Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayern (hermed et Kort), Kongerige i Sydtyskland - Bayerske Alper, nordlige Del af de nordtyrolske Kalkalper, se Alperne - Bayerske Arvefølgekrig, Striden om Bayern mellem Østerrig og Preussen 1778-79 - Bayerske Kreds, en af de 6 (senere 10) Kredse, hvori det tyske Rige deltes - Bayersk Øl, se Øl - Bayet, Charles, fr. Oldgransker og Kunsthistoriker, (1849- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uger efter, at han p. Gr. a. sin uhyre Ødselhed
var blevet erklæret sindssyg. Han fulgtes paa
Tronen af sin ligeledes sindssyge Broder Otto
I (1886—1913), i hvis Navn Regeringen førtes af
Maximilian II’s Broder, Prinsregent
Luitpold, der vedblev at støtte den liberale
Kultusminister von Lutz mod de Klerikales ell.
Ultramontanes Angreb. Ved Valgene 1887
mistede de Ultramontane (ogsaa kaldet »Centrum«)
deres Flertal i Landdagen; dog rettede de 1889
paa ny heftige Angreb mod Ministeriet Lutz og
opnaaede, at Staten 1890 anerkendte
Gammelkatolikkernes Udskillelse af den kat. Kirke.
De religiøse Stridigheder har siden delvis tabt
deres Interesse. Selvstændighedsbestræbelserne
over for Preussen har stadig været levende, men
dog ikke meget virksomme; de ytrede sig 1900
ved en Fornyelse af Forbudet mod at flage med
andet end bayersk Flag paa Kejserens
Fødselsdag — et Forbud, som senere blev modificeret
derhen, at bayerske og kejserlige Flag kan
hænge Side om Side. 1899 blev der ved den
tyske Rigsmilitærret oprettet et særligt bayersk
Senat for den bayerske Hær. — For øvrigt er i
de senere Aar økonomiske og sociale
Spørgsmaal traadte i Forgrunden. Landet har
gennemgaaet en uhyre økonomisk Udvikling, navnlig
har Industri og Handel taget et forbavsende
Opsving. 1906 fik B., ved Centrums Arbejde,
en ny Valglov, der betegner et Fremskridt i
demokratisk Retning, men dog gør Valgret og
Valgbarhed, til andet Kammer afhængig af en
Census (betalt Statsskat); en Kandidat skal have
mindst 1/3 af alle Stemmer for at være valgt.
Det klerikale Centrum behersker siden 1899
Landdagen og gennemførte 1908 en ny
Kommunalvalglov med Forholdstalsvalg for Kommuner med
mere end 4000 Indb. Ny Skattelove med en til
5 % stigende Skala for Indkomstskat og en til
2 % stigende Formueskat vedtoges 1910. 1911
gjorde Ministeriet v. Podewils et kraftigt Forsøg
paa at bryde det katolske Centrumspartis
Magt ved en Valgalliance mellem Liberale og
Socialdemokrater og opløste i den Anledning
Landdagen; efter en voldsom Valgkampagne
tabte Centrum 11 Pladser i andet Kammer,
men beholdt sit Flertal. Det ny andet Kammer
bestod af: Centrum 87 (før 98), Konservative
og Agrarer 7 (før 18), Liberale 31 (før 24),
Socialdemokrater 30 (før 21), Agrarforbundet 8
(før 2). Da Forsøget paa at knække Centrum
saaledes var mislykket, gik Ministeriet af, og
for første Gang i en tysk Stats Historie gjorde
det parlamentariske Princip sig gældende, idet
det ny Ministerium dannedes af
Centrumsmanden Baron v. Hertling. — Prinsregent
Luitpold døde 12. Decbr 1912 og efterfulgtes af sin
Søn, Prinsregent Ludvig Leopold, der 9. Novbr
1913 modtog Kronen som Kong Ludvig III,
efter at Landdagen havde vedtaget en Lov om at
afsætte den sindssyge Otto I. Herved opfyldtes
et alm. Ønske i Befolkningen. — Førsteminister
Hertling udtalte under Budgettets Behandling
s. A.: »Det er paa høje Tid at lade Rustningerne
hvile, thi det tyske Folk kan ikke taale større
Byrder«; samtidig opfordrede han
Socialdemokraterne til at samarbejde med Centrum paa
sociale Reformer. (Videre se Tyskland.).
