Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bavianer kaldes nogle Slægter af Hundeabernes Fam. (Cercopithecidæ) - Bavian-Øer, se Bawean. - Bavier, Simeon, schweizisk Ingeniør og Statsmand (1825-96) - Bavius, rom. Digter, samtidig med Vergil - Bavn, en Brændestabel paa en Høj, som tændtes ved en Fjendes Nærmelse - Bavnehøj Grund, Sundet, lille Stengrund med 4 m Vand paa Gilleleje Flak - bavoche (fr.), utydeligt, urent Aftryk af et Kobberstik. - Bavona, Biflod til Maggia. - Bawean, Bavian-Øer (Lubok), holl.-ostindisk Øgruppe i Sundahavet N. f. Java - Bawerk, se Böhm-B. - Bax, Ernest Belfort, eng. Socialfilosof og Historiker, (1854- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mindre udprægede B., mere nærmende sig den
alm. Abetype er Makakerne (Macacus);
deres Ansigt er kortere, mindre hundeagtigt,
Snuden ikke spids, men afrundet og affladet, med
opadvendte Næsebor; de mangler helt, ell. omtr.
helt, Længdeknuderne paa Snudesiderne;
Legemsformen ret robust; Halen snart temmelig
lang, snart kort ell. manglende; der findes
mange Arter, alle af langt ringere Størrelse end
de ægte B. De er omtr. udelukkende udbredte i
Asien; kun en Art er hjemmehørende i det
vestlige Nord-Afrika (Marokko, Tripolis, Algier),
nemlig Hunde-Aben, Magot’en ell.
Gibraltar-Aben (M. inuus ell. ecaudatus), den
eneste Abeart, der som vild forekommer i
Europa, idet den endnu, om end faatallig, lever
paa Gibraltar-Klippen; den er ret højbenet,
ganske haleløs; Ansigtet, Hænder og Fødder er
kødfarvede, de smaa Sædeknuder rødlige;
Pelsen rødlig olivenfarvet. Tæmmes let og ses
stadig dresseret, næsten som Husdyr, i Nordafrika
hos Kameldriverne o. l. — De asiatiske Arter
er gennemgaaende mere lavbenede og plumpere
byggede, i det hele af temmelig ensartet Type;
mellem de mange Arter kan anføres den
ligeledes haleløse Japanske Makak (M.
speciosus) med dybt rødt Ansigt og røde
Sædeknuder, Ørene store, Pelsen lang og meget tæt,
mørk graabrun paa Ryggen, mere graalig paa
Bugen; det er den eneste Abeart i Japan. Den
Alm. Makak (M. cynomolgus) findes navnlig
i Mængde paa alle de større ostindiske Øer;
den er grønbrun med graalighvid Underside;
Ansigtet blygraat, hvid mellem Øjnene,
Hænderne sorte; Bakkenbarterne korte, Haaret skilt
midt i Panden; Halen temmelig lang; et meget
selskabeligt og muntert Dyr, der let tæmmes og
ses meget alm. i zool. Haver, hvor den ofte
yngler. — Svine-Aben (M. nemestrinus) med
ret kort nedadkrummet, næsten nøgen Hale
(mindende om Svinets) er noget mere højbenet;
langhaaret, mørk olivenbrun, Ansigtet
kødfarvet; udbredt paa Sumatra, Borneo, Malakka
o. a. St. — Rhesus-Aben (M. rhesus) er
mere kortlemmet, korthalet, med grønliggraa
Pels, lysere paa Undersiden; Ansigtet
kobberfarvet; udbredt i Indien og findes i Himalaya
op til 3000 m o. H. — Munga’en (M. sinicus)
er mindre, ret langhalet; Haarene i Panden
straaleformet udbredt; udbredt i Forindien,
hvor de Indfødte anser den for hellig. —
Bangur’en (M. erythræus) er kraftigere bygget,
med ret lang Hale, sparsom Behaaring paa
Undersiden; Huden, særlig hos Hannen, ret slap,
dannende Folder paa Hals og Bryst; Ryggen
grønliggraa, gullig ned ad Benene; alm. udbredt
i Indien; baade denne og forrige Art ses altid
alm. i zool. Haver. — Endelig kan nævnes den
noget afvigende Skæg-Abe (M. silenus} med
glinsende sort, langhaaret Pels; den har et
mægtigt graat Skæg, staaende som bred Krans om
i hele Ansigtet, hvis Snudedel i øvrigt er meget
længere end hos de øvrige Makaker; Halen
temmelig lang, endende i en Kvast; udbredt paa
Malabar-Kysten.
R. Hg.
 |
| Gibraltarabe (Macacus inuus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
