- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
780

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayonne, By i U. S. A., Stat New Jersey - Bayou, Bayoo, et i U. S. A. og særlig i Golfstaterne benyttet Ord, Afløbsrende - Bayreuth, Hovedstad i det bayerske Regeringsdistrikt Oberfranken - Bayrischer Wald, se Böhmerwald. - Bay-rum, se Bayolie. - Bay Saint Louis, By i U. S. A., Stat Mississippi - Bay-Salt, se Salt. - Bayse, Biflod til Garonne, se Baise. - Baza, By i det sydlige Spanien, Prov. Granada - Bazaine, Francois Achille, fr. Marskal, (1811-1888)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1910) 55545 Indb. B. har kem. Fabrikker og
Petroleumsraffinaderi.
H. P. S.

Bayou [↱ba^iu.], Bayoo, et i U. S. A. og
særlig i Golfstaterne benyttet Ord, der kommer
af det fr. boyau, Tarm, og kan anvendes om en
Søs Afløbsrende, en Flods langsomt strømmende
Sideforgrening ell. om de lavvandede Havarme,
der fra den meksikanske Golf strækker sig ind
i Landet. Staten Mississippi har Tilnavnet The
bayou state
.
H. P. S.

Bayreuth [↱ba^irå^yt], Hovedstad i det bayerske
Regeringsdistrikt Oberfranken og i det tidligere
Fyrstendømme B., ligger i en smuk Egn ved røde
Main, 340 m o. H., er Knudepunkt paa
Statsbanelinien Weiden—Wirsberg, er Garnisonsby
og har (1910) 34547 Indb., hvoraf de fleste er
Protestanter, og en betydelig Industri i Bomuld,
Uld, Møbler, Lervarer, Musikinstrumenter,
Papir, Porcelæn, Sukkerraffinaderi, Ølbryggeri,
Teglbrænderi m. m. Byen har brede Gader og
et ret moderne Udseende. Den gotiske
Sognekirke er bygget 1446, genopført efter en Brand
1614. Det »gamle« Slot, bygget i
Renaissancestil (1564—88), var tidligere Markgrevernes
Residens, nu Regeringsbygning. Af nyere
Bygninger nævnes Hertug Alexander af
Württembergs Palads, det »ny« Slot (med en
Malerisamling), det gamle Operahus (Rokokostil) og
Wagner Teatret, som Richard Wagner selv lod
opføre ved Ludvig II’s Hjælp (1872—76), samt
Villa Wahnfried (Wagner’s Hus med hans
Gravmæle). Ogsaa Franz Liszt og Jean Paul Richter
er begravede i B. I B.’s Omegn ligger tre
Lystslotte (Eremitage, Fantasie og Sanspareil) fra
den Tid, da B. var Residensstad for
Markgreverne af B. (1604—1769). — Det tidligere
Markgrevskab B. (3579 km2), der nu hører til
de bayerske Regeringsdistrikter Ober- og
Mittelfranken, kom 1248 under Borggreve Frederik
af Nürnberg af Huset Hohenzollern. 1603
tilfaldt det ved Arv Kurfyrste Johan Georg af
Brandenburg’s yngre Søn Christian, som valgte
Staden B. til Residens. 1791 tilfaldt B.
Preussen, der 1806 maatte afstaa det til Napoleon I,
som 1810 overlod det til Bayern.
G. Ht.

illustration placeholder
Wagner-Teatret i Bayreuth.


Bayrischer Wald [↱ba^iri∫ər-valt], se
Böhmerwald.

Bay-rum [↱baj-], se Bayolie.

Bay Saint Louis [↱bei-sen(t)-↱£u.is], By i
U. S. A., Stat Mississippi, ligger 230 km SSØ. f.
Jackson paa den sydvestlige Bred af Bugten B.
S. L. (1910) 3390 Indb. B. S. L. er et besøgt
Badested.
H. P. S.

Bay-Salt [baj-], se Salt.

Bayse [ba↱i.z], Biflod til Garonne, se Baise.

Baza [↱waþa], By i det sydlige Spanien, Prov.
Granada, ligger 115 km ØNØ. f. Granada, 870
m o. H. ved Rio B. mellem Sierra de B. og Sierra
de Javaleon. (1900) 12770 Indb. B.’s nærmeste
Omegn er frugtbar Vegetation, der dog mod Ø.
afløses af den øde Gipssteppe Hoya de B. Midt
imellem Byens snævre Gader hæver sig det
gamle mauriske Slot; i Udkanten af Byen
findes fl. Huleboliger. B. hed i Oldtiden Basti.
Under Vestgoterne blev B. Bispesæde (Bastania).
Under Maurerne kaldtes den Basatha og var en
blomstrende
Handelsstad. Efter en lang
Belejring erobredes B.
1489 af Spanierne. Ved
B. sejrede
Franskmændene 1810 over
Spanierne.
H. P. S.

Bazaine [ba↱zæ.n],
François Achille,
fr. Marskal, f. 13. Febr
1811 i Versailles, d. 23.
Septbr 1888 i Madrid.
20 Aar gl traadte han
som Frivillig ind i 37.
Linieregiment og kom
snart til
Fremmedlegionen i Algier, hvor
han 1833 avancerede
til Underofficer.
Allerede 1837
forfremmedes han til Løjtnant
og fulgte Fremmedlegionen, da denne
traadte i Dronningen af Spaniens Tjeneste for
at bekæmpe Karlisterne. Efter at
Fremmedlegionen var blevet omtrent ødelagt i
Slaget ved Barbastro Juni 1837, vendte B.
tilbage til Frankrig og ansattes som Kaptajn i 4.
Linieregiment. Med dette Regiment deltog han
og udmærkede sig i Ekspeditionerne mod
Kabylerne, Marokko og foran Miliana. 1844
udnævntes han til Stabsofficer og avancerede 1850
til Oberst og Kommandør for 1. Regiment i
Fremmedlegionen. I Krimkrigen førte han som
Brigadegeneral begge Fremmedregimenterne og
udmærkede sig her foran Sebastopol, saaledes
at han efter Fæstningens Fald ansattes i denne
som Pladskommandant. 1855 forfremmedes B.
til Divisionsgeneral og førte som saadan
Ekspeditionen mod Fæstningen Kinburn. Efter
Ekspeditionens Tilendebringelse ansattes B. som
Inspektør for fl. Infanteridivisioner. Ogsaa i
den ital. Krig 1859 deltog B. med stor Hæder
og udmærkede sig navnlig ved Melegnano 8.
Juni og ved Solferino 24. samme Maaned.

Den meksikanske Ekspedition 1862—64
skaffede B. virkelig milit. Berømmelse. Han var
først Kommandant i Veracruz, men førte
senere en Division under General Forey og slog
7. Maj 1863 General Comonfort ved San Lorenzo,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free