Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beauchet, Ludovic, fr. Retslærd, (1855-1914) - Beaucourt, Landsby i det fr. Territorium Belfort - Beaufort, Navn paa flere mindre Byer i U. S. A. - 1} B. i North Carolina - 2) B. i South Carolina - Beaufort, Edmund, Hertug af Somerset - Beaufort, Henry af, Kardinal og eng. Statsmand - Beaufort, Henry, Hertug af Somerset - Beaufort en Vallée, By i det fr. Dept Maine-et-Loire - Beaufort Hav kaldes en Del af det arktiske Ocean - Beaufort's Vindskala (met.) af den eng. Admiral Beaufort 1806 foreslaaet Skala for Vindens Styrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
concubinat à Athènes [1895]), hans Histoire du droit
privé de la République Athénienne (I—IV, 1897)
er en af de første systematiske Fremstillinger af
Emnet. Stor Fortjeneste indlagde B. sig ved at
henlede sine Landsmænds Opmærksomhed paa
nordisk Ret, specielt sv. Retshistorie. Foruden
Formation et dissolution du mariage dans le
droit islandais du moyen-âge (1887) og
Oversættelser af Loi de Vestrogothie (Codex
antiquior) (1889), den finske Straffelov (1890) og
Olivecrona’s »Om dödsstraffet« (1893), skrev han
det dygtige og interessante Værk Loi de
Vestrogothie (Westgöta-Lagen) traduite et annotée
et précedée d’une étude sur les sources du droit
suédois (1894). Paa det fr. Justitsministeriums
Foranstaltning udgav han Lois maritimes
scandinaves (Suède-Danemark-Norvège). Traduites et
annotées (1895). 1904 udkom den udførlige, paa
Kildestudier hvilende Histoire de la propriété
foncière en Suède, 1908 La Loi d’Upland.
Foruden en Mængde Afh. i folkeretlige og andre
retsvidenskabelige Tidsskr offentliggjorde B.
endnu Transportation et colonisation pénale à
la Nouvelle-Calédonie (1898), Traité de
l’extradition (1899) og Questions d’octroi et de
décentralisation municipale (1907). 1901 foranstaltede
han en ny Udg. af Bonfils’ Traité de procédure.
I Clunet’s Journal du droit international privé
gav han jævnlig Meddelelser om nordisk Ret.
Han var Medlem af forsk. sv. videnskabelige
Selskaber.
Fz. D.
Beaucourt [bo↱ku.r], Landsby i det fr.
Territorium Belfort, ved Lyon-Banen, med
protestantisk Sognekirke, c. 4000 Indb., og berømt
Fabrikation af Klejnsmedearbejder, Ure og
Lamper.
G. Ht.
Beaufort [↱boufət ell. -fåət], Navn paa flere
mindre Byer i U. S. A., hvoriblandt 1) B. i
North Carolina, ligger 130 km NØ. f. Wilmington
ved en Lagune, der er en sydlig Fortsættelse af
Pamlico Sound. (1910)) 2000 Indb. B. har en
Havn og driver Kysthandel. — 2) B. i South
Carolina, ligger 80 km SV. f. Charleston ved
Port Royal River. (1910) 3000 Indb. B. er
Badested og driver Handel med Træ, Fosfat og
Bomuld.
H. P. S.
Beaufort [↱boufət ell. ↱bju.-], Edmund,
Hertug af Somerset, Brodersøn af nedenn. Henry
B., hvis umaadelige Rigdomme for største Delen
gik over til ham, fik 1448 Overbefalingen over
de eng. Tropper i Frankrig, men tabte 1449—51
alt, hvad England ejede, ene Calais undtaget.
Han blev derved Genstand for det stærkeste
Folkehad i England, og Hertug Richard af
York anklagede ham for Højforræderi;
Kongeparret Henrik VI og Margrete holdt dog deres
beskyttende Haand over ham, indtil York greb
til Vaaben og sejrede i Slaget ved St Albans
22. Febr 1455, hvor B. faldt.
Kr. E.
