledes
1853 »Fortuna og Barnet« (Luxembourg-Museet)
under stærk Paavirkning fra venetiansk Kunst,
»Vestalindens Afstraffelse« (1857, Museet i Lille),
og kom med »Bodfærdig Magdalene«, »Venus’
Fødsel« (1859), »Amfitrite« og det berømte
»Perlen og Bølgen« (1863) ind paa det Emne, der
særlig bragte ham i Ry: den nøgne
Kvindeskikkelse, hvis Skønhed, straalende, men uden naiv
Ynde, han gengav med fin Smag, koloristisk
Begavelse og udsøgt Formsans. Hans »Mordet
paa Marat« (1861) var et isoleret Forsøg i
Historiemaleriet: 1866—74 var B. sysselsat med
omfattende Dekorationsarbejder til Foyer’en i
Paris’ ny Opera: i de tre store Loftsbilleder, i
Hvælvingerne over Gesimserne, i Medailloner etc.
synger Kunstneren, i rigt komponerede Scener
ell. smukke Enkeltskikkelser, Musikkens Pris,
idet han som Forbilleder benytter Kunstnere
som Michelangelo, Rafael, Veronese,
Primaticcio m. fl. og afvekslende henter Stoffet fra
Allegorien, den antikke Myte ell. kristelige
Legende. Hans smukke, harmonisk afvejede
Loftsmaleri til Kassationsretten i Paris indbragte
ham 1881 Salonens Æresmedaille. Ogsaa ved
andre Arbejder har han indlagt sig Fortjeneste
af det moderne fr. Monumentalmaleri; 1883
udførte han saaledes dekorative Malerier i Slottet
Chantilly. (Litt.: Ephrussy, P. B., sa vie
et son œuvre [Paris 1878]).
A. Hk.
Baudry d’Asson [bo↱dri-d-a↱sǡ], Léon
Armand Charles, fr. Politiker, f. 1836 i Dept
Vendée af en gl royalistisk Adelsslægt,
Godsejer, og er siden 1871 Medlem af
Departementsraadet og siden 1876 af Deputeretkamret. Her
har B., der er ivrig klerikal og uforsonlig
Modstander af Republikken, gjort sig særlig bekendt
ved sine talrige og støjende Afbrydelser under
Forhandlingerne. Da han Novbr 1880 straffedes
herfor af Formanden (Gambetta) med
Udelukkelse fra Møderne i 14 Dage, vilde han ikke
vige godvillig og maatte under stort Spektakel
bæres ud af Soldater. 1888 understøttede han
Boulanger’s Optræden for saaledes at komme
Republikken til Livs. B. er desuden en ivrig
Sportsmand (Væddeløb og Jagt).
E. E.
Bauer, Adolf, dansk Publicist, f. 13.
Febr 1845 i Kbhvn, d. smst. 23. Oktbr 1910,
besøgte den polytekniske Læreanstalt for at tage
en speciel Eksamen i Kemi. Et Tilbud fra
»Dags-Telegrafen«, der ønskede Artikler af
ham i tekn. og industriel Retning, lod ham
imidlertid gaa over i Journalistikken. 1865—77 var
han ansat ved det nævnte Blad, 1877—92 ved
»Dagbladet«. Samtidig leverede han en Række
Artikler navnlig af industrihistorisk og
kunstindustrielt Indhold til forsk. Blade og Tidsskr.
(»Illustr. Tid.«), ligesom ogsaa selvstændige
Bøger (Snedkernes Tegneforening [1887];
Haandværkerforeningen i Kbhvn [1890]; Kbhvn’s
Stolemagerlav [1891]). 1876—89 havde han Sæde i
Industriforeningens Repræsentantskab, og fra
1879, da Fællesrepræsentationen for dansk
Industri og Haandværk oprettedes, var han
Delegeret i den. 1890 overtog han
Redaktionen af Haandværkerbladet som »Fællesorgan
for dansk Haandværk og Industri«. B. stiftede
1905 »Fællesrepræsentationens Sølvmedaille«,
der hvert Aar uddeles skiftevis til en
Haandværker og en Industridrivende.
(C. N.). R. B.
Bauer, Anton, tysk Retslærd (1772—1843),
1793 Privatdocent i Marburg, Prof. ord. smst.
1797, 1812 i Göttingen. Som Retskonsulent var B.
meget søgt, Medlem bl. a. af den hannoveranske
Straffelovskommission (»Entwurf eines
Strafgesetzbuches für das Königreich Hannover« I—III,
1826, 1828 og 1831). Som Teoretiker overskygges
han af Feuerbach, hvis Straffetruselsteori han
modificerede til en Teori om Forebyggelse af
Forbrydelsen ved Advarsel (»Die Warnungstheorie
nebst einer Darstellung und Beurtheilung aller
Strafrechtstheorien«, 1830), i Virkeligheden kun
en »omdøbt« Afskrækkelsesteori. B.’s
»Lehrbuch des Naturrechts« (1807, 3. Udg. 1825)
forberedte hans »Lehrbuch des Strafrechtes« (1827,
2. Udg. 1833). Foruden en Samling
»Strafrechtsfälle« (I—IV, 1835—39) kan endnu af B.’s Skr
fremhæves »Lehrbuch des Strafprocesses« (1835)
og »Abhandlungen aus dem Strafrechte und dem
Strafprocesse« (I—III, 1846, 1842 og 1843).
Fz. D.
Bauer, Bruno, tysk nytestamentlig Forsker,
f. 9. Septbr 1809 i Eisenberg i
Sachsen-Altenburg, d. 13. Apr. 1882 i Neukölln ved Berlin,
studerede Teologi ved Univ. i Berlin, hvor han
1834 habiliterede sig som Privatdocent; 1839
forflyttedes han til Bonn, men da han i sine teol.
Skr lagde et fuldstændig ateistisk Standpunkt
for Dagen, blev Retten til at holde
Forelæsninger ham 1842 berøvet. Fuld af Bitterhed
herover levede han siden i Neukölln ved Berlin,
hvor han døde som Bankembedsmand. B. er
navnlig bekendt som den første, der i nyere
Tid har forsøgt at forklare Kristendommens
Opstaaelse under den Forudsætning, at Jesus
aldrig har levet. Til at begynde med var hans
Anskuelser dog ikke saa radikale; som
Tilhænger af Hegel’s Filosofi mente han opr. med den
spekulative Tænkning at kunne forene
Fastholdelse af det væsentlige i Kristendommen og
dens Dogmer, og han deltog med Iver i Kampen
mod Strauss, hvis »Leben Jesu« udkom 1835.
Men ved Studiet af den evangeliske Historie
førtes han ud i en stedse mere yderliggaaende
Skepsis. Først søgte han i »Kritik der
evangelischen Geschichte des Johannes« (1840) at
eftervise, at det fjerde Evangelium er et
digterisk Kunstværk uden nogen som helst hist.
Virkelighed, og i sit næste Hovedarbejde »Kritik
der evangelischen Geschichte der Synoptiker«
(3 Bd, 1841—42) mente hin at kunne godtgøre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
