Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayern (hermed et Kort), Kongerige i Sydtyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den pfalziske, skulde skiftes til
Kurværdigheden, og den ene Linie arve den andens
Lande, hvis en af Linierne uddøde. 1340
erhvervede Rudolf Nederbayern, og som Kejser
forlenede han sin ældste Søn med Brandenburg
og Tyrol og arvede selv Holland, Seeland og
Friesland. Denne betydelige Magt splittedes
dog atter ved Deling mellem hans Sønner, og
Besiddelserne uden for B. gik efterhaanden tabt.
Den bayerske Linie spaltedes i 4: Ingolstadt,
München, Landshut og Straubing, der stredes
indbyrdes, indtil de efterhaanden uddøde paa
nær Linien München; Albrecht af München
samlede B. og indførte Førstefødselsretten (1506)
under Medvirkning af Landstænderne (Prælater,
Riddere og Repræsentanter for Byerne). —
Reformationen vandt mange Tilhængere i B.,
men Hertugerne bekæmpede den og vandt
derved en betydelig Indflydelse paa den kat.
Kirkes Styrelse (f. Eks. Domsret over gejstlige
Personer). Bondeoprøret 1525 forplantede sig
ikke til B., fordi Bønderne her var forholdsvis
velstillede. Frygt for Habsburgernes voksende
Magt fik Hertug Vilhelm IV af B. til en Tid
at nærme sig det schmalkaldiske Forbund; men
hans kat. Sympatier drev ham atter over paa
det kejserlige Parti. Ogsaa de flg. Hertuger
modarbejdede Protestantismen, især
Maximilian I (1597—1651), den betydeligste af
de Wittelsbach’ske Fyrster; han arbejdede meget
for B.’s indre Udvikling, men er især bekendt
som Jesuitternes Ven og Fører for det katolske
Parti i Trediveaarskrigen. Tilly’s Sejre
indbragte Maximilian Kurværdigheden, og ved den
westpfalske Fred (1648) fik B. Oberpfalz.
Kurfyrstendømmet B. var næst efter Østerrig
den største kat. Territorialstat i Tyskland; men
Landet var frygtelig hærget under
Trediveaarskrigen. Maximilian’s Arbejde paa at ophjælpe
Næringsvejene standsede ganske under hans
Søn, Ferdinand Maria, der ødslede
Statsmidlerne bort paa Hofholdning og
Munkeordener; Kirken ejede paa den Tid næsten Halvdelen
af alt Bøndergods i B. Endnu værre gik det under
Kurfyrste Maximilian II Emanuel
(1679—1726), der elskede Krig og Pragt og lod sig
forlede til at tage Del i den spanske Arvefølgekrig
paa Frankrigs Side; efter Slaget ved
Höchstädt (1704) besatte de østerrigske Tropper B.,
og Aaret efter blev en Opstand af
Landbefolkningen mod de fremmede Herrer kvalt i Blod.
Først ved Freden i Rastatt 1714 fik Maximilian
Emanuel B. tilbage. Trods Landets dybe Fattigdom
førte han stadig sit ødsle Hof i München efter
fr. Mønster. Karl Albert (1726—45) fortsatte i
Faderens Fodspor; 1741 begyndte han med fr.
Hjælp Krig mod Østerrig (den østerrigske
Arvefølgekrig) og lod sig 1742 krone i Frankfurt til
tysk Kejser (Karl VII). Hans Kejserdømme
var dog kun en Skygge, og paa selve
Kroningsdagen rykkede Østerrigerne ind i München. B.
blev atter hærget og befriedes kun ved preuss.
Hjælp (1744). Snart efter døde Karl Albert,
og hans Søn Maximilian III Joseph
(1745—77) maatte ved Freden i Füssen 1745
opgive alle Krav paa den østerrigske Arv og
love at give Maria Theresia’s Gemal, Franz af
Toskana, sin Stemme ved Kejservalget. Dermed
havde B.’s Stormagtspolitik Ende. — Maximilian
Joseph var en Repræsentant for den »oplyste
Enevælde« og arbejdede for Landets
økonomiske Opkomst, dog uden synderligt Held; mere
Bet. havde det, at Videnskaben blomstrede op,
og at Skolevæsenet blev ordnet og alm.
