- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
771

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayern (hermed et Kort), Kongerige i Sydtyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Desuden findes der (1911) 371
Fortsættelsesskoler, 42 Landbrugs- og Forstskoler, 45 tekniske
Fagskoler, 17 Handelsskoler, 11 Musikskoler, 45
Lærerseminarier, 53 Realskoler, 9
Overrealskoler, 47 Progymnasier, Realgymnasier og
Latinskoler og 48 Gymnasier. Af videnskabelige
Anstalter maa nævnes Univ. i München, Würzburg
og Erlangen (1912 i alt 9520 Studenter), 6
Lycéer for det filos. og teol. Studium samt den
tekniske Højskole og Veterinærskolen med den
biol. Forsøgsstation i München. Det kgl.
Bibliotek i München er Tysklands største (over 1
Mill. Bd); store Biblioteker er knyttede til de
3 Univ. Af de mange videnskabelige Selskaber
maa nævnes Videnskabernes Akademi i
München. Store videnskabelige Samlinger
(palæontologiske, zoologiske, antropologiske etc.)
findes i Wilhelminische Gebäude i München. Af
Institutioner for Kunsten maa nævnes det
kgl. Akademi for de bildende Kunster i
München, samt fl. Kunstmuseer i München,
Augsburg og Nürnberg. Den sceniske Kunst er meget
yndet i B.; Antallet af Teatre er meget stort.

Næringsveje.