(Litt.: »Bavaria, Landes- und Volkskunde des
Königreichs B.« [5 Bd, München 1860—68];
Michael Geistbeck, »Das Königreich B.
in geographisch-statistischer Beziehung«
[München 1878]; Götz, »Landeskunde des Königreichs
B.« [Leipzig 1904]; »Statistisches Jahrbuch für
das Königreich B.« [12. Aarg., München 1913];
Sigmund Riezler, »Geschichte B.’s«
[Gotha 1880]; Hans Ockel, »Bayerische
Geschichte« [Leipzig 1902]).
G. Ht.
Bayerske Alper, nordlige Del af de
nordtyrolske Kalkalper, se Alperne.
G. Ht.
Bayerske Arvefølgekrig, Striden om
Bayern mellem Østerrig og Preussen 1778—79. 1777
uddøde den i Bayern regerende Linie af det
Wittelbach’ske Hus, og Bayern tilfaldt Kurfyrst
Karl Theodor af Pfalz; men denne, som ingen
legitime Børn havde, sluttede 3. Jan. 1778 en
Overenskomst med Kejser Josef II, hvorefter
Nedre-Bayern m. m. (i alt 14000 km2) skulde
aftrædes til Østerrig. Mod denne Forøgelse af
Østerrigs Magt optraadte Frederik II, som
bevægede Karl Theodor’s Arving, Hertug Karl af
Pfalz-Zweibrücken, til at gøre Indsigelse og
lovede ham sin Beskyttelse. Ogsaa Kurfyrsten af
Sachsen, Maximilian Josef’s Dattersøn,
fremkom med Fordringer, navnlig paa den afdøde
Fyrstes Allodialgodser, og der begyndte
vidtløftige Forhandlinger, under hvilke Kejserinde
Maria Theresia ikke understøttede sin Søns
Planer. Da man ikke kunde blive enige, lod
Frederik II i Juli 1778 sine med sachsiske
Regimenter forstærkede Tropper rykke ind i
Böhmen, hvor der var trukket østerrigske Tropper
sammen. Det kom imidlertid kun til ubetydelige
Sammenstød, og ved Vinterens Beg. trak de
preuss. Tropper sig tilbage. 13. Maj 1779
sluttedes derpaa under Ruslands og Frankrigs
Mægling Freden i Teschen, hvorved Østerrig fik
1900 km2, men opgav sine øvrige Fordringer;
Frederik II vandt Anerkendelse af sin Arveret
til Anspach og Bayreuth; Sachsen fik en Sum
Penge.
Bayerske Kreds, en af de 6 (senere 10)
Kredse, hvori det tyske Rige deltes paa
Rigsdagen i Augsburg 1500. Den omfattede opr.
Hertugdømmerne Bayern og Øvrepfalz tillige
med Bispedømmerne Salzburg, Regensburg,
Passau, Freising m. m., men havde forsk.
Omfang til de forsk. Tider; 1805 havde den et
Areal af 45150 km2. Kredsen hører nu, med
Undtagelse af Salzburg, til Kongeriget Bayern.
G. Ht.
Bayersk Øl, se Øl.
Bayet [ba↱jæ], Charles, fr. Oldgransker
og Kunsthistoriker, f. i Liège 1849, studerede i
Paris ved École Normale supérieure, var
Frivillig i Krigen 1870—71, studerede derefter i
Rom under I. B. de Rossi, 1873 Medlem af den
nylig stiftede franske arkæol. Skole i Rom,
derefter af Skolen i Athen. Med Abbé Duchesne
opholdt B. sig længere Tid paa Athos i de
derværende Munkesamlag, udgav Udbyttet af sine
Studier her i Archives des Missions scientifiques
(Paris 1876), blev 1876 Prof. ved Univ. i Lyon
i den kristne Middelalders Historie og
Arkæologi; 1891 blev B. Rektor for Akademiet i Lille;
1896 Direktør for Primærskolevæsenet i Undervisningsministeriet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
