Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baur, Ferdinand Christian, württembergsk Teolog, (1792-1860) - Baur, Wilhelm, tysk Præst, 1826-1897) - Bauschinger, Johann, Forstander for Materialprøve-Laboratoriet og Prof. i tekn. Mekanik og grafisk Statik (1834-1893) - Bauschinger, Julius, tysk Astronom, (1860- ) - Bause, Johann Friedrich, tysk Kobberstikker (1738-1814) - Bauske (Bausk), By i det russ. Guv. Kurland - Bausznern, Valdemar von, tysk Musiker, (1866- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilfældigheder at efterspore Bevægelsens Love
har lagt Grunden til den nyere
Dogmehistorieskrivning, der vel har maattet korrigere ham i
mangfoldige Enkeltheder og har maattet frigøre
sig fra Hegel, men dog stadig metodisk hvilet
paa B. — som ogsaa og navnlig hans bibelske
Kritik. For B. er de nytestamentlige Skr en
Afspejling af en c. 1 1/2 Aarh. lang Proces, i hvilken
en ældre, judaistisk begrænset Kristendom,
repræsenteret af de 12 gl. Apostle, særlig Peter,
og en yngre paulinsk, universalistisk
Kristendom, som opr. har staaet skarpt over for
hinanden, er blevne afslebne imod hinanden og
sammenarbejdede, indtil Kirkens kat. Kristendom
resulterer. Den ældste Gruppe af Skr, der viser
os Modsætningen i dens Skarphed, udgøres af
Joh.’s Aabenbaring, som repræsenterende
Judaismen, og Pauli Breve til Galater, Korinther og
Romere (de eneste efter B. ægte paulinske Skr),
som Udtryk for Paulinismen. I Tiden 70—140
fremkommer Flertallet af ny Test.’s Skr med
den Tendens at formilde Modsætningen,
hvorefter Bevægelsen afsluttes i Tiden indtil c. 170,
idet Kirken samler sig i Bekæmpelsen af
Gnosticismen (Pastoralbrevene) og i de Johanneiske
Skr (undtagen Aabenbaringen) bringer sin
Kristendoms Opfattelse til positivt afsluttende
Udtryk. — Heri er af blivende Bet. (foruden
mangfoldige Enkeltundersøgelser) navnlig B.’s
Paavisning af Nødvendigheden af den indre Kritik ɔ:
den Undersøgelse, som ud fra Skrifterne selv vil
bestemme deres Forf. og Tilblivelsestid, samt
hans Paavisning af den betydelige Forskel i
Synspunkt, som raader i de forsk. Skr inden for
ny Test. Derimod har B.’s egne Resultater m.
H. t. Skrifternes Oprindelse ikke kunnet skaffe
sig varig Anerkendelse. Dertil er de i for høj
Grad Produkter af en Konstruktion, som
forbryder sig mod den hist. Virkelighed. Tallet paa
hans Disciple i snævrere Forstand,
»Tübingerskolen«, har siden hans Død været i stadig
Aftagen. Men Teologien bør ikke herover glemme
den Taknemmelighedsgæld, i hvilken den staar
til B. — Tübingerskolens litterære Organ var
1842—57 de af Zeller og B. udgivne
»Theologische Jahrbücher«, hvis Opgave, om end med
modificeret Synspunkt, derpaa fra 1858 det af
Hilgenfeld udgivne »Zeitschrift für
wissenschaftliche Theologie« optog.
J. C. J.
Baur, Wilhelm, tysk Præst, f. i
Lindenfels i Odenwald 16. Marts 1826, d. 20. Apr. 1897,
blev 1865 Præst i Hamburg, kom 1872 til Berlin
som Hof- og Domkirkepræst og blev 1883
Generalsuperintendent for Rhin-Prov. Han
var en betydelig Taler og øvede stor
Indflydelse. Han har skrevet forskellige Biogr.
og »Das deutsche evg. Pfarrhaus« (2. Opl.
1878).
A. Th. J.
Bauschinger, Johann, Forstander for
Materialprøve-Laboratoriet og Prof. i tekn.
Mekanik og grafisk Statik ved den tekn. Højskole i
München, f. 11. Juni 1834 i Nürnberg, d. 25.
