- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
799

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bech, Carl Adolph Rothe, dansk Landmand, (1847- ) - Bech, Ellen Kirstine, kaldet Eline (1782-1857) - Bech, Frederik Julius, norsk Præst og Politiker, (1758-1820) - Béchamel, Marquis de Nointel, Hushovmester hos Ludvig XIV - Becharabark, se Wattle. - Beche, se De la Beche. - Becher, Alfred Julius, tysk Musiker (1803-48) - Becher, Johann Joachim, tysk Kemiker og Læge (1635-82) - Bechgaard, Julius, dansk Komponist, (1843- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formand for »Dansk Vind-Elektricitets-Selskab«,
for »Dansk Landbrugsmuseum«’s Bestyrelse
samt Bestyrelsesmedlem i forsk. Selskaber.
1909—12 var han Formand for Foreningen »De
danske Atlanterhavsøer«, 1909—11 for »Statens
Planteavlsudvalg« og 1909—12 Direktør for
»Hedeselskabet«.
H. H-l.

Bech, Ellen Kirstine, kaldet Eline
(1782—1857), ovenn. B. H. B.’s Datter; hun
debuterede 1797 og vakte ved sit naturlige Spil
og sin yndefulde Fremtræden store
Forhaabninger baade i alvorlige og i muntre Roller, saavel
i Skuespillet som i Syngespillet, men opgav 1805
Scenen for at ægte Herredsfoged C. A. Falbe.

Bech, Frederik Julius, norsk Præst og
Politiker, f. i Middelfart 8. Aug. 1758, d. 20.
Decbr 1820, blev 1783 cand. theol., kom som
Huslærer til Generalvejmester Krohg paa
Munkvold ved Trondhjem, blev senere Lærer i denne
By og fra 1787 tillige Hospitals- og Tugthuspræst,
1798 Kapellan ved Domkirken. Det saa ud, som
han for stedse skulde forlade Norge, da han
1804 blev udnævnt til Stiftsprovst ved Skt Knuds
Kirke i Odense; s. A. som han ogsaa fik den
teol. Doktorgrad i Kiel. Han forfremmedes
imidlertid allerede Aaret efter til Biskop i
Akershus (Kria), hvor han virkede til sin Død.
Som Teolog og Forkynder var han Rationalist,
stod derfor helt uforstaaende lige over for den
fra Hans Nielsen Hauge udgaaende Vækkelse.
Men han var socialt interesseret, sværmede
vistnok oprigtig for Tidens Filantropi, var fremfor
alt virkelysten i Kraft af en dyb Trang til at
gøre sig gældende og til at være med, hvor det
gjaldt Reformer ell. Samfundsarbejde. Han var
administrativt anlagt og dygtig. Allerede i
Trondhjem fik han Skolevæsenet forbedret,
Lærerstandens Uddannelse og Lønningsforhold højnet,
Fattigvæsenet ordnet paa en efter
Omstændighederne mønstergyldig Maade, adskillige
velgørende Indretninger sat i Gang med levedygtig
Organisation. Og denne sociale Virksomhed
fortsatte han i sin Biskoptid; han var Vicepræces
saavel i det »Topografiske Selskab« fra 1807 som
i »Selskabet for Norges Vel«, da dette oprettedes
1809.

Men først og fremmest søgte han at spille en
Rolle i Politikken, og her kom ret de
Karakteregenskaber frem, som gav ham et omtvistet Ry
i Samtid og Eftertid. Da han altid vilde staa der,
hvor han mente Magten laa, blev han Typen
paa en Vendekaabe og politisk Chancespiller.
Betegnende sagde Christian Frederik om hans
Forhold 1814: »Han skifter Mening, som man
skifter Linned«. B. begyndte ogsaa Aaret som
Frederik VI’s underdanige Undersaat og
Absolutismens Forkynder, fulgte saa Christian
Frederik gennem dennes skiftende Standpunkter og
endte Høsten s. A. med at blive Unionens og
Svenskernes frasefyldte Advokat paa det
overordentlige Storting og Karl Johan’s
tilsyneladende varme Beundrer. Den sv. Kronprins
var til at begynde med kold for hans Smiger
og tænkte endog paa at afsætte B. som Biskop.
Men dennes Svenskvenlighed reddede ham og
vandt ham snart den kongelige Bevaagenhed.
Vidnesbyrd herom var det, at han allerede 1814
blev Prokansler for Univ. og 1815 fik
Nordstjerne-Ordenens Storkors. B. trak sig dermed
ud af Politikken. 1816 deltog han i
Grundlæggelsen af det norske Bibelselskab og var indtil sin
Død dettes Formand. Som den norske Kirkes
Primas kronede han 1818 Karl Johan i
Trondhjems Domkirke.
K. V. H.

