Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayle, Pierre, fr. Filosof, (1647-1706) - Baylen , se Bailen. - Bayly, Ada Ellen, bekendt under Pseudonymet Edna Lyall, eng. Romanforfatterinde - Bayly, Lewis, Sir, eng. Søofficer, (1857- ) - Bayne , Peter, skotsk Journalist og Forf. (1830-96) - Bayolie, en æterisk Olie af krydret Lugt - Bayonne, Hovedstad i Arrondissementet B., Dept. Basses-Pyrénées - Bayonne, By i U. S. A., Stat New Jersey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Tro, enhver Forfølgelse af anderledes
Troende i højeste Grad forkastelig, og B. bliver
saaledes en ivrig og utrættelig Forkæmper for
den religiøse Tolerance, hvis Sag han taler
baade over for Katolikkerne, da de under
Ludvig XIV forfølger de fr. Protestanter, og over
for Protestanterne, naar de farer frem med
samme Ufordragelighed mod Katolikker og mod
hinanden indbyrdes. Før Locke og Leibniz har
B. talt Aandsfrihedens Sag, og han har herved
virket dybt og længe paa Aandslivets
Udvikling; allerede Samtiden og den nærmeste
Eftertid, som Holberg hos os, var stærkt paavirket
af ham, og den fr. Oplysningsfilosofi,
Montesquieu, Encyklopædisterne, Voltaire og Rousseau
vilde være utænkelige uden det grundlæggende
Arbejde B. havde gjort. B. var vel ingen dyb
ell. opr. Tænker — dertil gik hans Studier og
Arbejder for vidt omkr. — men han optog i
sig de store og gode Tanker, der var satte ind
i Verden, meddelte dem til alle, som han kunde
faa i Tale, drøftede og kritiserede alt, saa
Jordbunden blev frugtbar for ny Vækst. (Litt.
L. Feuerbach, »P. B.« [Ansbach 1838] og
senere i F.’s »Sämmtliche Werke«; A. Cazes,
P. B. [Paris 1905]).
W. N.
Baylen [ba^i↱læn], se Bailen.
Bayly [↱bei£i], Ada Ellen, bekendt under
Pseudonymet Edna Lyall, eng.
Romanforfatterinde, optraadte 1879 med Fortællingen
Won by Waiting, hvorefter der fulgte en Række
andre, der uden at være prægede af særlig
Originalitet hurtig gjorde Forfatterinden yndet.
Af disse kan nævnes Donovan (1882), der er
den mest bekendte, We Two (1884), In the
Golden Days (1885) (med Stof fra Karl II’s Tid),
Knight Errant (1887) og A Hardy Norseman
(1889).
I. O.
Bayly [↱bei£i], Lewis, Sir, eng. Søofficer,
f. 1857, deltog som Kadet i Ashanti-Krigen
1873—74 og som Løjtnant i Bombardementet paa
Alexandria 1882. Efter at være blevet Kaptajn
og have vist stor Dygtighed som farende
Officer blev B. 1900 udnævnt til Marineattaché i
Petrograd. B. blev dog snart kaldt tilbage til
aktiv Tjeneste og var under den russ.-jap.
Krig Chef for Krydseren Talbot i 1904. 1910
blev B. Kontreadmiral og var bl. a. Chef for
den eng. Krydsereskadre, der aflagde Besøg i
Kbhvn 1912. Samme Aar udnævntes B. til
Viceadmiral og er nu under Verdenskrigen Chef for
1. eng. Kampskibseskadre, i hvilken han har
hejst sit Flag i Panserskibet Marlborough.
H. E.
Bayne [↱bein], Peter, skotsk Journalist og
Forf. (1830—96), studerede Teologi ved Univ.
i Aberdeen, men betraadte derefter med Held
den journalistiske Løbebane. Af hans Skr, der
gaar i teologisk og rent litterær Retning, kan
nævnes: The Christian Life, Social and
Individual (1855), Essays in Biographical Criticism
(Boston 1857, 2. Serie 1858), The Chief Actors in
the Puritan Revolution (1878), Lessons from
my Masters: Carlyle, Tennyson and Ruskin
(1879), Two Great English Women: Mrs.
