- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
791

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beaulieu, Jean Pierre, Baron de, østerrigsk General (1725-1819) - Beaulieu, Marie Désiré Martin, fr. Musiker (1791-1863) - Beaumanoir, - 1) Philippe, Chevalier de, (1226-1296) - 2) Jean, Chevalier de - Beaumarchais, Pierre Augustin Caron de, fransk dramatisk Forfatter, (1732-1799)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommandoen over et østerrigsk Korps og
bidrog meget til Opstandens hurtige
Undertrykkelse, hvorefter han blev Generalmajor (1790).
I den fr. Revolutionskrig deltog han med
Udmærkelse (bl. a. dækkede han Tilbagetoget fra
Jemappes 1792); 1796 blev han Felttøjmester og
Øverstkommanderende for Hæren i Italien, men
blev slaaet i Kampene ved Montenotte og Lodi
og overgav kort efter Kommandoen til Wurmser.

Beaulieu [bo↱l], Marie Désiré Martin,
fr. Musiker (1791—1863), har skrevet en Del
Kantater, et Rekviem og et Par Operaer,
ligesom han har udg. musikteoretiske og
musikhistoriske Værker, bl. hvilke nævnes Du Rythme
(1852). B.’s Hovedfortjeneste var imidlertid
Oprettelsen af l’Association musicale de l’Ouest, i
hvilken han med Dygtighed og Energi virkede
for Opførelsen af god, særlig klassisk Musik;
senere stiftede han en lgn. Forening i Paris.
W. B.

Beaumanoir [boma↱nwa.r], 1) Philippe,
Chevalier de, f. 1226 i Beauvoisis af en
bretagnisk Adelsslægt, d. 1296, var Raad og
Dommer hos Grev Robert af Clermont; 1289 sendte
den fr. Konge ham til Rom for at forsvare
Kronens Rettigheder imod Paven. Han har
forfattet det fortræffelige Værk Coutumes de
Beauvoisis
, der er af den største Vigtighed for
Kendskabet til gammelfransk Ret; det blev udg. af
Thaumas de la Thaumassière (1690) og af Grev
Beugnot (1842, 2 Bd).

2) Jean, Chevalier de, Vaabenfælle af
Bertrand de Guesclin, er især blevet navnkundig
ved sit Forsvar af Fæstningen Josselin (1351) og
ved »de tredives Kamp«, som han med 29
Franskmænd ved den Lejlighed bestod mod 30
Englændere.
Kr. E.

Beaumarchais [bomar↱∫æ], Pierre
Augustin Caron de
, fransk dramatisk
Forfatter, f. 24 Januar 1732 i Paris, d.
sammesteds 19. Maj 1799. Han begyndte sin
Løbebane som
Læredreng i sin
Faders Urmagerbutik,
opfandt i 20-Aars
Alderen en
forbedret
Urkonstruktion,
der skaffede
ham Titlen
Horloger du
Roy
, og fik
ved Hjælp af
sin Livlighed
og sit store
Selskabstalent
Adgang til
Hoffet, hvor
han underviste
Ludvig XV’s
Døtre i Harpespil. I øvrigt udmærkede
han sig tidligt ved en stærkt
fremtrædende Ærgerrighed, en umaadelig
Arbejdskraft og en rastløs Spekulationsaand. 1754
aflagde han sit borgerlige Navn og kaldte sig
de B.; han traadte samtidig i Forbindelse med
Finansmanden Duverney, og kom gennem ham
til at deltage i forsk. omfattende Foretagender,
der bragte ham store Indtægter. 1764 rejste han
til Spanien for at hjælpe en yngre Søster, der
var blevet skændig forladt af sin Forlovede,
Clavijo; sin vellykkede Ekspedition til Madrid
har han senere udførlig fortalt i sine Memoirer,
hvor Goethe fandt Stoffet til sit Drama
»Clavigo«. Samtidig med, at B. var optaget af sine
Finansspekulationer, søgte han ogsaa at skaffe
sig en Stilling som Forf., og 1767 blev hans
første Skuespil »Eugénie« opført. Det er bygget
over en Novelle i Gil Blas og skrevet
fuldstændig i Diderot’s Manér; det gjorde kun ringe
Lykke og fortjener heller ikke stor
Opmærksomhed lige saa lidt som hans flg. Drama, Les
deux amis ou les négociants de Lyon
, der
opførtes 1770. Imidlertid var Duverney død, og B.
blev indviklet i en Proces med hans Arvinger;
han vandt den i første Instans, men tabte den i
anden. Rasende herover henvendte han sig til
den offentlige Mening, og i fire Mémoires (1774,
ny Udg. af Sainte-Beuve 1857), der sprudler af
Vid og Lune og alene er tilstrækkelige til at
sikre B. Navnet som en af Frankrigs første
Prosaister, drog han skaanselsløst til Felts imod
Domstolenes Uretfærdighed og Bestikkelighed;
særlig gik det ud over Dommeren Goëzmann,
hvis Frue han havde været nødt til at betale
forsk. Pengesummer. Disse Memoirer, som man
i visse Henseender har sammenlignet med
Pascal’s »Provinciales«, vakte umaadelig Opsigt, og
B. blev med eet Slag populær hele Landet over.
Trods sit glimrende Forsvar blev han dog dømt
til blâme; men Folket fejrede ham som
Fædrelandets Velgører, der havde blottet et
Samfundsonde, som alle led under. Han foretog
derefter, i hemmelige Hverv for Regeringen, forsk.
eventyrlige Rejser til London, hvor han fik
undertrykt og ødelagt et Smædeskrift mod du
Barry, og til Wien, hvor han skulde efterspore
et Smædeskrift mod Marie Antoinette. Der har
lang Tid hvilet et hemmelighedsfuldt Skær over
den sidste af disse Rejser; det er nu
tilstrækkelig godtgjort, at B.’s Fremstilling i mange
Punkter er yderst upaalidelig. Da han var kommen
tilbage til Paris, optraadte han som Reder og
Købmand og udrustede, hemmelig understøttet
af den fr. Regering, en hel Flaade, der skulde
komme de nordamerikanske Stater til Hjælp;
han forsøgte sig ogsaa som Forlægger og udgav
en stor Voltaire-Udgave, der imidlertid var
forfejlet i sit Anlæg, og som bragte ham store
Tab. Imidlertid havde han atter prøvet sin
Lykke paa Scenen; Febr 1775 var hans Komedie
le Barbier de Séville blevet opført paa Theâtre
français
og havde gjort betydelig Lykke;
Stykkets Intrige er gl. kendt i den dram. Litt. En
fornem, ung Mand (Grev Almaviva) forelsker
sig i en ung Pige (Rosine), der bevogtes strengt
af sin Formynder (Don Bartholo); ved Hjælp af
sin Tjener (Figaro) lykkes det Greven under
forsk. Forklædninger at trænge ind i den unge
Piges Hus og ægte hende. Hvad der giver
Stykket dets blivende Værdi er den dram.
Behændighed, hvormed de forsk. Scener er lagte til Rette,
den vittige og aandrige Dialog, og fremfor alt
den ny Tjenertype, Figaro, der ræsonnerer over
Samfundstilstandene. B.’s største dram. Triumf

illustration placeholder
P. A. C. de Beaumarchais.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0841.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free