Béchamel [be∫a↱mæl], Marquis de Nointel,
Hushovmester hos Ludvig XIV. Efter ham er
opkaldt Sauce à la B., en hvid Flødesauce med
Løg, Smør og Krydderier. Under Pseudonymet
Le Bas har B. udg. en Kogebog paa Vers.
R. H.

Becharabark, se Wattle.

Beche [be∫], se De la Beche.

Becher [↱bæкər], Alfred Julius, tysk
Musiker (1803—48), 1840—45 Lærer i Musikteori ved
Akademiet i London, kom derefter til Wien,
hvor han blev indviklet i Politik og skudt 23.
Novbr som Deltager i Opstanden. B.’s
Kompositioner, Klaversonater og Sange vidner om hans
ikke alm. Begavelse, men tillige om en forceret
Jagen efter Originalitet. B. har som
Musikforfatter bl. a. udg. en Levnedsskildring af Jenny
Lind
.
W. B.

Becher [↱bæкər], Johann Joachim, tysk
Kemiker og Læge (1635—82). Trods et uroligt
omflakkende Liv, en kort Tid som Prof. i
Medicin ved Univ. i Mainz og Livlæge hos
Kurfyrsten, senere som Livlæge og Alkemist ved
Hofferne i München og Wien, og til sidst optaget
af fantastiske Projekter i Haarlem og England,
altid jaget, fordi han var for ærlig til at
bedrage sine Velyndere, maaske ogsaa for aaben
og frimodig, har B. sat sit Spor dybt i Kemiens
Historie. Interesse har forsk. af hans
eksperimentelle Arbejder f. Eks. om Stenkul,
Fremstilling af Tjære, Olie, Beg og Gas og om
Metalfremstilling, men særligt hans teoretiske
Betragtninger; han udvider Basilius Valentius’ og
Paracelsus’ Anskuelser over de uorganiske
Stoffer, som han antager sammensatte af 3
»Jordarter«, den merkurielske, den glasdannende og
den brændbare (terra pingvis), hvilken sidste
gaar bort ved Forbrænding, ogsaa ved
Metallernes. Herved lagde B. Grunden til den senere
af Stahl opstillede flogistiske Kemi (s. d.).
Ogsaa ved Fremsættelse af økonomiske Teorier og
som en af Grundlæggerne af Merkantilsystemet
(s. d.) i Tyskland har B. haft Bet.
R. K.

Bechgaard, Julius, dansk Komponist, f. i
Kbhvn 19. Decbr 1843, hvor han havde J. C.
Gebauer til Lærer. Konservatoriet i Leipzig besøgte
han 1859—61. Paa det Ancker’ske Legat rejste
han 1872—73 til Tyskland, Italien og Paris, og
han tilbragte endvidere i Beg. af 1890’erne en
længere Tid i Paris. I øvrigt har han mest levet
i Danmark. 1868—70 var han Organist ved den
katolske Skt Ansgarskirke i Kbhvn. Som
Komponist debuterede han 1866 med nogle Sange for
fire Stemmer, senere har han udg. en stor Del
Romancer og Klaverstykker, hvorimellem
Sangkredsene »Sømandsliv« og »Paa Valpladsen«,
fremdeles »Tre Sange« Op. 23 og Sangene til
Tekster af E. v. d. Recke Op. 19 og 20,
fremhæver sig, endvidere en Samling af 27 større og
mindre Klaverstykker under Fællestitlen Poésies
musicales
. Af større Kompositioner af B. er
udført en Koncertouverture for Orkester
(Tivoli) og Musikken til Holger Drachmann’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free