Browning and Charlotte Bronté (1880) og Martin
Luther, his Life and Work (1887).
I. O.
Bayolie [↱baj-], en æterisk Olie af krydret
Lugt, der faas af Bærrene og Bladene af en
vestindisk Busk (Pimenta acris). Ved direkte
Destillation af disse Plantedele med Rom
vindes i Vestindien Bay-rum, der benyttes som
opfriskende Toiletmiddel og til Indgnidning af
Lemmerne mod Træthed og Sved. Uden for
Vestindien fremstilles Bay-rum ved Tilsætning
af B. til Rom.
K. M.
Bayonne [ba↱jån], Hovedstad i
Arrondissementet B., Dept. Basses-Pyrénées, Havn og
Handelsstad samt Fæstning af første Rang,
beliggende ved Nives og Adours Forening, 6 km
fra den biscayiske Bugt, Knudepunkt paa
Sydbanen, har (1911) 27886 Indb. Nive og Adour
deler Byen i tre ved Broer forbundne Dele:
Grand-B. paa venstre Bred af Nive, Petit-B.
mellem Nive og Adour og den mest af spanske
og portug. Jøder beboede Forstad, St-Esprit
paa højre Bred af Adour. Et af Vauban 1680
bygget Citadel ligger ovf. St-Esprit, og B. er
desuden befæstet ved Skanser og et Brohoved.
Havnen bestaar af en ydre Havn ell. Red og
den egl. Havn, der indtager Adours nedre
Løb og et lille Stykke af Nive. En Sandbarre
ved Adours Munding skader Sejladsen; men i
normalt Vejr kan dog Skibe med indtil 5—6 m
Dybtgaaende komme ind. 1910 var det samlede
Antal af ind- og udgaaende Skibe 1446 med
789000 t; der udføres især Tømmer, Terpentin
og Zinkmalm, og indføres Kul samt Mineraler
fra Spanien til de store Udsmeltningsværker i
Le Boucau ved Flodens Munding, desuden
udføres Vin, Korn, Chokolade og Bayonneskinker.
Mindre betydelig end Handelen er Industrien,
der navnlig omfatter Fabrikation af Læder og
Chokolade. B. er Bispesæde og har en
Underret, en Handelsret, et Lyceum, en Musikskole,
et Kunstmuseum og en Filial af Frankrigs Bank.
I Grand-B. er en gotisk Katedral (13.—15. Aarh.)
og det »gamle« Slot (12.—15. Aarh.), der nu
ligesom det »ny« Slot i Petit-B. bruges til
militære Kontorer og Kaserner. I B.’s Befolkning
er det baskiske Element betydeligt, og det
baskiske Sprog anvendes endnu meget af Almuen.
— I 3. Aarh. var B. en rom. Militærstation
(Lapurdum) og allerede den Gang en vigtig Havn.
I Middelalderen hørte B. til Hertugdømmet
Aquitanien, siden til Gascogne, og 1152—1451 stod
B. under England. 1216 gav Kong Johan den
kommunale Rettigheder. Omkr. 1450 begyndte
Adours Munding at tilsande, og Havnen tabte
derved meget af sin Bet. I Krigene mellem
Frankrig og Spanien blev B. fl. Gange belejret,
men ikke erobret. 1565 havde Karl IX og
Katharina af Medici en Sammenkomst i B. med
Dronning Elisabeth af Spanien og Hertugen af
Alba, ved hvilken Lejlighed Planen skal være
bleven lagt til Bartholomæusnatten. 1808 havde
Napoleon i B. en Sammenkomst med Karl IV
af Spanien og hans Søn Ferdinand VII, som
begge lod sig bevæge til at give Afkald paa den
sp. Krone. 1814 blev B. besat af Englænderne,
men dog først, efter at Vaabenstilstand var
sluttet efter Slaget ved Toulouse.
G. Ht.
Bayonne [bei↱jån ell. bə↱jån], By i U. S. A.,
Stat New Jersey, ligger SV. f. Jersey City paa
Halvøen mellem Newarkbai og Newyorkbai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