Beaufort [↱boufət ell. ↱bju.-], Henry af,
Kardinal og eng. Statsmand, anden Søn af Johan
af Gents tredie Ægteskab og saaledes Broder til
Kong Henrik IV, blev 1397 Biskop af Lincoln,
1404 af Winchester. Han mødte 1417 paa
Kirkemødet i Konstanz og arbejdede her for Valget
af Martin V, der 1427 udnævnte ham til
Kardinal. Ved sin Død (1422) havde hans Brodersøn
Henrik V gjort B, til Formynder for den lille
Henrik VI, medens dennes Onkel Gloucester
skulde styre England; mellem disse to var der
senere lange Stridigheder, og da B. blev Kardinal,
vilde Gloucester nytte dette til at fortrænge ham
fra hans Stilling som Englands Lordkansler. B.
viste imidlertid, at Englands Interesser laa ham
mere paa Hjertet end Kirkens; da han af Paven
var blevet beskikket til at samle Penge til et
Korstog mod Hussitterne, brugte han de
indsamlede Midler til at udruste Tropper imod
Jeanne d’Arc. Han sad med til Doms over denne
og førte 1431 Henrik VI til Frankrig, hvor han
kronede ham i Paris 17. Decbr. Senere
arbejdede B. ivrig for Freden med Frankrig, indtil
han døde 11. Apr. 1447.
Kr. E.
Beaufort [↱boufət ell. ↱bju.-], Henry, Hertug
af Somerset, ældste Søn af ovenn. E. B., optraadte
i Henrik VI’s sidste Tid som dennes vigtigste
Tilhænger. Efter Nederlaget ved Towton 1461
gik han dog over til Edvard IV, men snart efter
sluttede han sig atter til Henrik; sammen med
denne blev han overvundet ved Hexham 14. Maj
1464 og som Forræder henrettet.
Kr. E.
Beaufort en Vallée [bo↱få.r-ã-va↱le], By i det
fr. Dept Maine-et-Loire, Arrondissement Baugé,
ved Lokalbanen Angers-Noyant, med c. 2200
Indb., har interessante Slotsruiner samt en
Statue af Johanna af Laval, Kong René’s
Gemalinde, som døde her 1498.
G. Ht.
Beaufort Hav [↱boufət-] kaldes en Del af
det arktiske Ocean, N. f. den vestlige Del af
Nordamerika og V. f. Banks Land og Prince
Patrick Land. Den kontinentale Sokkel gaar
tæt ind til Amerikas Kyst. B. er altid opfyldt af
svær Is, der kun om Sommeren lader en smal
isfri Rende tilbage ved Kysterne.
G. F. H.
Beaufort’s Vindskala [↱boufəts-] (met.) er
en af den eng. Admiral Beaufort 1806 foreslaaet
Skala for Vindens Styrke. Skalaen var opr.
opstillet efter den Sejlføring, der var den mest
hensigtsmæssige ved Bidevindsejlads med et af
de gamle fuldriggede Orlogsskibe, og hver
Styrkegrad i Skalaen fik sit Navn efter den
Paagældende Sejlføring. Senere er man mere og
mere gaaet over til at erstatte
Sejlføringsbetegnelserne med et af Tallene 0—12, hvoraf det
paagældende angives med Tilføjelsen
»Beaufort«, f. Eks.: Vindstyrke 4 Beaufort.
Sejlføringsbetegnelserne og Skalatallene er anførte i
hosstaaende Tabel, hvoraf endvidere ses den til
| Betegnelse efter Sejlføringen. | Beaufort’s Skala. | Meter pr. Sekund. | |
| Stille | 0 | 0—1 | |
| Laber Kuling | 1 | 2—3 | |
| Laber Bramsejls-Kuling | 2 | 4—5 | |
| Bramsejls-Kuling | 3 | 6—7 | |
| Mersejlads-Kuling | 4 | 8—9 | |
| Rebet | Mersejls-Kuling | 5 | 10—11 |
| Torebet | 6 | 12—13 | |
| Trerebet | 7 | 14—15 | |
| Klodsrebet | 8 | 16—18 | |
| Undersejls-Kuling | 9 | 19—21 | |
| Storm | 10 | 22—24 | |
| orkanagtig Storm | 11 | 25—30 | |
| Orkan | 12 | over 30 | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
