Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayet, Charles, fr. Oldgransker og Kunsthistoriker, (1849- ) - Bayeux, By i det nordvestlige Frankrig (Normandiet) i Dept. Calvados - Bayeuxtapetet, der opbevares i Biblioteket i Byen Bayeux i Normandiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af hans talrige Skr mærkes:
De titulis Atticae Christianis (1879); L’art
byzantin (1883); Précis d’histoire de l’art (1886).
V. S.
Bayeux [ba↱jø], By i det nordvestlige Frankrig
(Normandiet) i Dept. Calvados,
Arrondissementet B., ligger 8 km fra Havet ved
Floden Aure og ved Vestbanen og har (1911)
7638 Indb., nogen Industri i Porcelæn og
Kniplinger og Handel med Landbrugsprodukter. B.
er Sædet for en Biskop og en Handelsret og har
et Collège, et Bibliotek med et Museum, hvori
opbevares det berømte Bayeuxtapet (s. d.).
B. har stille Gader og mange mærkelige gamle
Huse, en gotisk Katedral, der er bygget i 13.
Aarh. og indeholder Dele af en ældre romansk
Kirke, samt et Raadhus, der opr. har været
Biskoppens Palads og delvis er meget gammelt.
— B. var de galliske Baiocassers Hovedstad og
kaldtes af Romerne Augustodurum. C. 360 blev
den Bispesæde. 890 blev B. erobret af Rollo og
snart efter befolket af Normannerne.
Hertugerne af Normandiet residerede her, og en af
dem, Richard I, byggede 960 en Borg (ødelagt
i 18. Aarh.). I Hundredaarskrigen mellem
England og Frankrig og i Hugenotkrigen blev B.
belejret og erobret fl. Gange. Under
Revolutionen holdt B. med Bourbon’erne. Indtil 1790
var B. Hovedstad i Landskabet Bessin.
G. Ht.
Bayeuxtapetet [ba↱jø-], der opbevares i
Biblioteket i Byen Bayeux i Normandiet, er et
paa Hørlærred med Uldtraad i otte Farver
udført Broderi, ikke mindre end 70 m langt og
0,5 m højt. I over 70 Scener fremstiller det
først en Række Begivenheder, der viser den
normanniske Hertug Vilhelms Ret til at bekrige
Harald Godvinsøn, Menederen, der selv besteg
den eng. Trone, til hvis Erhvervelse han edelig
havde lovet Hertug Vilhelm sin Hjælp, og
derefter Normannernes Hævntog til England og
det for dem sejrrige Slag ved Hastings (Senlac)
1066. De livfulde Scener glider let og naturlig
over i hverandre; de omfatter ikke mindre end
623 Personer (herimellem kun 3 Kvinder), 202
Heste, 55 Hunde, 41 Skibe, 37 Bygninger o. s. v.,
og skønt den naive Tegning ikke kender til
Perspektiv og støttes af en tilføjet Forklaring
i Ord, holdes Beskueren stadig i Aande, idet
det helt igennem føles, at de fremstillede Scener
er grebne ud af Livet. Men Broderiet tør da
ogsaa efter de nyere Forskere betragtes som
et samtidigt hist. Dokument. Datidens
fornemme Normanner har, som det synes, holdt af at
lade de her nævnte Begivenheder fremstille i
Broderi; Hertug Vilhelms Datter, Adèle, havde
i Alkoven over sin Seng et, selvfølgelig mindre,
Tapet, som viste Englands Erobring, og skønt
B. først nævnes i et Inventar fra 1476, antages
det nu alm., at Hertug Vilhelms Broder, Biskop
Odo af Bayeux, som det fremstiller endog 4
Gange, har ladet det udføre til Udsmykning
af den ny Katedral i Bayeux, der byggedes af
ham, og som indviedes 1077. Figurernes
Dragter, Hestenes Udrustning og Bygningernes
Udseende svarer nøje til Vilhelm Erobrerens Tid
og peger ligesom Tapetets Fremstilling af nogle
ved Navn nævnte, i og for sig mindre bekendte
Mænd afgjort paa en samtidig Tilblivelse. I
Klædedragt, Vaabenudstyr, Haar- og Skægsæt
er der overalt gjort nøje Rede for Forskellen
mellem Englændere og Normanner. Hovedfeltet
indrammes foroven og forneden af to, 9 cm
høje Borter, der viser en lang Række Dyr og
fabelagtige Væsener, Smaascener fra Bondelivet
m. m. Hvor Broderiets Tegner naar til Slaget
ved Hastings, fylder han imidlertid ogsaa
Borterne med Kampscener for ret at vise Slagets
blodige Gang. Tapetet, der heldig overstod den
fr. Revolution og i det hele har holdt sig
mærkværdig godt, vakte stor Opsigt, da Napoleon i
Vinteren 1803—04 lod det udstille i Paris til
Støtte for sin Plan om et Tog imod England.
En i fuld Størrelse udført god fot. Gengivelse
 |
| Brudstykker af Bayeuxtapetet. Paa det nederste ses Hertug Vilhelm, der byder sine Mænd at lade bygge Skibe; paa det øverste et Udsnit af Slaget ved Hastings. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