Agerbruget er endnu den vigtigste
Næringsvej, skønt Industrien beskæftiger en
stadig voksende Del af Befolkningen. Af
Landejendommenes Areal er (1907) 73,1 % benyttet
til Landbrug (deraf 48,1 % Agerland, 22,9 %
Enge, 0,9 % Haveland, 0,8 % dyrkede
Græsgange og 0,4 % Vinbjerge), 22,1 % er Skovland,
1,6 % daarlige Græsgange, og kun 1,7 %
ligger hen som øde og unyttigt Land; 1,5 %
anvendes til Veje, Bygninger o. l. 95,1 % af det
dyrkede Areal ejes af Jordbrugere, 4,1 % er
forpagtet Land. Af Landbrugene er 36,1 % (med
3,9 % af Arealet) Parcelejendomme (under 2
ha), 24,2 % (med 12,9 % af Arealet) er 2—5 ha,
33,5 % (med 52,1 % af Arealet) er mellemstore
Bøndergaarde (5—20 ha), 6,1 % (med 28,9 % af
Arealet) er store Bøndergaarde (20—100 ha) og
kun 0,1 % (med 2,2 % af Arealet) er
Herregaarde (over 100 ha). 1912 produceredes 929644
t Rug, 744661 t Havre, 668780 t Byg, 489785 t
Hvede og 89503 t Spelt samt 4708746 t Kartofler.
Meget vigtig er Humleavlen, hvortil (1913)
anvendes 17476 ha; Bet. har ogsaa Tobaksavlen,
hvortil (1912) anvendes 2717 ha. Af Vin avledes
(1912) 575301 hl, deraf den langt overvejende
Del i Pfalz. Ogsaa Frugtavlen har Bet. —
Husdyravlen og Mejeridriften spiller en stor
Rolle; 1912 fandtes i B. 3560723 Stkr Hornkvæg,
401990 Heste, 1814418 Svin, 475661 Faar og 315122
Geder. Hesteavlen har størst Bet. i Syd-B.; i
Nord-B. anvendes hyppigt Hornkvæg til
Trækbrug. Svineavlen har den største Bet. i Nord-B.
Fjerkræ- og Kaninavl har ret stor Bet. overalt,
og Biavl drives især i Syd-B. — B. er den
skovrigeste af Tysklands større Stater;
34,5 % af Landets Overflade er skovklædt.
Rigest paa Skov er det sydlige B. Ø. f. Lech samt
det nordvestlige B. (Unterfranken) og Pfalz. 3/4
af Skovene er Naaleskov, 1/4 Løvskov (Eg og
Bøg). Staten ejer 35,7 % af Skovarealet,
Kommunen og offentlige Stiftelser ejer 15,3 % og
Private 48,5 %. Statsskovene drives mest
rationelt og giver langt det største Udbytte (1911
for 61227800 Rm. Gavntømmer og Brænde). Det
almindeligste Vildt er Harer, Raadyr, Agerhøns
o. a. Hønsearter; sjældnere forekommer
Gemsen (i Alperne), Kronhjorten og Daadyret. De
større Rovdyr er udryddede. S. f. Donau spiller
Fiskeriet en Rolle (Karper, Laks, Gedder). — Af
Bjergværksdriftens Produkter er de
vigtigste Stenkul (i Pfalz), Brunkul (i Ober-B.,
Oberpfalz og Unterfranken), Jernmalm
(frankisk Jura), Svovlkis (Bayerischer Wald),
Stensalt (Berchtesgaden) og Grafit (Wegscheid i
Nieder-B., eneste Grafitfindested i Tyskland).
1912 produceredes 790680 t Stenkul, 1704654 t
Brunkul, 450074 t Jernmalm, 6531 t Svovlkis,
1162 t Stensalt og 12532 t Grafit samt Kridt,
Porcelænsjord, Litografisten, forsk.
Bygningssten m. m., og den samlede Værdi af alle
Bjergværksprodukter var 42240000 Rm. B.’s
Bjergværksdrift staar saaledes tilbage for de
mellemtyske Egnes, men er dog ikke ubetydelig og i
stærk Udvikling. Af B.’s mange Mineralkilder,
som mest ligger i Ober- og Unterfrankens og
Ober-B.’s Bjergegne, maa særlig fremhæves
Kogsaltkilderne i Berchtesgaden, Reichenhall,
Rosenheim, Kissingen og Dürkheim (Pfalz),
Svovlkilderne i Kreuth og Kainzenbad,
Jodkilderne i Heilbrunn og Jernkilderne i
Alexandersbad og Steben. — Industrien er i stærk
Udvikling. 1907 fandtes 398459 næringsdrivende
Virksomheder, som beskæftigede 1353510
Personer. 1912 fandtes 384 Aktieselskaber med en
Aktiekapital af 954442000 Rm., som i Aarets Løb
tjente 95199000 Rm. De vigtigste industrielle
Pladser er Nürnberg, Fürth, München,
Augsburg, Würzburg, Aschaffenburg og
Ludwigshafen. I første Række maa nævnes
Produktionen af Jern og Fabrikationen af
Jern- og Staalvarer; der fandtes (1912) 7
Højovne, som producerede 195606 t Raajern til
en Værdi af 10,5 Mill. Rm., 97 Jern- og
Staalstøberier, som producerede 201050 t Støbegods,
Værdi 40,4 Mill. Rm., 3 Staalværker, som
producerede 358819 t Staal, Værdi 30,3 Mill. Rm.,
7 Valseværker, som producerede 629805 t
Jernbaneskinner, Stangjern, Baandjern, Metaltraad,
Jernblik etc. til en Værdi af 62,2 Mill. Rm.
Fabrikationen af Knive, Naale, File, Klokker,
Legetøj o. a. Varer af Jern o. a. uædle Metaller
florerer i de fleste større Industristæder. Varer af
ædle Metaller fabrikeres i München og
Nürnberg. Lokomotiver, Dampmaskiner og Vogne
fabrikeres i München og Nürnberg,
videnskabelige Instrumenter desuden i Fürth og Augsburg.
Cement-, Tegl- og Lervareindustrien har meget
stor Bet., ligeledes Fabrikationen af Kemikalier,
Farvestoffer, Parfumer og Sæbe. Træindustrien
(Parketgulve, Møbler, Træskærer arbejder,
Tændstikker) er grundet paa Landets egen store
Træproduktion. Fletning af Straahatte og Kurve er
Hjemmeindustri. Fabrikationen af Papir,
Skrive- og Tegnemateriel, fotografisk og litografisk
Materiel har en fremragende Plads, ligeledes
Industrien i Læder, Kautsjuk og Guttaperka.
Meget stor Bet. har Tekstilindustrien, især i
Schwaben og Pfalz. Men endnu større Rolle
spiller Ølbrygningen; 1912 fandtes 16769
Bryggerier, som producerede 19,1 Mill. hl undergæret
Øl og 178000 hl overgæret Øl. De største Bryggerier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free