Novbr 1893 i München. B., der var Søn af en
ubemidlet Haandværker, saa han allerede fra
sit 14. Aar maatte ernære sig selv ved
Undervisning, studerede 1853—56 Naturvidenskab
under Ohm og Lamont og virkede derefter som
Lærer ved forsk. tekn. Skoler (Augsburg, Fürth,
München) indtil 1868, i hvilket Aar han ansattes
som Prof. ved den tekn. Højskole i München. I
sit egl. Fag, tekn. Mekanik og grafisk Statik,
virkede han navnlig ved i sit Værk »Elemente
der graphischen Statik« (1871, 2. Opl. 1879) at
give en let tilgængelig Fremstilling af denne
ny (af Culmann [s. d.] 1866 grundlagte)
Videnskab, hvorved de grafiske Metoders
Udbredelse væsentlig befordredes, men langt større
Bet. fik han dog som banebrydende paa
Materialprøvningens og den videnskabelige
Materialundersøgelses Omraade. 1871 fik han oprettet
det »Mekanisk tekniske Laboratorium«, der har
tjent som Forbillede for de fleste lgn. Anstalter
a. St., og her udførte han nu en Rk.
mønsterværdige Undersøgelser over de fleste vigtigere
Byggematerialer (Cement, naturlige og kunstige
Sten, Træ, Jern og Staal), hvorved han dels
lagde en solid Grundvold for vort Kendskab til
disse enkelte Materialers Egenskaber, dels
ogsaa leverede betydelige Bidrag af mere alm.
Natur til Styrke- og Elasticitetslæren (Forsøg
over Søjlers Bæreevne, Paavirkninger over
Elasticitetsgrænsen, Varighedsforsøg); sine
Forsøgsresultater (og en Bearbejdelse af dem)
offentliggjorde han i en Række »Mittheilungen aus dem
mechanisch-technischen Laboratorium d. k.
technischen Hochschule in München« (Hæfte 1—23).
Endelig gav han (1884) Stødet til det
internationale Samarbejde, der efterhaanden er kommet
i Stand paa Materialprøvningens Omraade, se
under Materialprøver.
A. O-d.
Bauschinger, Julius, tysk Astronom, foreg.’s
Søn, f. 28. Jan. 1860 i Fürth, studerede i
München og Berlin, ansattes 1883 ved Observatoriet
i München, blev 1896 Prof. i Astronomi ved Univ.
i Berlin og Direktør for det kgl. astron.
Rechen-Institut smst. og er fra 1909 Prof. i Astronomi i
Strassburg og Direktør for Observatoriet smst.
Af B.’s Arbejder nævnes: »Münchener
Sternverzeichniss«, I—II (1890—91), »Tafeln zur
theoretischen Astronomie« (1901), »Die
Bahnbestimmung der Himmelskörper« (1906). Ved Siden
heraf har B. siden 1883 meddelt i »Astron.
Nachr.« talrige Efemerider og Observationer af
Planeter og Kometer. Han har udg. »Berliner
astronomisches Jahrbuch« 1898—1911. Sammen
med J. Peters har B. udgivet
»Logarithmisch-Trigonometrische Tafeln mit acht
Dezimalstellen« (1910—11).
J. Fr. S.
Bause, Johann Friedrich, tysk
Kobberstikker (1738—1814). Efter en Studietid i
sin Fødeby Halle a. S. og Augsburg, hvor
Kendskabet til Wille’s Stik gav ham vigtige
Impulser, tog han 1766 til Leipzig. Her virkede han
(til Leipzig-Slaget 1813 drev ham til Weimar)
højt anset og hædret fra 1805 som kursachsisk
Prof. (Æresmedlem af Sthlm’s Akademi o. s. fr.).
Det var særlig som Portrætstikker, han vandt
sit Ry, især efter Vennen A. Graff’s Malerier.
A. Hk.
Bauske (Bausk), By i det russ. Guv.
Kurland, ligger paa Memels høje, venstre Bred og
har (1907) 6700 Indb., der driver en betydelig
Frugtavl. Slottet B., bygget 1456, blev 1625
indtaget af Svenskerne.
G. Ht.
Bausznern [↱ba^usnərn], Valdemar von,
tysk Musiker, f. 29. Novbr 1866 i Berlin, kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