Skoletvang indført (1771). Da Maximilian III døde
barnløs (1777), gik B. over til Kurfyrste Karl
Theodor af Pfalz (overensstemmende med
Forliget i Pavia 1329). Kejser Joseph II gjorde
i Anledning af Arveskiftet Krav paa store Dele
af B., og Karl Theodor var tilbøjelig til en
Overenskomst, men hans Arving, Karl August af
Zweibrücken, protesterede, og Frederik II af
Preussen, der ikke vilde tillade denne Forøgelse
af østerrigsk Omraade, erklærede Krig (den
bayerske Arvefølgekrig, 1778—79) og ved
Freden i Teschen maatte Østerrig nøjes med et
lille Stykke Land ved Inn. Karl Theodor’s
Regering (1777—99) betegnede paa næsten alle
Punkter Tilbagegang for B., den ødsle Hofholdning
forøgede Statsgælden uhyre, pfalziske
Embedsmænd fortrængte de bayerske, Gejstligheden
holdt alt Oplysningsarbejde nede. Efter den
fr. Revolutions Udbrud skærpedes Politiopsynet
i B.; men da B. snart efter kom i Krig med
Frankrig, viste Regeringen sig temmelig
uvirksom. 1793 besatte Franskmændene Pfalz, 1796
trængte de ind i B., og ved Freden i
Campoformio afstodes hele venstre Rhinbred til
Frankrig. 1799 døde Karl Theodor og efterfulgtes af
Maximilian IV Joseph (1799—1825), der ved
Freden i Luneville (1801) maatte bekræfte
Afstaaelsen af venstre Rhinbred. Men samme Aar
stillede Maximilian Joseph sig under Frankrigs
Beskyttelse — af Frygt for Østerrig, der stadig
opretholdt sine Fordringer paa en Del af B. —
og fik 1803 rig Erstatning for sit Tab derved,
at alle gejstlige Territorier inddroges.
Samtidig afstodes den Del af Pfalz, der laa Ø. f.
Rhinen, til Baden. Det venskabelige Forhold
til Frankrig fandt Bifald hos Befolkningen og
medførte en Forandring af den indre Politik.
Religionsfrihed indførtes, og
Undervisningsvæsenet blev skilt fra Kirken og overtaget af
Staten. Som Napoleon’s Forbundsfælle i den
tredie Koalitionskrig fik B. ved Freden i
Pressburg (1805) Tyrol og Vorarlberg m. fl.
Udvidelser, og snart efter (1. Jan. 1806) blev B.
proklameret som Kongerige; B. var da 91000
km2 med 3,2 Mill. Indb.
Kongeriget B. deltog paa fr. Side i Krigen
mod Preussen og Rusland 1806—7 og i Felttoget
mod Østerrig 1809. Under Felttoget mod Rusland
1812 omkom næsten 30000 Bayrere. Herefter
kølnedes Forholdet til Frankrig, og ved
Forliget i Ried (8. Oktbr 1813) sluttede Maximilian
Joseph sig til Koalitionen mod Frankrig, imod
at de Allierede sikrede ham hans Suverænitet
og Besiddelsen af B. Bayerske Tropper søgte
nu — uden Held — at afskære Franskmændenes
Tilbagetog efter Slaget ved Leipzig og deltog i
Felttoget mod Frankrig 1814. Paa
Wien-Kongressen fastsattes B.’s Grænser omtr., som de
endnu eksisterer; Tyrol, Vorarlberg og Salzburg
maatte tilbagegives til Østerrig, men til Gengæld
fik B. andre Udvidelser, navnlig det nuv. Pfalz.
Samtidig fik B. de enkelte tyske Fyrsters fuldstændige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
